11. september 2014 arkiv

Circa Waves trykker den af: So Long

11. september 2014

Circa Waves er et relativt nyt band. Dannet i Liverpool i 2013 og bestående af Kieran Shudall (guitar / sang), Joe Falconer (guitar), Sam Rourke (bas) og Sian Plummer (trommer). Efter sigende har de gjort sig bemærket på diverse festivaler i Storbritannien og på vores hjemlige radiokanal DR P6 – uden at det dog er lykkedes mig at opfange deres toner. Det har jeg til gengæld gjort i dag, hvor jeg er blevet præsenteret for bandets nye singleudspil “So long”, der byder på en ligefrem, ukompliceret omgang indierock, der tager tyren ved hornene ved første akkord og så ellers trykker den af i samtlige 3 minutter og 47 sekunder. Det er rock, der sender tankerne tilbage på fx Undertones og lignende medrivende, melodiøse elementarrockere, som der altid vil og skal være plads til i musikkens univers.

Replacements vendte tilbage på skærmen – med “Alex Chilton”

11. september 2014

Kinks – 50

11. september 2014

The-Kinks-50

Et halvtredsårsjubilæum kan jo ikke gå stille af. Heller ikke for The Kinks, selv om bandet jo ikke længere er aktivt på anden måde end som rygtedannere om gendannelse. Så derfor kommer der selvfølgelig et bokssæt med et tværsnit af Kinks’ musik fra årene 1964 til 1971. Hvis man ikke kender bandet i forvejen, så er det sikkert et godt sted at starte, selv om jeg ville foretrække de rigtige albums…

 

Læs mere »

David Bowie gennem 50 år

11. september 2014

For nylig udsendtes boksen Sound and Vision, der dækker David Bowies frugtbare år fra 1969 til 1997. Men det var åbentbart ikke nok, for nu kommer boksen Nothing has changed, der dækker hele mandens halvtredsårige karriere fra 1964 og til i dag. Anledningen til bokssættet er, at der er lavet en dokumentarfilm om Bowie med samme titel som boksens. Den skulle være i nogle biografer i slutningen af september.

Ud over det retrospektive indeholder bokssættet også nyt fra Bowie, bl.a. den nye single “Sue (or in season of crime)”. b-siden “Tis pity she’s a whore” og ukendte versioner af “Let med sleep beside you” fra 1967 og “Shadow man” fra 1971. Så der er også lidt at gå efter for hard core-Bowie-fans…