4. november 2015 arkiv

Capac anbefaler: Sys Bjerre – Alle mine fejl

4. november 2015

Københavnerpigen Sys Bjerre har tidligere – i forbindelse med sin debutplade – fået skudt prædikatet ærlig i skoene. Og det prædikat passer sådan set meget fint på Bjerres nye og fjerde album, der – som titlen Alle mine fejl antyder – tematiserer sangerindens egne “fejl”. På den led er det måske også en lidt atypisk popplade, Sys Bjerre har begået, for så vidt poppen helst vil beskæftige sig med de lette sider af menneskelivet. Ikke desto mindre er resultatet blevet en rigtig festlig og livsbekræftende popplade.

Måske fordi en god portion alvor og ærlighed ikke er det værste udgangspunkt for sangskrivning. Og måske afslører denne nye plade, hvor styrken i Sys Bjerre sangskrivning egenlig ligger? I en moderne, åbenhjertig, ærlig personlig tilgang til traditionelle popemner som kærlighed, parforhold osv. Desværre har jeg kun fået en ussel promotionudgave uden den medfølgende booklet med tekster og kan derfor ikke citere så meget fra pladen, som jeg gerne ville. Men Sys Bjerres nye plade er en plade, der fortjener og nødvendiggør, at man opfatter teksterne. Selv om pladen altså er renlivet pop og – også – fungerer som sådan. Man kan nøjes med bare at slå hjernen fra og lytte med på de iørefaldende sange – men så får man kun det halve med. Hermed anbefalet.

Sys Bjerre. Alle mine fejl. Produceret af Carsten Skov og Thorbjørn Nyander Poulsen. AEM Records. Er udkommet.

 

 

Capac anbefaler: Erann David Drori – Rockin’ My Life

4. november 2015

Godt nok hedder det nye album fra Erann DD Rockin’ my Life, og det kan godt være, at pladen rokker ved Eranns liv, men det er ikke ROCK, man mødes med, når musikken strømmer ud af afspilleren. Det er derimod en cocktail af soul og funk, der ikke alene knytter an til Eranns fortid i musikken, men også trækker klare veksler på ikke mindst de anglo-amerikanske udøvere af funky soul fra halvfjerdserne og frem. Ikke mindst springer Stevie Wonder frem i bevidstheden, når Erann og hans hold af musikere folder sig ud. Ganske vist er lyden opdateret, så den også tager farve af lyden fra de forgangne årtiers Wonder-arvinge, fx D’ Angelo. Og det er ikke tilfældigt, for albummet er indspillet med hjælp af D’angelo-produceren og -mixeren Russel Elvado (og sangskriveren Michael Garvin).

Af PR-materialet kan man læse, at Erann sammen med producer Kjeld Wennick øskede at (gen)skabe Erann DDs lyd. Og det er lykkedes, hvis man dermed mener en stor samling (14 ialt) meget iørefaldende sange, der i nogle meget nærværende arrangementer, der tenderer mod live-lyd, emmer af tresser- og halvfjerdser soul-funk i moderne lyddragt. Det er en plade, der i allerhøjeste grad inviterer lytteren til partystemning.  Erann rocker ikke kun ved sit liv med sine klassiske sange om kærligheden, livet og det løse, men forfører lytteren til andægtig lytten og – måske – dansen.  Hermed anbefalet.

Eran David Drori – Rockin’ My Life. Produceret af Erann DD og Kjeld Wennick. AEM Records. Er lige udkommet.

Jeg har ikke kunnet finde en video – men kommer den så dukker den op her.

Johnny Cash – Danmark 1971

4. november 2015

Vi kender Johnny Cash’ optræde på dansk tv i 1972. Den kan ses på DRs hjemmeside (Bonanza-arkivet) og fås også på DVD. Men af uransagelige grunde har den fine optræde aldrig været tilgængelig på plade – vinyl eller CD. Men det sker så nu, hvor den udsendes i slutningen af denne måneden på både vinyl og lidt senere CD. Og ved årsskiftet kommer der også en koncertoptagelse fra Prag, Koncert v Praze.

Her er Cash i en optagelse fra min barn- og ungdoms yndlingstvmusikprogram Beat-Club:

Capac præsenterer Diane Coffee

4. november 2015

Man kunne tro, at det var et pigenavn – Diane Coffee – men det er et bandnavn. Og bag navnet gemmer sig trommeslageren fra duoen, indieneopsychbandet Foxygen, Shaun Fleming. Og bandet har tre album i bagagen, senest – fra i år – Everybody’s a good dog. Men det der især har skabt opmærksomhed omkring bandet er, at Fleming er en flamboyant forsanger, der med sin ekstravagante sceneoptræden har fået folk til at drage sammenligninger med selveste David Bowie og Mick Jagger. Og – helt ærligt – trænger vi ikke til at se en forsanger, der kan leve lidt op til de to gamle drenges performance?! I hvert fald giver Fleming et bud på moderne sceneshow. PS. I denne optagelse skal du lige lidt ind i koncerten, før Fleming viser noget af sit talent.