31. juli 2016 arkiv

Capac sejler igen

31. juli 2016

Systemsammenbruddet er overstået. Oven i købet lykkedes det i dag at gennemføre den opgradering af styresystemet, der var årsagen til kollapset – og harddisken overlevede også, sammen med de fleste og vigtigste data fra før det gik galt…

Genhør med the Who: Dogs

31. juli 2016

Måske er det ikke helt så uforståeligt, at jeg måtte grave dybt i erindringens furer for at genfinde the Whos “Dogs”. Den udom i 1968 og blev netop ikke så stort et hit som gruppens andre singler. En sølle (i deres sammenhæng) 25. plads blev det til i Storbritannien. Selv om den ikke storhittede er den dog at finde på Who-opsamlinger – fx den der kom i forbindelse med 50-året for gruppens opståen – og hørt i dag, så fremstår den som en fin sang, der måske ikke har samme pågående og rå kvalitet som Who store hits, til gengæld har den en charme af music hall og britisk poptradition.

So long Marianne…

31. juli 2016

Klaus har henledt min opmærksomhed på, at den Marianne, som Leonard Cohen synger så smukt og bevægende om i sin klassiske sang “So long Marianne”, Marianne Ihlen, er død den 28 juli af leukæmi. Hun blev 81 år. Hun boede sammen med Cohen på den græske ø Hydra i tresserne. Men inden de to mødte hinanden, var den blonde norske kvinde gift med den norske forfatter Axel Jensen. De sidste år af sit liv boede hun i Oslo, hvor hun også døde på Diakonhjemmet.

Opdatering: Og Gitte henleder min opmærksomhed på NRKs radioudsendelse om netop Marianne, radiodokumentaren So long Mariannefølg linket.