12. august 2014 arkiv

Exit Robin Williams – amerikansk skuespiller

12. august 2014

Ved meddelelsen om Robin Williams alt for tidlige død for egen hånd gled mine tanker lynhurtigt gennem de sidste tre år af mit liv, hvor jeg har mødt et skræmmende højt antal mennesker, der lider af depression (ofte i kombination med angstsymptomer og andet). Som oftest har jeg først fået det at vide efter at vi har snakket sammen i længere tid, for typisk for de depressionsramte, så kan man som hovedregel ikke se på personen, at han/hun lider af en depression. Det er først, når man får skrabet lidt i den sociale overflade af “jamen-jeg-har-det-godt-og-det går-fint”, at den indre dæmon viser noget af sit ansigt. På min natlektyrehylde ligger en bog med titlen The Noonday Demon, og dens mange hundrede af sider handler netop om denne dæmon, der i disse år plager alt for mange mennesker. Ofte i en sådan grad, at de har svært ved at fungere i en familie og i et almindeligt job.

Robin Williams var – kan man læse – en af disse depressionsramte.

Hans skuespillergerning vil blive endevendt den kommende tid i medierne. Selv vil jeg nøjes med at anbefale en enkelt film eller to i mandens værk. Film, der begge viser mange af mandens faglige kvaliteter som skuespiller, blandt andet og ikke mindst dobbelthed af indre smerte eller uro og ydre normalitet.

Den ene film er Awakenings fra 1990, hvor Williams spiller lægen Dr. Malcolm Sayer, der vækker en række katatoniske patienter af en dyb søvn med et nyt medikament, L-Dopa. Filmen bygger på neurologen Oliver Sacks oplevelser og er – set i lyset af dagens meddelelse – en lang og smuk hyldest til livet.

Den anden – og måske lidt oversete – film er thrilleren Insomnia fra 2002, hvor Williams spiller over for Al Pacino og Hilary Swank. Filmen, der er et remake af en norsk film med samme titel, er en sublim thriller, og Williams udfylder med sin dobbeltbundethed rollen som en mistænkt med bravour. Måske ikke en af Williams største roller, men bestemt en af hans bedste.

 

Capac anbefaler: Catch the Breeze – EP

12. august 2014

I går udkom Catch the Breezes debut-EP. Bag bandnavnet gemmer sig Aage Hedensted (sang og guitar), Lars Madsen (bas) og Andreas Bundgaard (trommer). Og de tre medlemmer har en fortid i aarhusianske Yellowish. Nu er de tre så gået sammen i et nyt projekt, der i PR-materialet sammenlignes med irske Bloody Valentine og de engelske shoegazere i Slowdive. Den slags sammenligninger skal man selvfølgelig altiv være varsomme med, men det er ikke nødvendigvis helt forkert. De fem numre på EP’en udmærker sig først og fremmest ved at være fem ganske iørefaldende indiepopsange med stor følelsesmæssig dybde – uden på nogen måde at være direkte pophitlisteaspirerende popsange. Og de små melodier er indlejret i en shoegazende rockramme, hvor Bundgaards sprøde trommer og Madsens diskrete basspil holder Hedensteds på samme tid indadvendte, shoegazende og højtstræbende guitarlyd fast som musikkens mest slående – i mere end en betydning – element.

Catch the Breeze er et dansk, ja aarhusiansk, fænomen, men den lille EP har internationalt format og burde kunne appellere til pop- og rocklyttere også uden for musikbloggenes sfære. Hermed anbefalet fra Højbjerg.

Catch the Breeze. DME Slowburn Music. Udkom d. 11. august.