2. februar 2015 arkiv

Capac anbefaler: Little Johnny Walker – The First Album

2. februar 2015

Det her er en plade efter mit hjerte, var den første tanke, der meldte sig, da pickuppen åd sig vej ind i duoen Little Johnny Walkers første plade med den indlysende titel The First Album. Den første, men forhåbentlig ikke den sidste…

Bandnavnet har vist ikke direkte noget med en nok som bekendt blandingswhisky at gøre. Og så er der måske alligevel et eller andet sted en forbindelse – i hvert fald en assocativ sådan. For lige som tilfældet er med den omtalte slavewhisky (Johnny Fodslav, som min afdøde far kaldte den…), så er musikken på Little Johnny Walkers plade musik uden fine fornemmelser. Her skal ikke opfindes nye dybe tallerkner eller kreeres nye stilarter, der kan dupere anmelderpakket. Her er ingen leflen for single malt fra vindblæste øer ud for den skotske kyst. Ingen leflen for finpudset studierock med alskens Pro Tools-magi.

Næh, Martin Majgaard (guitar og sang) og Thomas Ebert (trommer) tager os med en tur i øveren eller ud de små listige scener, hvor publikum og artister kommer rigtig tæt på hinanden. Og musikken er tilsvarende uslebet. Her er alle de forskønnende filtre, der kan lægges på i et moderne producerrum, fjernet og vi er helt ned ved den rå, næsten analoge lyd, der er udgangspunktet og altså også slutpunktet i bandets musik. En slags tilbage til oprindelsen og den uforfalskede ærlighed, der et eller andet sted må være sjælen i ethvert rigtigt rockbands udtryk.

Pladens numre er angiveligt indspillet i et take i CB-studierne under producer Christian Bondes kyndige supervision. Og det er næsten arketypisk rock, man får serveret her. Her er både klassiske rocksange – som fx den indledende “Point at the Mirror” eller “All those crazy things” – men også ballader og de der sange, der stritter lidt imod at blive kategoriseret (fx “My sin”). Sådan som man bør forvente sig af en rigtigt rockband. Og Little Johnny Walker sender små anerkendende nik i retning af de upolerede garagerockere i rockens malstrøm, fx britiske Faces.

Med deres autentiske rock skriver Little Johnny Walker sig ind i en lille trend, der i årevis har løbet som en understrøm i rockens mainstream. En trend af bands, der er traditionalister i den bedste mening, for hvem der et eller andet sted i al vellyden er en ægthed og ærlighed man kan finde tilbage til ved ikke at lade sig rive med at tidens teknologiske landvindinger i indspilningstudierne og ved at huske på, at rocken lever og dør på en lille beskidt scene et sted ude i den store verden eller i et støvet øvelokale med æggebakker på væggene… Musikken på pladen er det bedst tænkelige argument for at gå ud i byen og opleve Little Johnny Walker live. Samtidig er pladen en smuk og overbevisende dokumentation af, hvilket potentiale, der er i dette lille band. Som sagt en plade helt efter mit gamle rockhjerte. Hermed anbefalet med bankende puls og sved på panden. Rock on.

Little Johnny Walker. The First Album. Producer: Christian Bonde. Trechoma Records. Udkommer i dag på vinyl, cd og digitalt.

 

 

 

 

 

 

Capac præsenterer: Mount Rushmore Safari – River of Light

2. februar 2015

Det København-baserede band Mount Rushmore Safari består af Andreas Sorgenfrei (guitar og sang), Baskerville (bas og sang) og Djarn Kargin (trommer og sang). Bandet har eksisteret siden 2011 og har udsendt pladen Elba (Target/Soulfood), og Songs for ones who break (Trechoma Records) er på trapperne. Jeg håber, jeg kan vende tilbage til den senere.

I mellemtiden kan vi fornøje os med det første singleudspil fra albummet, nemlig singlen “River of Light”, der er en kærlighedshistorie om at forelske sig i en pige med problemer. Samtidig er det en en lille fin og enkel video – og en rocksang, der med flintrende singleguitar sender hilsner tilbage til unge U2, Clash og The Cure. En fængende lille rocksag, der er lige så vild og ustyrlig som videoen er stille og neddæmpet. Et godt miks…