12. august 2015 arkiv

En swingsultan fylder år: Mark Knopfler – 65

12. august 2015

Det er også tyve år siden Dire Straits stoppede for alvor. Er der mon nogen, der stadigvæk lytter aktivt til dem? Hvis ikke, så er det en skam. Jeg synes, deres plader holder ganske godt så manger år efter.

 

The Julie Ruin – pige- og drengepunk

12. august 2015

I min jagt på bands – ikke mindst pigebands – der excellerer i punk- og garagerock er jeg stødt på The Julie Ruin, der blev dannet i 2010 og består af Carmine Covelli, Sara Landeau, Kathleen Hanna, Kathi Wilcox og Kenny Mellman. I 2013 udkom deres foreløbigt eneste album Run Fast, der har alle de kvaliteter, man kan forvente af garagerock, der sparker røv…

Tracks of my tears – en stor sangs anatomi

12. august 2015

Robinson’s talents as songwriter, arranger, and producer far surpass his vocal ability… It’s the things that set up the singing that make his records memorable. With its crying lead and doo-wopping vocal background, “The Tracks Of My Tears” is a throwback to the days of R&B smoothies like Clyde McPhatter. What brings it up to date are the details: huge drums, a lovely guitar line by cowriter Marv Tarplin, sharp horns, hi-fi dynamics. The lyrics might be flimsy if their rhyme scheme weren’t so intricate. “My smile is my makeup I wear since my breakup with you” is tremendous not for what it says but because it sings. If you’re going to be the coolest crooner around, it helps to know how to craft such material. Only one guy did.

Dave Marsch – The Heart Of Rock & Soul

Dave Marschs næsten 800 sider lange pladeoversigt The Heart of Rock & Soul er en af de næsten uundværlige bøger, man kan gribe til, når man vil forstå lidt af, hvad rock- og soulmusikken har at bidrage med til den vesterlandske kultur. Som eksempel Marschs diagnose af sangen “The Tracks of my tears” (af Smokey Robinson, Pete Moore og Marv Tarplin):

Bolden ruller ikke mere – Harald Nielsen er død, 73 år gammel

12. august 2015

Natten til onsdag døde den kendte fodboldspiller Harald Nielsen – kaldet Guld-Harald – efter længere tids sygdom. Og det er nok lidt af en underdrivelse, at bruge tillægsordet “kendt”. For os, der kan huske længere tilbage end Europamesterskabet i 1992 og de glade dage under Sepp Piontek, så er der få fodboldspillere, der træder så tydeligt frem i erindringen som netop Harald Nielsen.

Og hans berømmelse i Danmark skyldtes ikke kun, at han giftede sig ind i underholdningsbranchen og kændiskredsen med Rudi Hansen, der var filmstjerne i Far til Fire-filmene (og i øvrigt søster til Annisette) og selv gjorde sig på det store hvide lærred i flere film, men at han ud over at være en fortræffelig center forward var med til at bane vejen for alle de danske fodboldspillere, der siden har gjort karriere i udenlandske klubber. I 1961 kom han til Bologna, hvor han var i hele seks sæsoner, inden han skiftede til Inter. Efter sigende var han dengang verdens dyreste fodboldspiller. Senere spillede Harald Nielsen også en vigtig rolle som lobbyist for indførelsen af professionel fodbold i Danmark.