Ramones er ikke længere. Men nu forlyder det, at deres musik og historie bliver genstand for en film af selveste Martin Scorsese. Ud over at være en berømt filmskaber, så er Scorsese også kendt for at være en stor musikelsker, hvilket han bl.a. demonstrerede med sin tv-serie om blues. Så det kunne måske ikke være et bedre valg, når nu Ramones skal op på det hvide lærred.
På sit fjortende eponyme album tørrer Ryan Adams tavlen ren og når ind til den rå bund i musikken. Til en oprindelig nøgen rock, der både smager af tidlig Bruce Springsteen og garagepunk. Hele albummet strømmer lige her.
Jeg ved ikke, om man kan tale om en tradition, men i hvert fald er det ikke ualmindeligt at musikere undervejs på deres musikalske løbebane søger hen til et refugium for at finde inspiration og ro til at lave ny musik. The Band og Dylan boede sammen i et stort hus engang – uden for storbyens puls. Ulf Lundell fandt, hvad han søgte, på et hotelværelse. Bon Iver i en fjerntliggende hytte. Og så videre. Og fælles for de nævnte projekter er, at de alle er resulteret i musik og plader, der i ordets egentlige betydning var og er frem-ragende. Musik, der skiller sig ud i forhold til kunstnernes øvrige produktion og til tidens musik i det hele taget.
Nu har også de to fremtrædende danske sangerinder og sangskrivere Marie Fisker og Kira Skov foretaget en digression fra musikkens alfarvej og har opholdt sig en tid i en hytte langt inde i de canadiske skov. Sammen med et lille orkester bestående af guitaristen Oliver Hoiness, multiinstrumentalisten Ned Ferm og producer og tekniker Mark Howard.
Man kan sikkert lægge en masse ekstra betydning i det forhold, at kunstnerne har valgt en slags frivillig isolation uden for storbycivilisationen og i det specifikke forhold at det er i den storslåede canadiske natur. Og det vil jeg helt overlade til lytterne at gøre. Her vil jeg nøjes med at forholde mig til de ialt ti sange, der er resultatet af refugiet og de kreative anstrengelser, der fulgte af det.
Tre af sangene er ikke fra Fiskers og Skovs eget repertoire. Men de tre udvalgte sange supplerer i bedste forstand de selvkomponerede skæringer. Det er dels Peggy Lees og Victor Youngs kærlighedssang om “Johnny Guitar”, dernæst Ewan MacColls dybtfølte, romantiske kærlighedssang “The First time ever i saw your face”, der blev ophøjet til et hit af Roberta Flack i 1972. Endelig er der tale om Sibylle Baiers “I lost something in the hills”, der også er en kærlighedssang, men handler om den kærlighed, der ligger i nostalgien – længslen tilbage til det sted, man kom fra: bakkerne, skovene. En sang om et uskyldstab og en smertelig længsel tilbage.
De tre adopterede, omhyggeligt udvalgte supplementer, bliver båret frem af en sjælfuldhed, en vemodighed, ja melankoli, og emotionel dybde, der går igen i de to kunstnerinders egne sange, der primært udmærker sig ved deres vemodige, introverte stemningsfuldhed. Det er musik, der lægger op til fordybelse, kontemplation og måske ligefrem meditation hos lytteren. Musik, der egner sig bedst til et par store øretelefoner eller en intim koncertsituation end til hitlistesammenhæng. Og det skyldes ikke kun teksternes emotionelle kvaliteter, men også de to sangerinders stemmer, der uden at fungere som traditionel duosang finder en skrøbelig, fin, delikat balance, hvor de på skift tager føringen, når de ikke lige rammer hinanden i unison skønsang. De to stemmers indbyrdes balanceren er helt klart pladens centrale aspekt, men uden Oliver Hoisness’ rigt facetterede, indfølte guitarspil, der som et fint netværk slynger sig om stemmernes pragt, og uden Ned Ferms smagfulde, fint doserede tilsætning af diverse instrumentale lag, så ville projektet have været en væsentlig stemningsdimension fattigere.
Det korte af det lange er, at Marie Fisker og Kira Skov – sammen med deres hjælpere – har begået en plade, der er fremragende i mere end en forstand. En plade, der – måske i kraft af projektets egenart – besidder en tidløshed, der gør, at man vil kunne vende tilbage til den igen og igen. En plade, der fortjener mange lyttere (med understregning af ordet lyttere). Hermed varmt anbefalet.
Marie Fisker / Kira Skov. The Cabin Project. Produceret af Mark Howard og The Cabin Project. Stunt Records. Udkommer i dag.
PS. The Cabin Project kan opleves i morgen aften på Aarhus Teater i forbindelse med festugen.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger