7. september 2014 arkiv

Mand og hund

7. september 2014

En af mine all time-favoritter, Loudon Wainwright III, er klar med en ny plade, der udkommer i næste uge. Der er lidt tvivl om titlen. Et sted kaldes den Haven’t got the blues (yet), et andet sted Death, Depression and Parking Spaces. Men begge titler passer nu ganske fint på Wainwright, der altid har haft humoren med i bagagen. Som fx i den sang, der er sluppet ud fra pladen, “Man & Dog”, der fortæller en masse sande ting om at være en mand og have en hund i byen…

Capac anbefaler: Where did Nora go – Shimmer

7. september 2014

Når cellisten og sangerinden Astrid Nora kalder sig musikalske alter ego Where did Nora go, så er det selvfølgelig med velberådet hu og direkte henvisning til Henrik Ibsens klassiske skuespil Et dukkehjem fra 1879, der et tiår op til det tyvende århundrede satte kvindens vilkår i samfundet til debat – og har fortsat med det til dato.

Hvis kvindekampens tematik – ligestilling og frigørelse – er til stede på Astrid Noras nye og andet album, så er det mest af alt på et moderne, næsten abstrakt, individualistisk plan, der passer meget godt til vor tids dominerende udgave af feminisme. Hvis man skal læse noget feministisk ind i pladens univers (og lad mig bare lade det stå som et åbent spørgsmål!), så er det netop i form af abstrakt trang eller stræben mod frihed.

Det kan man sige, at titelsangen “Shimmer” ganske godt eksponerer: “So I went through the dark cave/ Leaving all behind/ Barely any trace remained/ The pace had shattered me/ The source no longer pure/ Toiling, drudging/ No delight was mine/ Yet through the gap a shimmer/ A shimmer in the black night/ osv.”. Noras tekster befinder sig på et abstrakt, eksistentialistisk og kvasi-litterært plan, der er næsten renset for henvisninger til en konkret virkelighed eller samfundsmæssig kontekst. Man kan også formulere det sådan, at teksterne aspirerer til at være digte, der kredser om temaer som “frihed”, “kamp”, “søgen” med mere.

Og musikken understreger med al ønskelig tydelighed det ærinde, Noras tekster er ude i. Instrumenteringen har stort set udeladt poppens og rockens mest obligatoriske instrumenter – guitar, bas og trommer – til fordel for instrumenter fra den klassiske musik, i kombination med instrumenter fra electronica og ambient. Samtidig er musikken trukket i retning af moderne folk. Pladens i alt tolv numre er melodiøse uden at være poppede og lever højt på Astrid Noras fascinerende stemme, der er i centrum for musikken, der fremkalder nogle sfæriske og ambiente stemninger. Det er musik, der er ambitiøs, grænsende til det prætentiøse, og som af samme grund skiller sig markant ud fra mængden af plader og appellerer til lytterører, der gerne vil sætte deres forventninger og fordomme på prøve. Hermed varmt anbefalet.

 

Where did Nora go. Shimmer. Produceret af. Henrik Marstal, Kapser Rasmussen og Astrid Nora. Rough Trade. Udkommer i morgen.

Atomfax: Zombiens Mund

7. september 2014

Det er mere end et år siden, jeg anbefalede Atomfax’ plade Mekonium. Og nu er de så tilbage med ep’en Rollelisten fra the Cosby Show, der udkom i marts måned. Den får nu følge af en video til nummeret “Zombiens mund”.

Et par dødsfald… Glenn Cornick og Rod de’Ath

7. september 2014

Her i bloggen vil vi helst ikke glemme de musikere, der ikke står i forgrunden. Derfor skal det her markeres, at bassisten Glenn Cornick er død af et hjertetilfælde 67 år gammel. Glenn var bassist i Jethro Tull i bandets formative år fra 1968 til 1970 og spillede på albums som This Was (1968) og Stand Up (1969). Efter at have forladt Jethro Tull dannede Conick sit eget band Wild Turkey, og senere var han med i det tyske band Karthago og i Paris, som han lavede sammen med ex-Fleetwood Mac-guitaristen Bob Welch.

Og så er den walisiske trommeslager Rod de’Ath (egl. Roderick Morris Buckenham “Rod” de’Ath) død i en alder af 64 år. Efter længere tids sygdom. De’Ath spillede bag den tidligere Taste-guitarist Rory Gallagher, da denne skabte sin succes som soloartist i halvfjerdserne. Blandt andet var det Rod, der sad bag trommerne på det succesfulde dobbeltlivealbum Irish Tour ’74, der blev millionsælgende og understregede Gallaghers førerposition blandt datidens guitarister. Samme album er i øvrigt under udgivelse i en 8-cd-stor deluxeudgivelse…

Hvil i fred.

“I happened to ring Johnny Depp…I said, ‘Come along and we’ll sit around and jam with these blues guys.’ He said, ‘Yeah, OK, count me in, man.’ I knew it was an offer he couldn’t refuse.” – See more at: http://www.rockcellarmagazine.com/2014/09/05/paul-mccartney-johnny-depp-blues-musicians-early-days-video-watch/#sthash.BPSOb6e0.dpuf