Han blev kun 32 år og døde den 27. august 1967 af en overdosis Carbitral (sovemedicin). Men havde han fået lov til at brænde sit lys helt, ville han i dag kunne fejre sin 80 års dag.
Brian Epstein var et modsætningfuldt menneske. På overfladen indbegrebet af en pæn, ung mand i jakkesæt, men med et latent behov for at gå til yderligheder – bl.a. i sin karriere. Han var skabsbøsse med hang til SM-orienterede trækkerdrenge. Og det var ikke let i Storbritannien, hvor homoseksualitet var en forbrydelse frem til 1967. Han arbejdede i familiens møbelfirma, men fik udvidet aktiviteten til at handle med grammofonplader – og det var ad den vej, han stødte på fænomenet Beatles. Egentlig brød han sig ikke meget om gruppen og dens musik, men mente, at de fire drenge fra Liverpool, som han opsøgte i The Cavern, havde en “personlig magnetisme”. Måske var han også fascineret af fire unge mænd i lædertøj…
Det korte af det lange var, at Epstein kort tid efter lavede en kontrakt med Beatles og blev deres manager. Og resten er historie som man siger.
Jeg har tidligere fremført mine forbehold over for genren rap, men jeg lader gerne mine fordomme sætte på prøve. Og nu er den unge rapper Markus Lakes eponyme ep landet på min computer. Og for nu at punktere spændingen omkring fordomsfuldhederne, så lad mig bare sige det lige ud af posen: Jeg bliver langt hen bekræftet i fordommene af Lakes fem numre.
Den indledende “Superman” er en næsten obligatorisk rap om pigen i mandens liv. På et grundlag af enkle, nærmest klassiske og ret så monotone beats, tilsat lidt opblødende guitar, fortæller “supermand” om sin pige. Lake er talentfuld nok til at lade sin rap følge pulsen tæt. Og det er en besyngelse af pigen Louis Lane, Mary Jane. En beskrivelse, der er vævet ind i en lidt overflødig (synes jeg) ramme af mytologi (Athene, Afrodite) og mediehelte (Supermand/Lois Lane – Bonnie and Clyde…). Og en beskrivelse, besyngelse, der sætter kvinden op på en piedestal som et af mange begæret objekt, som “supermand” ikke er helt sikker på. I mine ører er det et – kunstnerens alder taget i betragtning – temmelig bedaget kvindesyn, der lægges frem for lytteren. Fyrre års kvindefrigørelse finder man kun en flig af i pigens påståede selvstændighed.
“Så godt” er mere musikalsk kompleks. Godt nok er rytmen simpel, men monotonien opblødes af en pigebackingvokal og lidt synth (?). Sangen er en tematisering af kunstnerens forhold til sin sangskrivning. Og heller ikke her kan Lake slippe sin forkærlighed for at lufte mytologiske forbilleder (fx Hemmingway, Mozart og Beethoven…). Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, men det virker alt for påtaget at sammenligne sig selv med de store mester i den klassiske musik og den internationale litteratur. Problemet er, at den slags staffage slører for den ærlige selvbevidsthed, som Markus Lake lufter med sin besættelse af rap. Man skal ikke gøre tingene mere indviklede end nødvendigt. Heller ikke i rap.
EP’en slutter af med to nærmest obligatoriske socialt bevidste tekster. “Amanda” handler om den 21-årige luder Amanda. Det er ikke en tekst, der rykker noget ved det stereotype billede af en misbrugende prostitueret. Musikalsk er det en af de mest sammensatte numre på pladen, idet et kraftigt lag af electronica svæver hen over den intense rappen og den bastante rytme.
Heller ikke rappen om pusheren på “Bænken” kan siges at løfte sig over det stereotype og forudsigelige. Musikalsk er det nok pladens mest diskrete rap. Rytmen er nedtonet og tilbagetrukket i lydbilledet, der domineres af stemmens rappen og electronicaklange.
Pladen henvender sig primært til de allerede overbeviste rapelskere. Markus Lake har ubestrideligt sans for rappen, men savner efter min opfattelse udfordringer både på tekst- og musiksiden. Samlet set er det en ret traditionel rapudgivelse, der nok skal finde sit hengivne, ortodokse publikum. Men rapskeptikere som undertegnede vil nok finde andre rapgræsgange at gå på. Hermed anbefalet.
Marcus Lake. Markus Lake. Eget forlag og produktion. Er lige udkommet.
Der er heller ingen ende på Sveriges svar på the Beatles, ABBA. Ganske vist bliver de fire bogstaver aldrig gendannet, men genudgivet bliver de. Og lidt nyt er der også. Til november kommer ABBAs optræden på Wembley Arena den 10. november 1979 på en album. ABBA var da på toppen af deres karriere. Udgivelsen byder på en enkelt ‘sjældenhed’, nemlig Agnethas fortolkning af nummert “I’m still alive”. Den er dog ikke mere sjælden end at den er til at finde på Youtuben….
Et rungende nej blev det til i Skotland. Den historiske mulighed for autonomi og national selvbestemmelse blev smidt på historiens mødding og alle er tilbage i hverdagen som en del af det såkaldte Storbritannien. Nogle gange kan udsigten til frihed være skræmmende og tryghedstrangen så massiv, at man ikke kan løfte en hånd. Men – til lykke Skotland. I ligger som i selv har redt. Akkurat lige som os andre…
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger