21. november 2015 arkiv

Det’ snart jul

21. november 2015

Julen nærmer sig med stormskridt. Og som altid er pladebranchen på tæerne for at sikre sig sin del af julekagen. Og de første juleplader har da allerede set dagens lys. Opsamlingerne står på stand by, så ingen kan vide sig sikre. Og så er der nyindspilningerne…

Den unge poptøs Carly Rae Jepsen har vovet pelsen og indspillet Whams åbenbart uopslidelige julekærlighedssang “Last Christmas”. Jeg har aldrig elsket den oprindelige sang, men accepteret den som en del af bagtæppet for julen. Men Jepsens tilfælde synes jeg det ender i tuttenuttet Lolita-pigepop af den forglemmelige slags med alt for kælen pigestemme og et arrangement, der må være discount. Og hendes version gør, at jeg nok hellere lige må høre originalen en gang til – bare for at få tingene sat på plads.,

Punky’s dilemma

21. november 2015

Så kom den sejlende ind i bevidstheden igen, sådan som den så ofte før har gjort. Punky’s Dilemma fra Simon & Garfunkels hovedværk Bookends. Tilsyneladende en forvrøvlet sang. Og dog. Ved nærmere eftertanke er der måske mening med galskaben. Er det ikke sådan, det er, at være ung. At fantasere om, hvad man skal og kan blive til, når man bliver større, mere voksen… og så videre? Jeg ville ønske, jeg var et Kellogs Corn Flake. Jeg ville ønske jeg var en engelsk Muffin. Absurd, men også et udtryk for den desperation, man som ungt søgende menneske kan komme i. Lad mig da for fanden blive til noget, som Dissing sang – andet end det jeg er lige nu og her. – Nej. jeg bliver aldrig færdig med Simons ungdomsværk.

Wish I was a Kellogf’s Corn Flake
Floating in my bowl, takin’ movies.
Relaxing a while
Living in style
Talking to a raisin who occasionally plays L.A.
Casually glancing at his toupee.

Wish I was an English Muffin
About to make the most out a toaster.
I’d ease my self down
Coming up brown.
I’d prefer boysenberry more than any ordinary jam.
I’m a sitizens – for – boysenderry jam fan.

Oh, say California.

If I become a first lieutinant
Would you put my phots on your piano?
To mary Jane
Best wishes Martin.
Ol Roger draft-dodger leaving by the basement door
Everybody knows what he’s tip – toeing down there for.

Dr. John – 75

21. november 2015

Og i dag fylder Malcom John Rebennack – bedre kendt som Dr. John – 75 år. Siden halvtredserne har han været en del af den frodige New Orleans-musikscene, hvor han troligt har dyrket og forfinet stedets musikalske rødder og kogt dem sammen til sin egen umiskendelige gumbo. Et hav af plader er det blevet til. Senest kom Ske-Dat-De-Dat: The Spirit of Satch (2014), hvor Dr. John tematiserede inspirationen fra en af sine forbilleder, Louis Armstrong. Pladen blev fulgt op af ekstensive turnevirksomhed i hjemlandet og i Europa, for Dr. John er stadigvæk 100% aktive som den multikunstner, han er.

Farvel til Jan Monrad

21. november 2015

Endnu et træ i skoven af bemærkelsesværdige kunstnere med rod i tresserne og halvfjerdserne er faldet til jorden. I fredags døde Jan Monrad som følge af en blodprop i lungerne, 64 år gammel.

Den uddannede skolelærer startede som udøvende kunstner i begyndelsen af 1970’erne og kom ud til et større publikum, da han sammen med makkeren Søren Rislund dannede gruppen Totalpetroleum. De to tidligere gymnasiekammerater dyrkede en næsten ungdommenlig hang til aparte humor, som de forfinede og modnede i det band. Senere skrumpede Totalpetroleum ind til duoen Monrad & Rislund, hvor de to kammerater fortsatte deres satiriske og humoristiske arbejde.

Sammen med Rislund var Monrad eksponent for – på linje med fx Clausen & Petersen – den skæve, folkeligt forankrede, let samfundskritiske humoristiske sans, der også var et barn af tressernes og halvfjerdsernes anti-autoritære og rebelske strømning. Og nu er der så en mindre til at bære den flamme videre. Det er synd og skam. Farvel Monrad.