24. juli 2016 arkiv

Goldie and the Gingerbreads

24. juli 2016

“I don’t have a broad spectrum of music, really. I’m kinda like an old man. I’m kinda oblivious to the stuff that’s going on. I know it’s cool and that the kids love it but I don’t really get it, ya know what I mean? I listen to a lot of ’60s doo-wop, soul and Motown girl groups…I like the attitude and drama of it, [but] I didn’t so much like the polished groups. I’m not a big Supremes fan. I like garage girl groups like Goldie and the Gingerbreads” (Amy Winehouse til XXL, 2007)

Jeg bilder mig ind, at jeg godt ved, hvad Amy mener, og at jeg har det nogenlunde som hun fortæller her,  når hun forsigtigt distancerer sig til tidens toneart og -  affejer Supremes som et poleret band. Men, men, jeg elsker nu stadigvæk The Supremes, der ved gud var poleret, men også meget sensuelle og medrivende i deres pop…  Ligesom jeg elsker Goldie and the Gingerbreads for deres rå garagepoplyd.

Gem

Get it on – T. Rex

24. juli 2016

Fra Allman Brothers til T. Rex er der et spring. Men begge repræsenterer på bedste måde den rock, der kom ud af tresserne og kendetegnede halvfjerderserne. Allman Bros havde rod i hippietiden, medens Marc Bolan og T. Rex både havde rødder i hippietiden (som Tyrannosaurus Rex) og den gryende glamrock. Og på denne dag udkom i 1971 en af de bedste – efter min mening – numre, som T. Rex fik lavet. “Get it on”.

Allman Brothers Band på Fillmore East

24. juli 2016

På denne dag i 1971 kom The Allman Brothers Band ind på Billboards begærede hitliste med deres koncertalbum At the Fillmore East. Et album, der i årene efter fik status af at være en af periodens allerbedste livealbum – og en fornem dokumentation af et band, der først og fremmest blomstrede i koncertsituationen. Allman Bros var et et band, der gav mening til begreber som “jam” og “improvisation”. Og på den måde kom bandet til at repræsentere noget af det bedste fra det foregående årti – tresserne – hvor netop jam og improvisation var kendetegn ved den progressive rockmusik.

Allman Bros Band havde allerede vist, hvad den såkaldte southern rock kunne levere, på et album som Idlewild South. Men det var med Fillmore-pladen, de for alvor nåede ud over nørdernes kreds.

 

Den britiske undergrund – 1968-72

24. juli 2016

En ny boks kaster lys over den progressive scene i britisk rock i årene 1968-72. I en flot illustreret bog skitseres den musikalske undergrund, der gødede jorden for den kommende punk- og post-punkscene.

 

I indholdsoversigten kan man se, at boksen kommer godt rundt omkring i en blanding af kendte navne og mere eller mindre glemte navne.

Læs mere »

Revolver – 50 £ for et ikonisk cover

24. juli 2016

“I got £50, or £40, for it. I would have done it for nothing – and I didn’t feel I was in a position to make it hard for them, by saying, ‘You have to pay me this or that much.’ They [EMI] said £50 is the absolute limit for a record sleeve. That’s what I got. Of course, I could have thought, ‘Well, Brian, if you think that cover is so good, come up [in money].’ Brian just left it to EMI, and EMI paid me £50, or £40.” (Klaus Voorman)

Om få dage fylder The Beatles’ hovedværk Revolver 50 år. Og det markeres bl.a. en bogudgivelse, som Klaus Voorman, der skabte coveret til albummet, udsender med titlen Birth of an Icon: Revolver 50. Bogen er en slags graphic novel, hvor Voorman fortæller om tilblivelsen af det berømte album.