juni 2016 arkiv

Capac præsenterer: Alice Phoebe Lou

30. juni 2016

Hun er 22 år gammel. Hun kommer fra Sydafrika. Og har gjort indtryk som busker i Berlin og Amsterdam. Og er så småt ved at gøre sig på lokale festivaler rundt om i Nord-europa. Og den tyske avis die Zeit fangede hende på gade i Berlin. Endnu et smukt eksempel på, at kombinationen af gode sange, akustisk guitar og en god stemme er tilstrækkelig til at skabe vedkommende musik.

Gem

Når timeglasset rinder ud – for karrieren og livet

30. juni 2016

“Det er en modig handling at give slip. Jeg får se, hvad der sker, hvis jeg giver slip. Så får jeg at se, hvem jeg er? Eller er jeg bare denne person, der blev defineret af, hvad jeg gjorde? Og hvis det er borte, hvis du skal genopfinde dig selv, hvem er du så?” Paul Simon til New York Times.

Alderen trykker og tiden går sin ubønhørlige gang. Og ingen kan løbe fra den kendsgerning, at vi alle – hvis vi er heldige nok – bliver ældre og en dag dør. Det gælder også alle vores helte i musikken. En dag vil Paul McCartney, Bruce Springsteen, Rolling Stones og Bob Dylan – ikke længere være iblandt os, og kun eksistere som musikalske spor fra en svunden tid. Og Paul Simon sætter fint ord på, hvad det betyder for den enkelte at stoppe. Det er hele eksistensen og identititeten, der er på spil. Det gamle filosofiske spørgsmål: Hvem er jeg? Og det gælder ikke kun for kunstnere som Simon. Det gælder for os alle. Var det bare det? Og hvem er jeg?

 

Dødsfald: Scotty Moore, 84

29. juni 2016

Med Scotty Moores død sættes et endeligt punktum for et vigtigt kapitel i rockens historie. Han var den sidste af det hold musikere, der oprindeligt dannede bandet bag Elvis Presley. Scotty var studiemusiker i Sun Studierne i Memphis i halvtredserne. Og det var her, han mødte den unge Elvis i 1954. Sun Studiernes sekretær Marion Keisker var lun på Elvis og overtalte ejeren Sam Phillips til at give den unge mand en chance. Og Sam sendte straks Elvis videre til Scotty, der skulle lytte til Elvis og sige sin mening om det, han hørte. Mødet mellem Scotty og Elvis resulterede i sangen “That’s All Right”. Siden var Scotty med til at definere den tidlige rock’n roll med sit guitarspil på sange som “All Shook Up” og “Heartbreak Hotel”.

 

Gem

Gem

20 år

29. juni 2016

Rolling Stone fejrer tyve rockalbums’ 20 års jubilæer. Og der er mange interessante ting imellem. Lige fra R.E.M. til Wilco og Swans. Og så hende her…

Gem

God Only Knows

29. juni 2016

“I loved John Lennon and Paul McCartney’s stuff … I thought ‘Rubber Soul’ was the greatest album I ever heard. So I went to my piano and started writing ‘God Only Knows’.” (Brian Wilson)

Gem

Mindre kan gøre det

29. juni 2016

Northside Festival, Tinderbox, Roskilde Festival. Og så Paul McCartney og Bruce Springsteen i landet. Men, men, mindre kan gøre det. Den 1. juli optræder således selveste Kim Larsen og Kjukken ved “Fed Fredag” i aarhusianske Tivoli Friheden. Og Larsen er aktuel med en ny sang, hvor han priser vores allesammens moder jord – en i mine ører rigtig Larsen-popsang. Nej, det behøver ikke at være stort for at være godt. Og Larsen er stadigvæk god.

45 år: Blue

28. juni 2016

Blue [Reprise, 1971]
As Joni grooves with the easy-swinging elite-rock sound of California’s pop aristocrats, her relation to their (and her own) easy-swinging sexual ethic becomes more probing. But thoughtfulness isn’t exactly making her sisterly–I’ve even heard one woman complain that she can’t sing Joni’s melodies any more. Well, too bad–they’re getting stronger all the time, just like the lyrics. From the eternal ebullience of “All I Want” to the month-after melancholy of “Blue,” this battlefront report on the fitful joys of buy-now pay-later love offers an exciting, scary glimpse of a woman in a man’s world. A (Robert Christgau)

Jeg har omtalt albummet, fx da det fyldte 40 år. Nu runder det de 45 – og er stadigvæk et af de album, jeg skal have med på min øde ø, når klimaforandringerne nødvendiggør flytningen.

