8. november 2014 arkiv

My Dog and Me – dagens sang

8. november 2014

Det er lidt over et år siden, jeg mistede min bedste ven, gravhunden Bruno. Men han har ikke forladt mine tanker og min bevidsthed. Jeg skal blot lukke øjnene, så er han lige her… Og i dag vil jeg mindes ham med dagens sang af John Hiatt. Den hedder meget passende My Dog And Me og handler om, ja, gæt selv…

 

“My Dog And Me”

She marked our trail
Up the back bone ridge
How many times can one dog pee
She keeps me high as an eagle
When i’m on the skids
I guess you gotta come down eventually[Chorus 1:]
Buddy i coulda gone that extra mile
For an extra bark or an extra smile
‘Cause i never felt so free
It was just my dog and me

Then she gives me that look
Like she’d lay down her life
No doubt she would in a minute, man
She’d face the bullet
Oh she’d face the knife
Just to keep my butt from the fryin’ pan

[Chorus 2:]
Now she’s runnin’ up ahead to chase some deer
Comes back to tell that coast is clear
It’s a different world i see
When it’s just my dog and me

There’s a rabbit on the run
Man and beast ans sky and sun
Who’s talking to the birds in the trees
Why its just my dog and me

Now it looks like we’ve been makin’ tracks
From the crack of dawn
To the end of the day
So its nice and easy down the devil’s back
She wouldn’t know
Any other was

[Chorus 3:]
So its over that ridge for one last mile
‘Til we’re fast asleep by the fire side
Dreamin’ these dreams for free
Just my dog and me

 

Line Bøgh: Phil and Jack and Jane

8. november 2014

Sidste år i oktober omtalte jeg Line Bøghs EP “Det er farverne over byen”, der er en lovende plade med gode popsange. Nu er Line så på vej med et helt album, der får titlen Something else and something else and something else again og udsendes i starten af 2015. Som titlen antyder, så er der tale om et engelsksproget udspil – og der er allerede kommet en single-video-forløber med sangen “Phil and Jack and Jane”, der bekræfter de kvaliteter, der var på EP-debuten. Jeg vender tilbage til albummet, hvis Lines pladeselskab/PR-bureau sender mig et eksemplar.

Rickie Lee Jones – 60

8. november 2014

Selv om jeg er opdraget med den fordom, at man ikke snakker om en dames alder, så vil jeg alligevel – i ligestillingens hellige navn – gøre det. For Rickie Lee Jones fylder 60 år i dag. Hun fik et regulært gennembrud allerede med sit eponyme debutalbum, der udkom i februar 1979, selv om kritiernes meninger var delte. Blandt andre mit kritikeridol Robert Christgau var ikke begejstret for alt på det album. Men publikum var ikke i tvivl. Her var et album med gode hits som “Chuck E.’s in Love”  og “Coolsville” og mange andre slid- og langtidsholdbare sange. Et album, der ville holde i mange år frem – og som stadigvæk holder 100%. Jeg husker klart den formiddag  i den februarmåned, hvor jeg købte pladen i en lille pladebutik i Grønnegade i Aarhus og bagefter belemrede en ven med den i en grad, at han bagefter gik ned og købte sit eget eksemplar.

Albummet gav Jones et renommé som værend en sofistikeret boheme-singer-songwriter, der som Joni Mitchell, der i øvrigt fyldte 71 år i går,  befandt sig i grænselandet mellem pop, rock og jazz. Siden er det blevet til ialt femten studioalbum, der alle har haft samme høje kvalitet uden at nogen af de efterfølgende for alvor har kunnet overgå den sublime debutskive.