25. maj 2016 arkiv

50: Gnags

25. maj 2016

Det er ikke kun i udlandet, man fylder 50. Også Gnags – dengang Those Gnags – fylder i år 50. Og bandet fra Skjern fejrer det skarpe hjørne med en turné med Peter A. G. Nielsen i forgrunden som altid. Gnags var en slags husorkester på Skjoldhøjkollegiet, da jeg boede der i halvfjerdserne. Men jeg var ikke en af deres loyaleste fans. Det gik lidt op og ned med begejstringen og jeg var varmest lige omkring starten af firserne. Og nu har jeg bandets bokssæt.  Men hatten af for et band, der i den grad har gået sine egne veje og har overlevet fem årtier. Gnags på tuben.

Musik og penge: Woodstock som eksempel

25. maj 2016

jimi-hendrix-woodstock-seale-431165

Penge har altid – og spiller – en stor rolle i musik. Ikke mindst de penge, som artisterne fik/får for deres musikalske anstrengelser. Nu om stunder handler det ofte om de relativt små beløb musikere kan få for at lade store, ressourcestærke firmaer streame deres musik. Og det er – kan jeg forstå – alt for lidt, der kommer ud af det projekt. Desværre.

Sitet Dangerous Minds har kigget på, hvad deltagerne i den berømte Woodstock-festival i 1969 fik for deres karrierebefordrende optræden de tre dage med ‘fred, kærlighed og musik’. Og det er ikke – målt med nutidens koncertprisniveau – store penge, der er tale om. Beløbene i paranteser er den nutidige ækvivalent.

1. Jimi Hendrix: $18,000 ($115,000)
2. Blood, Sweat and Tears: $15,000 ($95,000)
3T. Joan Baez: $10,000 ($63,000)
3T. Creedence Clearwater Revival: $10,000 ($63,000)
5T. The Band: $7,500 ($48,000)
5T. Janis Joplin: $7,500 ($48,000)
5T. Jefferson Airplane: $7,500 ($48,000)
8. Sly and the Family Stone: $7,000 ($45,000)
9. Canned Heat: $6,500 ($41,000)
10. The Who: $6,250 ($40,000)
11. Richie Havens: $6,000 ($38,000)
12T. Arlo Guthrie: $5,000 ($32,000)
12T. Crosby, Stills, Nash and Young: $5,000 ($32,000)
14. Ravi Shankar: $4,500 ($28,500)
15. Johnny Winter: $3,750 ($24,000)
16. Ten Years After: $3,250 ($20,000)
17T. Country Joe and the Fish: $2,500 ($16,000)
17T. The Grateful Dead: $2,500 ($16,000)
19. The Incredible String Band: $2,250 ($14,000)
20T. Mountain: $2,000 ($12,700)
20T. Tim Hardin: $2,000 ($12,700)
22. Joe Cocker: $1,375 ($9,000)
23. Sweetwater: $1,250 ($8,000)
24. John B. Sebastian: $1,000 ($6,300)
25T. Melanie: $750 ($5,000)
25T. Santana: $750 ($5,000)
27. Sha Na Na: $700 ($4,500)
28. Keef Hartley: $500 ($3,100)
29. Quill: $375 ($2,400)