Joni Mitchell – Blue from Stephan Rether on Vimeo.

åh Island

28. juni 2016

Og det islandske landshold i herrefodbold viste endnu engang, hvad det drejer sig om i denne sportsgren, hvis man vil have succes. Lige som Hobro gjorde i Superligaen, Danmark til EM i 1992 og Grækenland senere: At man skal spille som et hold, kæmpe som et hold og tro på det. Så kan et hold af højbetalte, Premiere Leage-individualister (på en dårlig dag) ikke stoppe en. Heller ikke, hvis de får et nemt straffesparksmål i de første minutter. Det var en stor aften Island. I viste, at fodbolden har en fremtid, hvis blot man har den rette holdånd. Held og lykke med kvartfinalen mod Frankrig.

40 år på bagen: Carly Simon – Another Passenger

27. juni 2016

Carly Simons syvende album udkom for 40 år siden og blev, som en Rolling Stone-journalist skrev hendes “bedste album”. Og det er helt rigtigt. Og noget af forklaringen er – ud over en række fine sange fra Simons hånd – at hun på pladen får hjælp fra sin samtids bedste musikere. Bl.a. medvirker hele The Doobie Brothers og hele Little Feat, Jackson Bronwne, Dr. John, Glen “Eagles” Frey, Jim Keltner, Van Dyke Parks, Linda Ronstadt, Klaus Voorman og James Taylor. Så kan det ikke gå helt galt – og det gjordet det heller ikke. Hvis man skal have et album med Simon i sin samling, og det synes jeg man skal, så må det være denne plade.

Macca – Herning 2016 – Held og lykke

27. juni 2016

Det er så i dag, Sir Paul McCartney indtager boksen i Herning med sit fortræffelige band. Og jeg håber for alle – hovedpersonene selv, hans musikere, og alle Maccafans – at det bliver en mindeværdig koncert.

Paul McCartney "Early Days" from VINCENT HAYCOCK on Vimeo.

Won’t get fooled again

26. juni 2016

Det er – i mit regnskab – en af rockens store sange. The Whos “Won’t get fooled again”. Og for 45 år siden – nærmere bestemt den 25. juni 1971 – blev den udsendt som single i Storbritannien. En forsmag på Whos storværk Whos Next. En sang, der har alt det gode, som Who stod for. Den rå, pågående, aggressive rock, den gode sang og Whos særlige samhørige spil. Ikke en sang, der går 12 af på dusinet. The Who styrer for vildt.

Og USA havde fødselsdag den dag…

26. juni 2016

rebildindianerryggew

Foto-still fra Niels Vests film om Rebild 1976. Lånt fra Niels Vest side.

Ja, der er gået Jomfru Ane Band i min afspiller og lige nu lytter jeg til sangen “Rebild 76”. Og der er kun få dage til, at det er 40 år siden, Jomfru Ane Band satte ord og musik til fejringen af USAs 200 års  fødselsdag og dens fejring ved Rebild-festen i Danmark. Og selv om årene er gået, så har sangen bevaret sin relevans i allerhøjeste grad. Her er teksten – med bechiffringer..

 

Am             Em7
Det var gloende varmt, himlen var blå
  Am                Em7
I Rebild bakker var gryden i kog
Am                    Em7
Tak for hvad I tog og tak for hvad vi fik
      D                      Hm
Onkel Sams beskidte tæer fik slik efter slik
    Em7       D
For USA havde fødselsdag den dag
Em7       D
USA havde fødselsdag den dag


Am                           F
Lille købmand Engborg sprang op og slikkede for
         Am              D
han havde nemlig gået og glædet sig et år
Am               Em7
USA's ambassadør John G. Dean
Em    D     G        A+         A
slikkede og sagde at tæerne var clean
D              A            D            A
Danmarks store dronning var hele festens pryd
    Em     D      G              A+           A
men da hun skulle slikke ku' man ikke høre en lyd
Am                          F
Sjove Ulrich Ravnbøl var betalt for at slikke
   Am                  D
og de der sku betale beklagede sig ikke 
Am                       Em7
militær, studenterkor og glade Papa Bue
Em       D    G              A+            A
slikkede hele scenen ren før festens store clou
    D            A          D           A
Den allerstørste slikker på denne store dag
Em      D      G      A+             A
det var Victor Borge, han savlede af behag


Am                    Em7
Tak for hvad I tog og tak for hvad vi fik
      D                      Hm
Onkel Sams beskidte tæer fik slik efter slik
    Em7       D
For USA havde fødselsdag den dag
Em7       D
USA havde fødselsdag den dag

