29. maj 2015 arkiv

De sene Doors

29. maj 2015

Til de velkomne genudgivelser hører også pladeselskabet Rhinos kommende genudgivelsen af The Doors to post-Jim Morrison-plader Other Voices (1971) og Full Circle (1972) som hhv. en dobbeltcd og en vinyl. På de to plader får man alt det The Doors også var, når man fraregnede den flamboyante forgrundsfigur Jim Morrison. Et fascinerede ensemble, der oven i købet flyttede sig lidt musikalsk i retning af den jazz-rock-fusion, der blev moderne i halvfjerdserne.

Mere Hollies…

29. maj 2015

I 2011 blev vi yndere af britisk tresserbeat forsynet med opsamlingsboksen Clarke, Hicks & Nash Years, der dækkede Hollies’ værk fra april 1963 til oktober 1968 – gruppens gyldne år, hvor de var fast ingrediens på verdens hitlister. Og nu kommer der så en opfølger Changing’ Times: The Complete Hollies January ’69 – March ’73, der rummer hele 92 skæringer fra perioden. Det er perioden efter Graham Nash’ udvandring til USA, hvor han fandt ligesindede i David Crosby og Steven Stills. Men selv uden Nash havde forsanger Allan Clarke, trommeslager Tony Hicks, Bernie Calvert, Bobby Elliott og Terry Sylvester meget at byde på – ikke mindst i kraft af deres flotte vokalarbejder. Som Torben Bille engang gjorde opmærksom på, så var Hollies mere end blot en flot syngende hitlistepopgruppe. De kunne faktisk spille godt – og bedre end mange af de andre grupper, de stod lidt i skyggen af. I en kort periode blev Allan Clarke afløst af Mikael Rikkfors uden at det ændrede væsentligt ved gruppen kvaliteter.