Det er længe siden, vi har hørt noget fra The Strokes. Men nu – tre år senere – er de tilbage med en EP og en foreløbende single, “Oblivius“.. Tempoet og energien er den, vi kender fra The Strokes, så måske er de ikke brændt ud som band endnu. Det må vi håbe.
Ja, boksen klapper også i om Tom “The Voice” Jones. Den walisiske sanger, der siden 1964 har kunnet trænge igennem til det store publikum med sin mandige og kraftfulde stemme. Nu er det så hans tur til at komme i boksen, idet man udgiver The Complete Decca Studio Albums Collection, der omfatter hele femten album fra 1965-1975. Ialt 180 numre med masser af hans kendte sange fra det tiår – Fra “The Green, Green Grass of Home” over !It’s not unusual” og “Delilah” til “She’s a lady”. Boksen skulle være i handlen til september.
Nogle 50-års-jubiæer får mere opmærksomhed end andre. Således er det Pink Floyd forundt at komme på de britiske frimærker sammen med her Majesty. Mon Gnags får lov til at opleve noget lignende herhjemme? Mon dog.
Enhver fan af The Pink Panther-filmserien med Peter Sellers ved, hvem Cato er eller rettere var. Cato var inspektør Clouseaus asiatiske husalf, der havde en stående ordre på at overfalde Clouseau i hjemmet, når det kunne lade sig gøre, for at inspektøren kunne øve sig i den slags situationer. Nu er Cato eller rettere Burt Kwouk, der havde æren af at fremstille den lille kæmper, død i en alder af 85 år. Ud over panterfilmene – hvor ham var med fra 1964 (Et skud i mørket) til og med 1993 (Son of the Pink Panther) – var han bl.a. med i et par James Bond-film og i en Steven Spielberg-film (Empire of the Sun).
Irak-kommissionen blev nedlagt af den siddende regering. Og tusindvis af dokumenter, som kommissionen fik produceret blev lagt i mølposen, hvorfra de tydeligvis helst ikke skulle nå ud til offentligheden. Flere politikere – bl.a. fra Liberal Alliance – har siden krævet papirerne offentliggjort, men uden held. Og nu har så den blå regering sammen med bl.a. Liberal Alliance besluttet, at nogle udvalgte og håndholdte forskere skal lave en historisk udredning af, hvad papirerne gemmer om krigene i Afghanistan, Irak osv.
Anton Geist fra dagbladet Information sammefatter ganske godt, hvad problemet er med den “løsning”:
â€Så det er altså en gruppe politisk udpegede historikere, der skal undersøge krigene i Irak og Afghanistan – uden mulighed for at afhøre vidner, uden mandat til at undersøge Danmarks håndtering af fanger og uden ret til at gengive klassificeret materiale, medmindre »der opnås samtykke« fra myndighederne. Jamen det er da også mere bekvemt end en undersøgelseskommission fuld af jurister, der kan afhøre vidner, undersøge håndteringen af fanger, har ret til at gengive fortroligt materiale – og som sikkert ender med at vurdere, at det ene og det andet var ulovligt.â€
Og lad mig tilføje: Det er ufatteligt, at Liberal Alliance, der ellers krævede åbenhed om Irak-kommissionens dokumenter, de æder det her hold-kæft-bolsje.
Og det er endnu mere ufatteligt, at Alternativet stemmer for. Hvad blev der af åbenhed, gennemsigtighed og ny politisk kultur?!
Alternativet var et frisk pust, da partiet kom frem og ind på tinge med tanker om nytænkning. Men ved at stemme for denne blå rævekage har Uffe Elbæk og Co. vist, at det med stormskridt er på vej ind på den gyldne borgerlige middelvej, der fører lige lukt ind i helvede…
