11. august 2014 arkiv

Væsentlige plader: Little Richard – Here’s Little Richard

11. august 2014

Fotoet på coveret til Little Richards debutalbum fra 1957, Here’s Little Richard, fortæller næsten det hele om indholdets eruptive, androgyne, seksuelle energi, hæmningsløsheden iklædt jakkesæt og rock’n roll-skriget. Tolv koncentrede rock’n roll-perler, hvoraf det længste – Slippin’ & Slidin’ -  er 2:41, satte en nye dagsorden i populærmusikken.

Elvis bøjede sig i støvet og kaldte Richard “den største”. Uden Richard ville Beatles aldrig helt være blevet det, de blev. Den første sang McCartney optrådte med som 14-årig var Long Tall Sally. John Lennon blev mundlam, da han første gang hørte ham, og mente, at han overgik The King. Senere indspillede Lennon som bekendt Rock’n Roll, der langt hen var et cadeau til netop Little Richard. Pat Boone forsøgte at gøre Richard spiselig for alle amerikanere ved at dræne hans sange for sex og energi. Også en måde at vise respekt på, kan man måske sige, hvis man er diplomatisk og meget venlig…

Pladen var – og er vel stadigvæk – grænseoverskridende i forhold til skellene mellem det “sorte” og det “hvide” Amerika, mellem religion og rock’n roll og seksuelt. Richard var i hvert fald biseksuel og rokkede derved ved noget fundamentalt i den amerikanske folkesjæl, er helst vil holde det seksuelle inden for kernefamiliens rammer. Og det selv om han faktisk havde afdæmpet den seksuelle energi på pladen ved fx at gøre glansnummeret Tutti Frutti knapt så eksplicit erotisk som i liveudgaven (hvor linjen “Boy you don’t know what she do to me” var erstattet af det noget saftigere: “Tutti Frutti, good booty, if it don’t fit don’t force it, you can grease it, make it easy…”, så det helt naturligt indskrev sangen i rækken af ‘uartige sange’). Jo, Little Richard gødede jordbunden for Michael Jacksons senere leg med de kulturelle grænser.

Med næsten 60 år på bagen er Here’s Little Richard en ældgammel plade. Men at lytte til den er som at hive plasteret af et ømt sår og genoplive den åbenbaring, pladen må have været for førstegangslytterne i 1957. Et mesterværk slet og ret.

Skru op og sæt energien fri.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Vashti Bunyan er tilbage: Heart Leap

11. august 2014

Man kan knap nok tale om en pladekarriere. Vashti Bunyan fik udsendt sit første album i 1970, Just Another Diamond, der solgte dårligt. Så dårligt, at Bunyan lagde sangen og musikken på hylden. Men pladen gav hende en lille skare af kultfans, og i 2000 blev pladen genudsendt og satte hende igang med at lave nye sange. Efter 30 år tog hun fat på anden kapitel af sin kunstneriske karriere. Og det resulterede i 2005 i album nr. 2 Lookaftering, der fik en fin modtagelse både i kritikken og hos publikum. I 2007 blev Lookaftering fulgt op af en samling demooptagelser og singler, Some Things Just Stick In Your Mind. Og så blev der igen stille omkring Vashti, selv om hun havde meldt ud, at hun arbejdede med nye sange til en ny plade.

Den nye plade Heart Leap er nu på trapperne. Udkommer den 6. oktober. Efter sigende ligger den i klar forlængelse af de andre. Bunyan har selv lavet det meste omkring pladen denne gang og lyder som sig selv. Hvordan må vi vente med at høre.

Heartleap

1. Across The Water
2. Holy Smoke
3. Mother
4. Jellyfish
5. Shell
6. The Boy
7. Gunpowder
8. Blue Shed
9. Here
10. Heartleap

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Sommeren er næsten forbi

11. august 2014

Sommervejret er lidt på retur med regn, torden, lyn og kølige vinde. Og det samme er min sommerferie. Jeg kan og skal ikke klage over ferien, hvor vejret har været det bedste, man kan ønske sig. Alligevel er det altid med en fornemmelse af, at ferien har været for kort, at det slutter. Sådan har jeg altid haft det. Så det kan heller ikke være anderledes….

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »