Og så er det tid til at kigge lidt bagud igen. For nøjagtig 40 år siden lå Christiania-pladen nr. 1 på den danske top 20, skarpt forfulgt af Gasolin med Gas 5 og Sebastian med Måske ku’ vi. Og ellers byder listen på en tidstypisk blanding af forglemmelige europæiske pophits (fx Gerard Lenomans “La ballade des gens heureux” og Harpos “Moviestar”), kendte navne fra rock og pop (Bob Dylan med Desire og 10 cc med How dare you m.fl.) og mere kuriøse sager som et jubilæumsalbum fra Papa Bues Viking Jazzband og tyske Marianne Rosenberg og “Ich bin wie du”). Og så havde disco-bølgen fat i hitlisten med navne som Silver Convention og Penny Mclean – og en Disco Hits-opsamling. Silver Convention og Penny Mclean var gledet langt tilbage i min erindring, så jeg måtte lige omkring Youtube for at genopfriske dem. Så kunne jeg godt huske dem – desværre. De to numre hører ikke til discomusikkens high lights, for nu at sige det pænt. Og lad os så genopfriske lyden af Sailor, der tilhørte den mere opfindsomme del af datidens poprock.Â
Medens vi er ved de gamle radio-, tv- og mediebutikker, så forlyder det nu, at FONA skal fyre medarbejdere i hundrevis og lukke langt flere butikker end først anslået. I følge DR Nyhederne vil kun otte butikker overleve denne omgang. Syv i det Storkøbenhavnske område og en i Aalborg. Fyn mister alle sine og Aarhus ligeså.
Når denne slagtning skal nævnes, så skyldes det udelukkende, at FONA engang – vi skriver tresserne og halvfjerdserne – var en af de butikker, der forsynede mig med musik (og teknik, dvs. pladespillere). Dengang var udvalget stort og varieret og mange af de LP’er, jeg har stående er indkøbt i FONAs butik i Kongensgade i Esbjerg, hvor jeg var flittig gæst, især når der var udsalg.
Efter nedlæggelsen af TP-Musik, Stereo Studio er turen altså så kommet til FONA – og så er der vel ikke flere af den slags butikker tilbage?! En lidt trist ud- eller rettere afvikling, må man sige.
Og lidt nostalgi. For længe siden fortalte jeg om min første grammofon, den lille grønne rejsegrammofon, som jeg ni år gammel fik af min mor, så jeg kunne begynde at dyrke min spirende interesse for musik. Du kan læse indlæggene her: 1, 2 og 3.
Det lykkedes mig dengang at finde fotos af grammofonen eller i hvert fald en, der ligner min egen rigtig meget. Men nu er der så ad snirklede veje og omveje dukket et foto op af den radiobutik, hvor jeg sammen med min mor fik overdraget det kære eje og to singleplader (m. Elvis og Louis Armstrong). Nemlig et foto af Lindvig Poulsens butik i Strandbygade i Esbjerg. Fotoet viser, at det lå på hjørnet af Islandsgade og Strandbygade (bygningen er for længst revet ned og erstattet af noget nymodens). Indgangen var fra Strandbygade (t.h). Så vidt jeg husker skulle man op af et par trapper for at komme ind i den lille, sparsomt udstyrede butik, hvor Poulsen regerede sammen med sin franske hunbulldog Finette. Fotoet er venligst lånt fra en bog om historiske bygninger i Esbjerg. – Og det var så den foreløbigt sidste krølle på historien om min lille grønne rejsegrammofon.
Skilsmisse-plade eller break-up-album er Tue Wests nye plade Der er ingen der venter os blevet kaldt. Den kommer en håndfuld år efter den seneste plade fra den danske troubadour. Og det kan da godt være, at det er skilsmisse og opbrud, der er udspringet for teksterne på pladen. Men i så fald har West fået sine sikkert dyrtkøbte erfaringer godt bearbejdet og omsat til otte dansksprogede sange, der ikke alene er langt fra det private, men også så personlige i deres udtryk, at de ikke røber meget – om noget – om de konkrete, menneskelige erfaringer og oplevelser, de bunder i. Og det er jo godt, for kunsten i kunsten er netop at løfte de singulære og private op på et så højt almenmennskeligt eller personligt plan, at enhver modtager umiddelbart kan dele oplevelsen.
Ovenstående forståelse kan måske bedst illustreres ved at dykke ned i den mest konkrete af de otte sange, nemlig sangen “Vil du så lære mig det”, der indleder således:
Sletter gerne hva jeg har for i dag
Vil ikke vende hjem, det er så længe siden
Men hvis vi sletter nogle ting vil jeg huske det
Som en bog jeg ikke hader at kigge i
Ka man egentlig lære det
At føle sig en slags endelig
Vil du så lære mig det…
Hvem kender ikke det at være fanget mellem ønsket om glemsel og umuligheden af slette de spor, som livet sætter i en og uden for en? Og Tue West er god til netop det projekt, der består i at antyde menneskelige tvetydigheder og ambivalenser og sætte helt enkle, almindelige ord på svært fatbare, menneskelige følelser og stemninger. I hvert fald lykkes det rigtig godt på denne plade.
Og Tue West fremfører sine sange på en ligefrem måde, der både bringer mindelser om både højskolesangbogen og den danske vise- og folktradition, samtidig med at arrangementerne utvetydigt lægger sig op af en moderne rocklyd og -holdning. Der er ingen der venter på os er en plade, der samler tråden op i den danske og dansksprogede troubadour-tradition. Og det er godt, for den skulle helst ikke drukne i mainstream-strømmen, der truer med at opsluge det meste. Hermed anbefalet.
Tue West. Der er ingen der venter os. Produceret af Tue West. Target Records. Er udkommet.
I pressematerialet til Yellowbellies nye album” Anywhere but here” kan man læse, at pladen er blevet til under påvirkning af det, man har kaldt ‘flygtningekatastrofen’ o.a. Altså det forhold, at mennesker på flugt fra krig og elendighed i lande uden for Europa, søger mod tryhed og fred. Og det er da også et faktum, man ikke kan komme uden om. Heller ikke som udøvende musiker. Det betyder ikke, at Yellowbellies er et politisk band. Eller rettere: Jo, det gør det. På den måde, at Yellowbellies – som ethvert andet band og enhver anden kunstner – står midt i virkeligheden og lader sig påvirke af den – direkte eller indirekte – og også udtrykker det.
For Yellowbellies betyder virkelighedens indslag i pladestudiet, at pladen er blevet en plade, der vender sig mod den nationale selvtilstrækkelighed og egengodhed, som de store medier flyder over af, og besynger åbenheden, rummeligheden og diversiteteten. Et elementært humanistisk-politisk buskab, der fx kommer til udtryk i sangen “1000 churches”, der som titlen fortæller beskriver en by med plads til variation og forskellighed – også på det religiøse område.
Men det humant-politiske udgangspunkt skal ikke som en tung, mørk forårssky skjule eller dække over, at at” Anywhere but here” først og fremmest er en dejlig poprockplade, der byder på 11 velturnerede, popmelodiøse sange, der er centreret omkring forsanger Søren Esben Hansens gode stemme. Man kan sige, at arrangementerne og lyden er nærmest klassisk. Den første tanke, der meldte sig hos mig, da jeg første gang lyttede til pladen, var – det her lyder lidt af de halvvoksne Eagles, da de bevægede sig fra countryrock til mainstream FM-rock. Og det skal ikke forstås sådan, at Yellowbellies lyder som Eagles, men sådan, at bandet helt klart med denne lækre skive skriver sig ind i en tradition, der i hvert fald går tilbage til de store melodiske og episke halvfjerdserrockbands og ellers løber som røde tråde op gennem rockhistorien. Kære lytter, du skal nok få associationer i den retning, tro mig.
Anywhere but here” er et godt bud på en af de plader, der vil være svært at få af afspilleren, når den først er kommet på. Med sine fængende sange, der er dejligt iscenesat i bandets tætte, lidt sprøde og mættede lyd, leverer Yellowbellies konkret dokumentation for, at al snak om rockens endeligt er vild overdrevet. Den engagerede, livsduelige powerpoprock lever i bedste velgående. Lyt til Yellowbellies og blive overbevist. Hermed anbefalet af capac.
Yellowbellies. Anywhere but here. Produceret af Asger Møller. Target Records. Er udkommet.
Kate har – som man måtte kunne forvente af et B-52s-medlem – energien og drivet til at genfremføre det gamle Schocking Blue-nummer. Heldigvis for det. Og her er så originaludgaven, der stadigvæk holder, synes jeg…
I love piecing things together, It’s so inspiring working on bits and pieces and make them happen together in a beautiful way. “Excuses†is a great example of that, helps my ADD. Furthermore, being surrounded by creative, inspiring, mad people is so crucial to anything in life really but when you encounter the opposite it’s so sad and a major drag to say the least, “Excuses†is kinda about that.
Sune Rose Wagner
I love piecing things together, It’s so inspiring working on bits and pieces and make them happen together in a beautiful way. “Excuses†is a great example of that, helps my ADD. Furthermore, being surrounded by creative, inspiring, mad people is so crucial to anything in life really but when you encounter the opposite it’s so sad and a major drag to say the least, “Excuses†is kinda about that.
I love piecing things together, It’s so inspiring working on bits and pieces and make them happen together in a beautiful way. “Excuses†is a great example of that, helps my ADD. Furthermore, being surrounded by creative, inspiring, mad people is so crucial to anything in life really but when you encounter the opposite it’s so sad and a major drag to say the least, “Excuses†is kinda about that.
I love piecing things together, It’s so inspiring working on bits and pieces and make them happen together in a beautiful way. “Excuses†is a great example of that, helps my ADD. Furthermore, being surrounded by creative, inspiring, mad people is so crucial to anything in life really but when you encounter the opposite it’s so sad and a major drag to say the least, “Excuses†is kinda about that.
I hvert fald skal samarbejdet, som jeg allerede har omtalt, være velkomment. Tre af de bedste yngre singer-songwriters på spinnesiden i unik enighed. Hvad kan man næsten forlange mere? Singleudspillet “Best kept secret” udkommer formelt i morgen – og hvis du har svært ved at afspille den ovenfor, kan du også høre den på trioens hjemmeside – her.
Et af de bands, der stod allerhøjest på min favoritliste, da den britiske nybølgerock ramte Danmark var Liverpools Deaf School, der stadigvæk huserer derovre på øerne. De nåede at lave 3-4 fire fine album i halvfjerdserne og har senest lavet albummet Launderette, der kom i 2015. New Wave, Art Rock og proto-punk er de blevet kaldt. Og de gjorde sig bemærket med energiske og medrivende rocksange med gode tekster og en sangerinde – Bette Bright – der var lidt ud over de sædvanlige. Her er bandet i deres første optagelse hos John Peel. året er 1976.
Stefani Joanne Angelina Germanotta – bedre kendt som Lady Gaga – runder de 30 i dag. Og for mig er det måske ensbetydende med, at jeg må få lyttet noget mere til hende, for sandheden er, at hun mest har været på min radar som et iscenesættelsesfænomen mere end som musiker. Og det er måske min fejl. I hvert fald kan der ikke være tvivl om, at den italiensk afstammende katolske Gaga-pige er et af de mere fantasifulde og bevidst iscenesatte indslag i underholdningsindustrien, vi har set siden David Bowie gjorde iscenesættelse til en dyd.Â
Hvis man hører til dem, der kun ser få film i løbet af året, så bør man reservere en plads i sofaen i aften, hvor DR1 viser den franske film De urørlige. Jeg omtale den i forbindelse med dens premiere i Danmark – du kan læse min omtale her. Den fortæller dig også, hvorfor det er en god idé at se netop den film.
Måske inspireret af Rolling Stones optræden for 1,3 millioner mennesker på Cuba, viste DR3 i dag Sweet summer sun – Hide Park Live (2013), kl. 13.50. Fint nok på sådan en helligdag.
På denne martsdag i 1970 udkom Ringo Starrs album Sentimental Journey. Ikke en plade, der revolutionerede musikken, men en af mine favoritter med den gamle Beatles-trommeslager. Og en plade, der viste, at Ringo – længe før Paul McCartney tog fat på den side af sit univers – stod i gæld til sangskriverne fra forældrenes og bedsteforældrenes tid. Faktisk var de valgte sange på pladen nogle af Ringos moders favoritter. En på enhver måde sympatisk plade, som er svær ikke at holde af, hvis man har smag for gamle standards og lignende. Og det har jeg som bekendt.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
