For et lille årstid siden omtalte jeg Peter Larsen & Stationens album Utopia. Og nu er den flittige singer-songwriter fra Aalborg klar med en ny plade, So far, so good, der er mandens ottende plade og et jubilæumsalbum, der markerer 10-året for Larsens solokarriere. Og logisk nok er pladen en opsamlingsplade, der giver et tværsnit af mandens produktion, siden debuten i 2006.
Det betyder så også, at der ikke er tale om et concept-album, selv om der selvfølgelig er sammenhæng i tingene, i og med Larsen er den gennemgående sangskriver. Hele tyve numre er der blevet plads til på opsamlingen – og der er sange på både dansk og engelsk.
Og som tradionen for opsamlinger foreskriver har Peter Larsen også lagt en ny sang ind på skiven. Nemlig “The Strip”, som Larsen har skrevet under indflydelse af en rejse til USA (Los Angeles) og selv indspillet. Det er en nærmest klassisk rocksang, der smager af inspiration fra de store amerikanere med Sprinsteen som et af de iørefaldende pejlemærker – og en sang, der ganske godt illustrerer, hvad Larsen har at byde på: Iørefaldende rocksang i den store berettende rocktradition, der især har rod i Amerika.
Og når man lytter til pladen forstår man godt, at Peter Larsen har held med at indfange radiolytternes opmærksomhed. For det er rocksangskrivning af den slags, man i gamle dage (halvfjerdserne især) kaldte aor, adult oriented rock, for FM-radioen. Ganske vist er FM-radioen fortid, men det er den slags sangskrivning langtfra. Og jeg er sikker på, at Larsen netop med en opsamling, hvor han skummer fløden fra sine otte plader, må kunne nå ud til mange trofaste radiolyttere – og yndere af rocksange i traditionen fra Springsteen, Bob Seeger m.fl.
So far, so good giver et fint signalement af sangeren og sangskriveren Peter Larsen og giver en lyst til at følge Larsen på vej på de næste mange album for at se, om han kan udvikle sin stil endnu mere. Vi får se. Hermed anbefalet.
Peter Larsen. So far, so good. Eget forlag. Er lige udkommet.
Det er et par år siden, jeg omtalte og anbefalede Johannes Andersens album Mellem skyernes skygger. Og nu er Johannes så ude med opfølgeren Byens bånd. Dengang pointerede jeg med henvisning til Bob Dylan som mønstereksempel, at Johannes insiterede på det singulære perspektiv på virkeligheden, som han kender den. Og jeg mener, at den nye plade bekræfter og underbygger den fortolkning.
Måske er perspektivet endda blevet en anelse mere konkret og personligt forankret end sidst, hvor det personlige havde en mere almen karakter. Denne gang ved vi, at vi ikke alene befinder os i provinsen et sted, men helt konkret i Aalborg og omegn og Johannes trækker på konkrete personlige oplevelser og erfaringer fra livet i den provins, der er hans.
Byens bånd hedder pladen som sagt. Og på coverfotoet står johannes på et kloakdæksel midt i sin by. Og byen med dens bånd er et sindbillede på det moderne liv, vi lever. I den tiltagende urbanisering er byen som fænomen selve symbolet på den (post- eller sen-)modernitet, vi har som livsvilkår, på godt og på ondt. Og som på sin forrige plade har Johannes Andersen i sine tekster et godt blik og en fin fornemmelse for de dobbeltheder, modsætninger, ambivalenser, usikkerheder osv., det urbane liv indeholder. Men grundlæggende er stemningen og oplevelsen af dette liv positivt, under al den tidsåndsprægede melankoli.
Det mærker man allerede i den første sang, der bare hedder “Min by” og er en skildring af en tur gennem Aalborg, hvor registreringerne af livet i byen kommenteres af følgende omkvæd:
Svæver op i det blå
Bilerne er gået i stå
Glemmer alt det jeg skal nå
Det er mit nu
Det her er min by
Det er mit nu
Det her er min by
En ode til byen, en ode til byen Aalborg og dens liv, en ode, der fungerer som klangbund for de andre sange, hvoraf flere kredser om det singulært oplevede liv. Som allerede i sang nummer to, hvor en kniv skærer gennem huden, og hvor såret og blodets tilsynekomst indebærer en overraskelse for jeget og bliver et billede på, hvordan det reelle kan trænge igennem virkelighedens sæbebobbel og overraske os. Som en påmindelsen om, at der bag den moderne, urbane virkelighed gemmer sin en helt anden og voldsom realitet: “Overrasket fangede jeg stanken / Af undergang og pludselig død”. Jovist, Tom Kristensens katastrofiske blik er ikke fremmed for Johannes Andersens oplevelse af bylivet.
Og som på Skyernes skygge er den politiske virkelighed diskret til stede på Byens bånd. I “En krig der ikke er din” gælder det den danske krigsindsats i nyere tid, hvor unge mennesker sendes ud på missioner, hvis konsekvens de langt fra altid kender. Den kritiske røst er nedtonet og diskret, som forventeligt, når man er personligt involveret i en ung soldats liv, men ikke til at tage fejl af. Sangen er den mest politisk virkelighedsnære på pladen, der ellers holder sig til sansninger, iagttagelser og registreringer af de brudflader og forskydninger, som de moderne urbane liv afsætter i vores liv. Som i sangen “Byens puls”, der nok – for en overfladisk betragtning – er endnu en hyldest til byen, en besyngelse af byens “puls”, dens vitalitet og energi. Men læser man teksten lidt nærmere, så genkender man spor af bylivets modsætningsfulde symptomatik i form af dets ‘usikkerhed’, ‘ængstelse’ og latente ‘uro’, der er bagsiden af det hektiske, rastløse, foranderlige by-liv: “Tænker pludselig på det angste blik/Du stjælent sendte mig/ Byens puls bevæger sig/ Mellem huse og gennem mig/ Her er masser af grund til usikkerhed/Skyhøje huse – facader af glas/fyldt med skjulte liv…”.
De sidste sange på pladen skærper det singulært-personlige perspektiv. Det er sangen om barnet – eller måske snarere barnebarnet – der helt konkret er et tegn på ‘lys og liv’. Et lille lysi mørket, et lille håb for fremtiden: “Du er lys og du er liv/ Elsker dig, min ven/ Du kan gøre hvad du vil/ Og altid komme ind”. En næsten klassisk lille sang om barnet som det håb, fremtiden nødvendigvis må bygge på.
“Stjerneklart” er en lille sang om oplevelsen af en stjerneklar nat, hvor bylivet lukker ned, pulsen falder og hvor ‘tvivlens port lukker’ for en kort bemærkning, inden byen vågner igen. Byen oplevet gennem en sanset tilstand mellem vågen og søvn, hvor drøm og virkelighed udvisker hianden.
“Nye billeder” er den voksne Johannes Andersen kommentar og filosoferen over vor digitaliserede tidsalders fotografiske totalkortlægning af liv. Hvor nutidens børn får deres liv foto-kortlagt helt ned i mindste detalje (“Knivskarpe billeder af en sut”) – i modsætning til den voksne Johannes Andersens eget fotoalbum med få sort-hvide billeder af forældrene og sig selv og broderen. Billeder, der i kraft af deres punktuelle sjældenhed er ladet med betydning og erindring, som ingen moderne mobilvideo vil kunne erstatte. Men som også – for en sikkerheds skyld – må skannes ind på computeren for at bliver husket og fastholdt. Jo, vi er fanget mellem sort-hvid nostalgi og digital virkelighed.
“En sort diamant” er Johannes erindring om en berømmet, kort koncert med Jimi Hendrix i Aarhus i 1970. Nitten minutter, hvor det lykkedes Hendrix at vise sig som et kunstnerisk lys, der brændte i begge ender og brændte alt for tidligt ud. En fin lille minderune for en stor kunstner og for Johannes studietid i den jyske hovedstad.
“Du er stadig min mor” er en kærlighedserklæring til moderen, der ‘forsvinder bag et slør’ – alderdommens både nådige og nådesløse demens, som flere og flere rammes af i vor tids urbane liv. En lille sang om den smerte, der ligger i at se et elsket menneske glide bort fra en. Og smertelig er også “En buket af vilde blomster”, hvor parret er gået galt af hinanden med vrede og frustration som konsekvens, sådan som det er almindeligt. Men hvor misforståelsen ikke er dybere, end at den kan løses med en buket blomster af den vilde slags. Og i “Snørebånd og uendelighed” får vi næsten svaret på, hvordan projektet går. De to går under månen i byen, hånd i hånd på vej hjem. Et snørebånd skal snøres og et stjerneskud signalerer en uendelighed over byens lukke. En sang, hvor det konkrete liv åbner sig mod det større – både i kosmisk og samfundsmæssig forstand:
“Vi kigger op på stjernene
Du holder fast i min hånd
Ser et glimt af uendleighed
Og jeg skal binde mit snørebånd
Mon der går en ræv et sted
Er der børn der lider nød
Du prøver at finde dig selv
I en hvedag fyldt med liv og med død
Den afsluttende sang som pladen i det hele taget demonstrerer, hvad der er en stor kvalitet i Johannes Andersens kunstneriske projekt. Nemlig, at han gennem en konkret singulær, subjektiv oplevelse og sansning af virkeligheden samtidig får karakteriseret den fælles urbane virkelighed, vi alle sammen er en del af. Ganske vist primært en almen karakteristik, men også en genkendelig sådan af en virkelighed, der er alt andet end harmonisk og uproblematisk. Og projektet sker via nogle enkle prosatekster, hvor små forskydninger får det prosaiske til at brække over i hverdagspoesi. Og det hele bæres frem musikalsk med en voksen rock, der stadigvæk vedgår arv og gæld til rødderne – ham Dylan, folkrocken, americanaen osv. Så samlet set følger Johannes Andersen og hans musikalske legekammerater op på Skyernes skygger på flotteste og mest overbevisende facon. Jeg kan kun give pladen mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Johannes Andersen. Byens bånd. Produceret af Nikolaj Heyman. Jla Records/Gateway Music. Er lige udkommet.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger