14. august 2014 arkiv

Arven efter Dave van Ronk og folkbevægelsen i tresserne

14. august 2014

Efter at have læst Dave van Ronks erindringer The Mayor of McDougall Street indser jeg, at der slet ikke er tale om erindringer sui generis. Bogen er ikke først og fremmest en beskrivelse af Ronks liv, men en beskrivelse af de formative år i halvtredsernes slutning og begyndelsen af tresserne, hvor folkemusikkens mange koryfæer gøder jorden for den folkbølge, der skyller hen over Vesten med Bob Dylan. Ronk skelner tydeligt mellem tiden før og efter.

Den første bølges folk var ikke primært interesseret i berømmelse og penge (selv om de altid var i bekneb for de sidste…), men havde en hel masse musik på hjerte. Så kom folkebølgen og rev det hele med sig – eller gjorde den? Både og. Vi kan stadigvæk finde eksempler på den type folkemusikere, der var fremme på de små coffeehouses og listige steder i Greenwich Village, dengang Dave van Ronk spillede. Musikere med en guitar, en stemme og en håndfuld personlige sange, der har noget at fortælle os. Et eksempel er John Gorka, der siden firserne har udsendt en række album, der alle står i traditionen fra folkemusikkens gyldne tidsalder i starten af tresserne. Her er titelsangen fra mandens seneste album Bright Side of Down.

 

 

 

Gammel vin på ny flaske: Guardians of the Galaxy – Awesome Mix Vol. 1

14. august 2014

Musikindustrien er ikke til at blive klog på. Nu kan man fx læse, at Billboards førsteplads på albumlisten er indtaget af soundtracket Guardians of the Galaxy – Awesome Mix Vol. 1. Og bag titlen gemmer sig angiveligt bygger på en vis Peter Quills gamle kassettebånd, der netop bestod af en række gamle hitsange fra 60’erne og 70’erne. Men hvis en film kan være med til at få folks ører op for glemte gamle sange, så er det vel ikke så tosset? Eller hur? Og lur mig om ikke pladeselskaberne snart sender flere mixtapes på gaden… Vol. 2, Vol. 3…

Offentliggjort den 31/07/2014

1. Blue Swede – Hooked On a Feeling (0:00)
2. Raspberries – Go All the Way (02:52)
3. Norman Greenbaum – Spirit In the Sky (06:13)
4. David Bowie – Moonage Daydream (10:15)
5. Elvin Bishop – Fooled Around and Fell In Love (14:57 )
6. 10cc – I’m Not In Love (19:31)
7. Jackson 5 – I Want You Back (25:35)
8. Redbone – Come and Get Your Love ( 28:35)
9. The Runaways – Cherry Bomb (31:58)
10. Rupert Holmes – Escape (The Pina Colada Song) (34:15)
11. The Five Stairsteps – O-O-H Child (38:52)
12. Marvin Gaye & Tammi Terrell – Ain’t No Mountain High Enough