Det var gloende varmt, himlen var blå
Så lød der nogle råb, festen gik i stå
Vi skal hilse jer fra nogen, de ku' ikke komme selv
Indianerne og Vietcong og de andre I slog ihjel
For USA havde fødselsdag den dag
og USA har blod på sit flag

Det var den slags hilsner man ikke kunne li'
Men man var forberedt, der var meget politi
Een der bragte hilsner fra Cambodia
fik hurtigt lukket munden med vrede knippelslag
Fyrre indianere på smukke hesterygge
fik tæsk af politiet for at ønske dem tillykke

At sige den slags højt er det rene terrorisme
fra lede narkomaner og deres kommunisme
Folk blev meget vrede på den glade dag
og råbte helt afsindigt "hæng dem i et træ"
Frihedsgudindens tårer har slukket faklens blus
Vi husker hvad I glemmer i jeres frihedsrus


Vi skal hilse jer fra nogen, de ku' ikke komme selv
Indianerne og Vietcong og de andre I slog ihjel
For USA havde fødselsdag den dag
og USA har blod på sit flag
USA har blod på sit flag
USA har blod på sit flag

 

Gem

Gem

Brødristeren

26. juni 2016

Jeg er normal, normal, jeg styrter rundt som en gal – synger Rebecca Brüel, en af de bedste kvindestemmer i halvfjersernes rock,  på Jomfru Ane Bands eponyme album. Et eksempel på et album, der siden udgivelsen på vinyl, har været svær at få fingre i, hvis man ikke ville ud på det grå second-hand-marked for vinyler. Ganske vist er pladen genudgivet på CD i den grønne boks i serien Dansk Rock Historie. Men – som en musikelsker skriver på nettet – så mangler vi  en CD-genudsendelse af Jomfru Ane Bands musikalske arv. Lige som vi mangler genudgivelse af Demos-plader, Furekåben, De fortabte Spillemænd og flere andre repræsentanter for tressernes og halvfjerdsernes musikalske opbrud i beatmusikken. Jeg drømmer om et dansk svar på svenskernes Progglådan, der i en stor boks samlede meget af den progressive beatmusik, der blev skabt dengang og lagde et musikalsk bagtæppe for min generation. Det er ikke for sent, selv om CD-mediet har set bedre tider.

Ja, kære læser, jeg gentager mig selv – sådan er det, når man er nostalgisk og har skrevet mere end 10.000 blogindlæg… Og jeg holder MEGET af Jomfru Ane Band.

Gem

30 år: Steve Winwood – Back in the high Life

25. juni 2016

30 år er gået siden britisk rocks Wunderkind Steve Winwood fik et fortjent comeback som solokunstner med det storsælgende album Back in the high Life.

Lou Reed – Street Hassle Tour 1976

25. juni 2016

Lou Reed er død og borte. Hans album er genudgivet og boksificeret. Men dermed er det ikke slut. Arkiverne gemmer stadigvæk på materiale med denne enfant terrible i rocken. Og snart udkommer en dobbelt-CD med koncertoptagelser fra mandens Street Hassle-tur, der fulgte op på albummet fra 1978 Street Hassle. Det skal blive spændende at høre, om disse optagelser lever op til det niveau, mange af Reed liveplader har.

Waltzing Matilda (love has gone away)

CD1: Cleveland Music Hall – April 26, 1978
01 – Gimme Some Good Times (Cleveland 1978) – 2:51
02 – Satellite Of Love (Cleveland 1978) – 6:37
03 – Leave Me Alone medley (Cleveland 1978) – 8:24
04 – I Wanna Be Black (Cleveland 1978) – 5:01
05 – Walk On The Wild Side (Cleveland 1978) – 4:36
06 – Coney Island Baby (Cleveland 1978) – 4:39
07 – Street Hassle (Cleveland 1978) – 12:50
08 – Sweet Jane (Cleveland 1978) – 4:47
09 – Rock N Roll (Cleveland 1978) – 5:20

CD2: Old Waldorf Theatre – March 22, 1978
10 – Gimme Some Good Times (San Francisco 1978) -3:20
11 – Satellite Of Love (San Francisco 1978) – 6:42
12 – Leave Me Alone medley (San Francisco 1978) – 13:32
13 – Lisa Says (San Francisco 1978) – 7:10
14 – Coney Island Baby (San Francisco 1978) – 9:38
15 – Sweet Jane (San Francisco 1978) – 4:07
16 – Rock N Roll (San Francisco 1978) – 7:29