marts 2015 arkiv

Genhør: Mountain

31. marts 2015

Omtalen af Angus Young og AC / DC fik mig straks til at tænke på bandet Mountain, der et eller andet sted må have været inspiratorer for AC /DC. Leslie West må i hvert fald være forbillede for Young…

Angus Young – AC / DC – fylder 60

31. marts 2015

60 år er jo ingenting i dagens rock, hvor rockens dinosaurer vælter rundt på scenerne endnu. Men AC / CD-guitaristen, skotsfødte Angus Young runder det skarpe hjørne i dag. Han har været med hele vejen, siden AC / DC blev dannet i november 1973. Ja, sammen med broder Malcokm var han faktisk en af grundlæggerne af det succesrige australske rockband. Og han holder fast i guitaren endnu, senest på albummet Rock or Bust og den tilhørende turné i 2014.

The Sonics er tilbage…

31. marts 2015

50 år efter pladedebuten Here are the Sonics – en garagerockklassiker – udkommer en ny plade *This is the Sonics (Revox). Imponerende.

Sonics blev til i Tacoma, Washington, i de tidlige tressere, og bandet var med til at gøre garagerocken – den primitive, rå udgave af rock’n roll – til en genre, der fik stor betydning for rockens udvikling op gennem tresserne og de følgende årtier. Sonics fik pladekontrakt med det lille obskure mærke Etiquette Records, der udgav debutsingle “The Witch”, der blev kulthit blandt hos den lokale ungdom, og debutalbummet Here are the Sonics! , der blev indspillet på en tosporsoptager og med en skrabet teknologi. Albummet betragtes i dag som en klassiker. Siden er der kommet fire album, inkl. det nye på Revox. Det seneste – Sinderella – udkom i 1980.

Peter Brandt: Nætter

30. marts 2015

På mandag udkommer Peter Brandts nye singleplade “Nætter” som forløber for en ny EP. Mikkel Bech-Hansens video til single illustrer fint hvad sangen handler om. Peter går rundt i gaderne og synger sin lille sang om nætterne. En melankolsk lille sort-hvid popsang, der lover godt for EP’en.

Capac anbefaler: The Pool – Repetitions

30. marts 2015

Der er to ting, der kendtegner The Pools nye plade Repetitions. Som titlen angiver er det repetetive – gentagende – et element, der hersker på pladen. Måske er det ikke så underligt, når man betænker, hvordan den elektroniske musik har udviklet sig i årenes løb. Man kommer let til at tænke på de tyske pionerer på feltet – ikke mindst Kraftwerk – der har dyrket det repetitive i deres sange. Og et eller andet sted er Kraftwerk nok et fjernt, men identificerbart pejlemærke også for The Pool.

Et andet karakteristisk element ved pladen er, at The Pool uden blusel dyrker det melankolske og mørke. Men det er på paradoksal vis uden at blive de rene mørkemænd, for sangene umiskendelige popkvaliteter sørger for, at det hele ikke ender i det rene tungsind og opslugende mørke. Et sigende eksempel er pladens måske mest utilgængelige sang, “Fos”, der skærer popudtrykket helt ind til det mest elementære med forførende vokaler og en mørk, suggestiv bund af elektronisk, støjende lyd.

The Pool er en duo, bestående af Martin Bernt (tekstforfatter, sanger, guitarist og tangentspiller) og Jens Hein (kendt fra Raveonettes og bassist på pladen). Men de får kyndig, kongenial hjælp af Jens C. Madsen (elektronisk isenkram), Rasmus Valldorf Jensen (trommer), Tobias Mynborg (guitarere) og Jens K. Andersen (bas). Og sammen har de fået skabt en plade af den slags, der vinder lidt ved hvert genhør. På den måde kan The Pool minde om store forbilleder som omtalte Kraftwerk, men også fx Pink Floyd. Musik, der ikke lefler for mainstreambegæret, men langsomt besætter ens krop og hjerne ved gentagne indtagelser. Det er en fascinerende og måske på den måde lidt gammeldags plade, The Pool har begået. En plade, der skal opleves som en albumhelhed – sådan som det var et kardinalpunkt  vinylalbummets storhedstid. En plade, der bevæger sig ubesværet på den skarpe æg, der deler pop og utilgængelig, eksperimenterende electronica og derfor har appel både til dem, der elsker popmusikkens enkelhed og dem, der holder af det uforudsigelige og sære i det elektroniske univers. Hermed anbefalet.

