3. juli 2016 arkiv

Tapetet hænger der endnu – 45 år

3. juli 2016

The Guardian fejrer Carole Kings album Tapestry. Jeg har selv gjort det i flere omgang. Og det samme gjorde Torben Bille. Med mere end 25 millioner solgte plader verden over, blev denne smukke svanesang over hippiedrømmen en af vor tids største successer. Og den dag i dag overbeviser pladen smukt, i kraft af Carole Kings udviklede fornemmelse for ‘den gode sang’ og teksternes dokumentation af en ny, moderne kvindelighed. En af den slags plader, der hører hjemme i enhver velassorteret pladesamling.

 

Erindring om the Clash – før det gik løs

3. juli 2016

“De skændtes meget, men de var som brødre eller bjergbestigere, der var sammen om deres fælles absolutte tro på deres projekt. Et rigtigt band. De var overbevist om, at de ville blive større end The Rolling Stones om cirka 10 minutter. Sådan gik det ikke helt, men det var ikke helt ved siden af. Det var den tidlige tid, hvor altid stadigvæk var foran os, før stofferne blev et problem.

Jeg husker, at vi alle sammen var inde i en fotoboks i Liverpool Street for at tage noget speed. En politibetjent må have set fire par Dr Martens stikke ud af boksen og forsøgte at trække forhænget til side, medens vi lo og lo indtil vi begyndte at græde, sådan som man gør, når man er et barn”

Forfatteren og journalisten Tony Parsons fortæller om et møde med The Clash