13. april 2015 arkiv

Capac anbefaler: Beth Hart – Better Than Home

13. april 2015

Det er en noget mere indadvendt, næsten meditativ, udgave af Beth Hart, vi møder på coveret til hendes nye album Better Than Home – end den forføreriske dame, der prydede forgængeren Bang Bang Boom Boom fra 2012. Og dette coverindtryk passer ganske godt til indholdet på den nye plade. Beth Hart er blevet 42 år og alderen har måske spillet en rolle i de langt hen selvransagende og åbenhjertige sange, Hart denne gang diverterer med.

Her er sange om at rydde op i skabet med fortidens skeletter, sange til moderen, faderen og sågar den elskede ægtemand. Sange, hvis ærlig- og hudløshed står til troende – og bliver ret overbevisende, når de fremføres med Harts velkendte, kraft- og følelsesfulde stemme, der er helt sin egen, men til tider kan minde denne lytter om en Janis Joplin i sit mest ekspressive hjørne.

Better than home er en slags midtvejsstatus i kvinden Beth Harts liv. En status, hvor hun ikke er fyrre, fed og færdig, som talemåden vil det, men hvor hun rydder op i sit liv, ranker ryggen, skyder brysterne frem og ser livet i øjnene med appetit og lyst. Måske er det derfor heller ikke helt og aldeles tilfældigt, at musikken på denne plade især bringer den klassiske soulmusik frem i associationsrækkerne hos undertegnede. Musik, der har rødderne helt nede i den bekendende og hverdagsrealistiske bluesmusik, samtidig med at den læner sig kælent op af den spiselige hitlistepoplyd. Men der er også mere renlivet poppede sange som fx den flotte ballade, der udgør titelsangen. En sang, der på smukkeste vis skriver sig ind i række af flotte popballader, som amerikansk har været rig på.

Better than Home er en overbevisende Beth Hart-plade, som gamle fans nødvendigvis vil tage til deres musikhjerter. Det er en plade, der viser en moden, voksen Beth Hart med sin udtryksfulde stemme i behold og med indbyggede løfter om flere plader i næste fase af livet.

Hermed anbefalet.

Beth Hart. Better than Home. Mascot Music Production. Udkommer i dag.

 

 

 

Skrevet i Musik Tagged , | 4 kommentarer »

Capac anbefaler: Holtsø Wittrock – Glemte Nætter

13. april 2015

Er der noget, der kan glæde denne fhv. dansklærer, så er det, når danske pop- og rockkkunstnere skriver og synger på dansk. Ganske enkelt, fordi det er dansk vi er bedst til herhjemme. Og fordi det danske sprog er smukt, rigt og en smule mishandlet i vores såkaldt globaliserede tidsalder, hvor alt åbenbart helst skal være på en eller anden afart af engelsk..

Derfor lunede det mit gamle musikhjerte lidt, da jeg opdagede, at makkerparret Jes Holtsø og Morten Wittrock på deres splinternye album Glemte Nætter tager vort muddermål under kærlig behandling. Oven i købet i et velgørende bluesrockarrangement.

Holtsø og Wittrock har fundet sammen med sangskriveren og musikeren Marcus Winther-John, der har stået for teksterne på pladen. Og Winther-John forstår kunsten at skrive enkle, mundrette tekster, der ligger fint på Jes Holtsøs rustne, bluesede stemme og gemmer meget af sin betydning under og mellem linjerne. Som fx en den slidstærke bluesrocker “Langsomt”, der indledes: “Jeg kender tricket/Jeg trækker stikket/ før jeg crasher/ Jeg vender siden/ Og trækker tiden/så den passer…“. Der antydes mere end der prækes eller tales med alt for stor tydelighed. Der lægges op til, at lytteren selv lever sig ind i sangtekstens nede-på-jorden-poesi. Det er sangskrivning, der trækker lige så meget på den dansktopsproglige tradition, der har en John Mogensen som sit naturlige omdrejningspunkt, som på den mere flertydige, lyriske tradition, vi finder hos så forskellige, Bob Dylan-influerede kunstnere som C. V. Jørgensen og Steppeulvene.

