18. maj 2015 arkiv

Capac anbefaler: Virgin Suicide – debutalbum

18. maj 2015

unnamed

Vi står på kanten af sommeren 2015 (kom nu!), og hvad der ville passe perfekt til en solrig og varm sommer ville være et popalbum, der havde sol og sommer i blodet. Så det er heldigt, at Virgin Suicide med deres debutalbum kommer som kaldet og udfylder den mangel. For debutalbummet med store fersken på coveret er med sine forførende popsange og lette rock sådan en plade, der kun kan ramme et gammelt pophoved som sommersolens varme stråler.

Martin Grønne har skrevet de flete af sangene (med undtagelse af “2nd Wave”, der er lavet af Terkel Atsushi Røjle). Og Grønne og Røjle har nærstuderet den melodiøse rockmusiks store grønspættebog og kender såvel tresserbeaten som dens arvtagere i britpoppen – og det, der ligger derimellem. Og sammen med Sune Rose Wagner, der har stået for miksningen af pladen, har det skabt et album, der emmer af lys og let sommerpowerpop, der fremstår som en velkommen modgift til tidens hang til halvmørke og melankoli.

Grønne fører an med sin lyse mandestemme, der ud over at fremkalde alskens retro-associationer til store tresserbands passer som fod i hose til musikkens emotionelle opdrift og livsbekræftende, legende lethed. Og det understøttes af Grønnes og Røjles ringlende og legende guitarer, der sammen med Som Thoft Jensens medrivende trommer og Kristian Schøtt Kyvsgaards pulsfølgende basspil løfter sangene op i et fængende svæv af popsødme og let-om-hjertet-hed…

Hvis man elsker pop og melodiøs rock så er der ingen grund til ikke at tage et stort bid af fersknen og tage Virgin Suicide til sig. Martin Grønne og hans venner gør man klogt i at holde øje (og øre) med for de tilfører danskrocken både nogle rigtig gode popsange og en savnet livsbekræftende energi. Denne plade er en af mine årsfavoritter, ingen tvivl om det. Hermed varmt anbefalet.

Virgin Suicide. Virgin Suicide. Produceret af bandet og Lars Vognstrup. Nordic Music Society. Udkommer i dag.

“Mable sky”

Capac anbefaler: Rangleklods – Straitjacket

18. maj 2015

Som lovet ville jeg vende tilbaget til Rangleklods og deres nye album Straightjacket, når den udkom. Og det sker i dag.

Rangleklods er en duoe, der består af Esben Nørskov Andersen og Pernille Smith-Sivertsen. Og netop denne konstellation er med til at sikre, at musikken på pladen ikke falder i den faldgrube, som den elektroniske musik altid trues af, nemlig at ende i en kold og steril lyd. For Pernille Smith-Sivertsens meget fine, lyse pigestemme giver musikken en emotionel og kropslig dimension. Det illustreres godt med singleudspillet  “lost u”, hvor Sivertsens stemme fungerer som kontravægt til en bastant og dansant tung rytme og sikrer at det melodiske ikke forsvinder i electronicastøjen. Ellers bevæger Straigtjacket sig mellem den firserinspirerede electro-pop (Depeche Mode m.fl.), den beats og groove-dyrkende danseorienterede lyd – og så den regulært eksperimenterende electronica. Og pladens styrke er nok, at den er så vidtfavnende i sit udtryk. Der er noget både for den, der elsker at danse og fest i små metropolklubber, festivalfolket med fadøl i hånden og så dem, der foretrækker at opleve musikken gennem de hjemlige højtalere eller høretelefoner. Straightjacket har en meget international lyd, der både leder tankerne hen på den tyske elektronica (fra Kraftwerk til David Bowies Berlin-trilogi) og til de britiske poppionerer fra firserne. Men der er også noget nordisk over pladens mere melankolske og mørke sider.

Rangleklods er et godt bud på moderne dansk electronica, der med lethed løfter arven fra de foregående årtier, og som bør finde vej til såvel radioernes playlister og sommerens mange udendørskoncerter. Hermed anbefalet.

Rangleklods. Straightjacket. Tambourhinoceros. Udkommer i dag.

Â