The Pool. Repetitions. Produceret af Martin bernt & Mads Brinch Nielsen. Drone Recordings. Udkom den 9. august

Til lykke med dagen Slowhand…

30. marts 2015

Eric “Slowhand” Clapton runder de 70 år. Vi lader musikken tale for sig selv…

Et punkband ved navn The Police bliver til…

29. marts 2015

ET klip fra dokumentarfilmen Can’t stand losing you: Surviving the Police, der bygger på guitaristen Andy Summers erindringer fra 2006 One Train Later. I klippen fortæller Summers om dengang Police blev til…

Poeten Thomas Tranströmer er død – 83 år

28. marts 2015

Den store, svenske poet Thomas Transtömer er død. Litteraturen er blevet fattigere.

Allan Lomax lagt ud på nettet

28. marts 2015

folkemindesamleren Alan Lomax har nu fået lagt hundredvis af sine optagelser ud på nettet, så musikinteresserede kan fordybe sig i mandens store kulturhistoriske arbejde. Det sker på siden Cultural Equity!

La Luz spiller surfrock…

28. marts 2015

Der er muligvis en tynd, rød tråd fra Beach Boys, Jean & Dean, The Four Freshmen, The Revieras, The Rip Chords m.fl. til den feminine kvartet La Luz, der er på vej med deres andet album. I hvert fald spiller de en enkel rock’n roll, der står med begge ben solidt plantet i den rock’n roll, der kom frem i halvtredserne og de tidlige tressere. Lyden og videoudtrykket er også hentet fra den periode. Og når man så lægger til at den unge neo-rocker Ty Segall er ind over som producer, ja så undrer det ikke så meget. Der er dømt primalrock.

Den rene vare: Seasick Steve og Tom Jones – You gotta move

27. marts 2015

Musik behøver ikke at være kompleks og sofistikeret for at berøre en dybt. Det viser de to garvede drenge – Seasick Steve og Tom Jones – når de med to stemmer og tre guitarstrenge fortolker den gamle bluessang “You gotta move”. Her kan man musikere og lyttere lære noget om musikkens kraft…

Mere aktuel musik: Goodbye Lisichka – Strokes of Luck

27. marts 2015

Også københavnske Goodbye Lisichka er ved at springe ud som albumband. Den 20. april ser Shadow Rabbits dagens lys digitalt. Og Gerda Odgaard, Daniel Bonde, Tobias Boelt, Jonas Graverholt og Rune Lohse har sendt nedenstående sang og video i forvejen. Videoen skulle efter sigende give et godt indtryk af bandet som liveband. Det håber og tror vi på.

Mere nostalgi: The Beatophonics tager tråde op fra tressernes beat

27. marts 2015

Det er sikkert og vist: The Beatles har ikke spillet forgæves. Det vidner det danske beatorkester  Beatophonics’ nye video om. Og stilen er holdt med Keld Heick som Otto Leisner-klon og billeder, der emmer af tressernostalgi. Det skal blive spændende at lægge øre til Beatophonics album, når det rammer os i maj måned. Den 11. maj mere præcist.

Hitlisten på Radio Luxemburg – søndag d. 1. 08. 1965

27. marts 2015

Via min musikalske forbindelse Henrik er jeg kommet på sporet af nogle gamle radiooptagelser fra dengang capac gik i korte bukser og havde Beatleshår. Her er hitlisten fra en dag i 1965 på Radio Luxemburg, der var en af de væsentlige kilder til beat- og popmusik dengang…

 

Intro/Outro: Barry Alldis – Go get it
01. Beatles – Help!
02. Fortunes – You’ve got your troubles
03. place Animals – We gotta get out of this
04. Byrds – Mr. Tambourine man
05. Dave Clark Five – Catches if you can
06. Ivy League – Tossing and turning
07. Joan Baez – There but for fortune
08. Yardbirds – Heart full of soul
09. Tom Jones – With these hands
10. Sam the Sham – Wooly Bully
11. Dusty Springfie – In the middle of nowhere
12. Marian Faithful – Summer nights
13. Jonathan King – Everyone’s gone to the m
14. Searchers – He’s got no love
15. Billy Fury – In thoughts of you
16. Marcello Minerb – Zorba’s dance
17. Horst Jankowski – A walk in the black fore
18. Brenda Lee – Too many rivers
19. Roy Orbison – Say you’re my girl
20. Hollies – I’m alive

Shy Shy Shy: In the Palm of my Hand

27. marts 2015

Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard – der tilsammen udgør duoen Shy Shy Shy – er ude med deres anden single, “In the Palm of my Hand”, og den tilhørende video. Det er let og luftig pop. En musikalsk sæbeboble, der fascinerende svæver i rummet, inden den til sidst brister. Og som på duoens første videosingle, “Do not ask”, så leger videon med lidt let erotik, denne gang i form af en smækker pooldanserinde, der snor sig om sin stang… Mon den soufflélette pop, som Shy Shy Shy excellerer i, kan bære et helt album? Mon ikke! Vi får se til den tid.