Det er – i mit regnskab – en af rockens store sange. The Whos “Won’t get fooled again”. Og for 45 år siden – nærmere bestemt den 25. juni 1971 – blev den udsendt som single i Storbritannien. En forsmag på Whos storværk Whos Next. En sang, der har alt det gode, som Who stod for. Den rå, pågående, aggressive rock, den gode sang og Whos særlige samhørige spil. Ikke en sang, der går 12 af på dusinet. The Who styrer for vildt.
Foto-still fra Niels Vests film om Rebild 1976. Lånt fra Niels Vest side.
Ja, der er gået Jomfru Ane Band i min afspiller og lige nu lytter jeg til sangen “Rebild 76”. Og der er kun få dage til, at det er 40 år siden, Jomfru Ane Band satte ord og musik til fejringen af USAs 200 års fødselsdag og dens fejring ved Rebild-festen i Danmark. Og selv om årene er gået, så har sangen bevaret sin relevans i allerhøjeste grad. Her er teksten – med bechiffringer..
Am Em7
Det var gloende varmt, himlen var blå
Am Em7
I Rebild bakker var gryden i kog
Am Em7
Tak for hvad I tog og tak for hvad vi fik
D Hm
Onkel Sams beskidte tæer fik slik efter slik
Em7 D
For USA havde fødselsdag den dag
Em7 D
USA havde fødselsdag den dag
Am F
Lille købmand Engborg sprang op og slikkede for
Am D
han havde nemlig gået og glædet sig et år
Am Em7
USA's ambassadør John G. Dean
Em D G A+ A
slikkede og sagde at tæerne var clean
D A D A
Danmarks store dronning var hele festens pryd
Em D G A+ A
men da hun skulle slikke ku' man ikke høre en lyd
Am F
Sjove Ulrich Ravnbøl var betalt for at slikke
Am D
og de der sku betale beklagede sig ikke
Am Em7
militær, studenterkor og glade Papa Bue
Em D G A+ A
slikkede hele scenen ren før festens store clou
D A D A
Den allerstørste slikker på denne store dag
Em D G A+ A
det var Victor Borge, han savlede af behag
Am Em7
Tak for hvad I tog og tak for hvad vi fik
D Hm
Onkel Sams beskidte tæer fik slik efter slik
Em7 D
For USA havde fødselsdag den dag
Em7 D
USA havde fødselsdag den dag
Det var gloende varmt, himlen var blå
Så lød der nogle råb, festen gik i stå
Vi skal hilse jer fra nogen, de ku' ikke komme selv
Indianerne og Vietcong og de andre I slog ihjel
For USA havde fødselsdag den dag
og USA har blod på sit flag
Det var den slags hilsner man ikke kunne li'
Men man var forberedt, der var meget politi
Een der bragte hilsner fra Cambodia
fik hurtigt lukket munden med vrede knippelslag
Fyrre indianere på smukke hesterygge
fik tæsk af politiet for at ønske dem tillykke
At sige den slags højt er det rene terrorisme
fra lede narkomaner og deres kommunisme
Folk blev meget vrede på den glade dag
og råbte helt afsindigt "hæng dem i et træ"
Frihedsgudindens tårer har slukket faklens blus
Vi husker hvad I glemmer i jeres frihedsrus
Vi skal hilse jer fra nogen, de ku' ikke komme selv
Indianerne og Vietcong og de andre I slog ihjel
For USA havde fødselsdag den dag
og USA har blod på sit flag
USA har blod på sit flag
USA har blod på sit flag
Jeg er normal, normal, jeg styrter rundt som en gal – synger Rebecca Brüel, en af de bedste kvindestemmer i halvfjersernes rock, på Jomfru Ane Bands eponyme album. Et eksempel på et album, der siden udgivelsen på vinyl, har været svær at få fingre i, hvis man ikke ville ud på det grå second-hand-marked for vinyler. Ganske vist er pladen genudgivet på CD i den grønne boks i serien Dansk Rock Historie. Men – som en musikelsker skriver på nettet – så mangler vi en CD-genudsendelse af Jomfru Ane Bands musikalske arv. Lige som vi mangler genudgivelse af Demos-plader, Furekåben, De fortabte Spillemænd og flere andre repræsentanter for tressernes og halvfjerdsernes musikalske opbrud i beatmusikken. Jeg drømmer om et dansk svar på svenskernes Progglådan, der i en stor boks samlede meget af den progressive beatmusik, der blev skabt dengang og lagde et musikalsk bagtæppe for min generation. Det er ikke for sent, selv om CD-mediet har set bedre tider.
Ja, kære læser, jeg gentager mig selv – sådan er det, når man er nostalgisk og har skrevet mere end 10.000 blogindlæg… Og jeg holder MEGET af Jomfru Ane Band.
