3. oktober 2014 arkiv

Pigtrådens 50 års jubilæum – nu som film

3. oktober 2014

Langt om længe er koncerten “Pigtrådens 50 års jubiliæum”, der blev afholdt i 2012, udkommet på dvd. Og det er sket uden at køre det store PR-batteri i stilling så vidt jeg kan se. Men kendere af pigtrådsmusik forstår at dele den slags små vigtige nyheder. Og det er en herlig ting, at  alle os, der ikke kunne være i København den pågældende aften, nu kan genopleve Cliffters, Hitmakers, Lollipops, Lions, Baronets, Scarlets og flere til i fine optagelser og med god lyd.

Torben Bille var med dengang – læs eller genlæs Billens oplevelse af koncerten her.

Gamle venner: Simon & Garfunkel i boksen – igen, igen

3. oktober 2014

Det må vist være anden eller tredje gang Simon & Garfunkel bliver genstand for en fuldstændig opsamling. Og nu kommer så en tredje med titlen Simon & Garfunkel The Complete Albums Collection bestående af 12 cd’er, indeholdende lydforbedrede (?) udgaver af deres plader fra perioden 1965 – 1970 og af lydsporene til The Graduate (Fagre voksne verden) og koncerten i Central Park (1981). Også deres Greatest Hits fra 1972 er med, fordi den indeholder materiale, man ikke kan finde på andre plader. Endelig er der senere koncertoptagelser med. Altså revl og krat.

Men hvad er det, man siger: En god gerning kan ikke gøres for ofte. Og Simon & Garfunkel hører ubestrideligt til det ypperste, som amerikansk populærmusik har frembragt.

Læs mere »

U2 – for 30 år siden og nu

3. oktober 2014

Måske er historien om U2 i virkeligheden en gentagelse af historien om Ikaros, den græske sagnhelt, der iførte sig vinger og fløj mod solen for derefter at falde så dybt, så dybt. Altså en historie om et band – og ikke mindst en forgrundsfigur og sanger, Bono – der undervejs i karrieren glemte de rødder, der bandt dem til jorden og til den musikalske tradition og søgte højere og højere op, drevet af overmod – hybris som de gamle grækere kaldte den – mod stjernerne og mod det uundgåelige fald. I hvert fald er det i de senere år mere skandaler og dårlig omtale, der har omgærdet gruppen, end egentlig succes. Senest balladen om lanceringen af deres nye plade i samarbejde med det ligeledes imageramponerede firma Apple.

Og måske begyndte faldet for længe, længe siden. I The Quiteus genanmelder eller kritiserer Wyndham Wallace U2s 30 år gamle album The Unforgettable Fire i en lang artikel, der parallelt handler om Tony Blairs polistiske karriere som det nye Labours mand. Og Wallace fremtiller albummet som et album, der nok solgte og forførte sit publikum, men som måske var hult. Han slutter af med følgende ord:

“Like Blair’s early 21st century actions, The Unforgettable Fire was almost entirely convincing at the time, and, unlike Blair’s efforts, it never killed anyone. In fact, it’s still possible even to enjoy it. There was, after all, something commendable in this bluster and bombast; in this desire to outreach oneself, in this faith that the landscape we knew – but perhaps quietly resented – could be changed. History might judge The Unforgettable Fire hollow, but that’s partially because, like Blair’s policies, it’s been drained of its values by subsequent events. At least back then, they – and many of us – believed in what they were doing. How our dreams can be crushed.”

Iceage pløjer ind i kærligheden

3. oktober 2014

Den københavnske punkkvartet Iceage overrasker de udenlandske anmeldere med deres nye plade Plwsoing into the Field of Love, fordi de blandt andet bruger strygere, horn, piano m.m. Men skinnet bedrager. Under overfladen kan man stadigvæk ane punkånden – og i teksterne er alt ved de gode gamle smertelige…

Â