Jes Holtsøs stemme er som sagt rusten og upoleret og lægger sig smukt ind i kølvandet på folk som Peter Belli, Peter Thorup, troels Trier, Tonny Summers og tilsvarende robuste, maskuline rockstemmer. Og Holtsø synger sangene på en ligefrem, blueset vis, der passer rigtig godt til teksternes indhold og til den heftige omgang bluesrock, der lægger bunden under sangene. Og musikken er, hvad man måske kan driste sig til at kalde klassisk bluesbaseret rock med saftig rockguitar af Jens Runge og Ronnie Boisen, forførende korsang af d’damer Lea Thorlann, Pia Trøjgård og Charlotte Vigel og en sejt swingende rytmebund af trommeslager Jesper Thomsen og bassist Mikkel Risum. Og det hele er produceret og mikset med slet skjult inspiration fra den amerikanske musikverden. Resultatet er en indtagende omgang dansk bluesrock, der måske ikke gør meget væsen af sig ved første gennemlytning, men langsomt viser sig at hægte sig fast i lytteren sådan som god bluesrock har for vane at gøre. Hermed anbefalet.

Hotsø Wittrock – Glemte Nætter. Produceret af: Morten Wittrock. DME. Udkommer i dag

 

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: The Consolation

13. april 2015

Jeg skulle ikke ret langt ind i The Consolations nye plade før associationerne til navne i den omfattende og brogede americana stod i kø helt ud til horisonten. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at Nis Gaarde (sang, guitar m.m.), Thomas Støtt (guitar, sang), Kristian Ødegaard (trommer og slagtøj) og Jacob Svensson (bas), der tilsammen udgør The Consolation, kan deres americana og har ladet lyden af storladen rocksangskriverkunst, country, folk osv. sive ind under huden, hvorfra den igen stråler ud gennem fingre og stemmebånd.

The Consolation er – som man vil kunne forstå af ovenstående – et album, der i den bedste mening er et traditionsbundet album, der ubesværet skriver sig ind række af fornemme albums, som americanaen har affødt, siden dens fødsel engang i tresserne. Og The Consolation kan sagtens måle sig med mange af de album, som indfødte amerikanere udsender i disse år inden for den tradition, fx fra navne som The National eller outsideren Sturgill Simpson. Det er samme høje kvalitetsniveau, vi befinder os på hos det pæredanske band.

Nis Gaarde synger og fraserer de americanatematiske tekster med både stor indføling og i pagt med den smukke, klare lyd, som bandet leverer. Produktionen (som bandet selv står for) formår på fineste vis at bibringe lytteren det rette afbalancerede indtryk af et band, der spiller både tæt og indforstået, samtidig med, at de enkelte instrumenter får lov til at fremtræde i deres egenart – lige fra de storladent klingende elektriske guitarer over den lidt tørre, men medrivende trommelyd til de indskudte madoliner, mundharmonikaer osv. Jo, der er kælet for lyden i respekt for den høje kvalitet, den omfattende americanagenre har sat med en lang række mesterværker.

The Consolation byder både på uptemporock og sprøde ballader, sådan som traditionen også foreskriver. Men The Consolation bliver ikke bare opslugt af traditionalismens store malstrøm. Med sine meget iørefaldende sange, der alle fortjener at blive råspillet i radioen, lægger Nis Gaarde og bandet et personligt vandmærke ned i pladen. The Consolation fremstår som fornemt eksempel på dansk-americana på linje med fx Cody og One-Eyed Mule. Hvis du har et svagt punkt for americanaen, så burde du lytte til denne fine plade. Hermed varmt anbefalet.

The Consolation. The Consolation. Produceret af: The Consolation. DME. Udkommer i dag.

 

The Consolation på TV 2 Lorry.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Günther Grass – er død, 87 år gammel

13. april 2015

Forfatteren til den fantastiske fortælling Bliktrommen er død. Og dermed har Tyskland og Europa også mistet en af sine skarpeste kritikere.

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »