7. oktober 2014 arkiv

En gammel helt vender tilbage: Jackson Browne

7. oktober 2014

Omtalen af Stevie Nicks fik mig ned at erindringens smalle sti til de gamle helte fra halvfjerdserne. Og en af dem, jeg kom i tanke om, er Jackson Browne, der er aktuel med en ny plade, Standing in the Breach. Her spiller han en lille håndfuld af sangene fra pladen – akustisk.

Jackson Browne er midt i tresserne, men lyder som han lød dengang han var på sin karrieres zenith. Og han er stadigvæk socialt engageret og skriver vedkommende, gode sange, der har den særlige air af Browne over sig. Jeg tror, jeg skal have min samling opdateret lidt.

Francoise Hardy fortolker Neil Young anno 1972: Till the Morning comes

7. oktober 2014

Capac anbefaler: Wampire – Bazaar

7. oktober 2014

Historien om bandet Wampire fra Portland, Oregon, er historien om et band, der startede – i 2001 – som en duo, bestående af Rocky Tinder og Eric Phipps, og indtog de lokale scener med elektronisk baseret dansemusik. Siden skiftede de retning musikalsk og endte med at indspille deres debutalbum Curiosity i 2012. De positive anmeldelser af pladen kunne høre et indierockband, der som en nostalgisk orienteret svamp sugede til sig af impulser fra de foregående årtiers rock, ikke mindst tresserpsykedelia, halvfjerdsersoftrock og firsernewwave. Anmelderne kan tydeligvis godt lide Wampires uhæmmede genbrug af nostalgiske lyde, selv om man også kan læse ud af anmeldelserne, at gruppen endnu ikke har fundet en egentlig stil. Alle de gode impulser har endnu ikke fundet en endelig form. Men potentialet er der.

Noget lignende kan man hævde om bandet nye album Bazaar. Når man smider Bazaar på pladespilleren, så mødes man af en rastløs energi fra den første skærings groteske introlatter og gennem de efterfølgende ialt ni rocksange. De nostalgiske impulser er denne gang blevet rystet mere på plads i forhold til den grundliggende rockskabelon, Wampire dyrker, og som er en frisk, fremadrettet, energisk omgang basisrock med fængende, huggende guitarriffs, markant, solidt trommespil og forsangerens gode, foredragende vokal. Wampire et stadigvæk et band, der stilistisk set er undervejs, og en heftig koncertaktivitet op til og i kølvandet på den nye plade skal nok være med til at få tingene til at falde helt på plads. Det er bare et spørgsmål om tid. Og indtil da må vi glæde os over, at de har fået skabt et album, der er en rigtig god rockskive, som hænger godt sammen som album i kraft af et gennemgående gåpåmod og uforfærdet rockattitude. At de stilistiske impulser så stritter lidt i mange retninger tager man bare med i købet som krydderi på rockbøffen. Wampires Bazaar er en plade, der umiddelbart vil appellere til enhver lytter med et stor rockhjerte. Hermed anbefalet.

 

Wampire. Bazaar. Produceret af Jacob Portrait og bandet. Polyvinyl Records. Udkommer i dag.

 

Stevie Nicks og Rhiannon

7. oktober 2014

Det er efterhånden mange år siden, jeg for alvor har lyttet til Fleetwood Mac-sangskriver og -forgrundskvinde Stevie Nicks. Vi skal faktisk helt tilbage til starten af firserne, hvor hendes solokarriere begyndte. Og det til trods for, at hun har begået et af mine alle tiders favoritalbum, nemlig duopladen Buckingham & Nicks, der gødede jorden for den nye udgave af Fleetwood Mac. Og til trods for, at anmelderne fortæller mig, at hendes seneste par plader har haft et højt niveau. Måske man skulle få tid til at lytte til hendes seneste udgivelser?!

Apropos denne indrømmelse så faldt jeg over Stevie Nicks’ genindspilning af den gamle Fleetwood Mac-sang “Rhiannon” (fra bandets eponyme 1975-album). En flot og stolt rockballade. Men i den nye udgave, Nicks har lavet sammen med det hypede kvindeband Haim, synes jeg sangen taber voldsomt højde og mister noget af sin medrivende poprockkvalitet. Desværre. Men døm selv. Her er begge udgaver.