august 2016 arkiv

Også nyt fra Wilco

31. august 2016

Også det hæderkronede band Wilco er på vej med nyt, albummet Schmilco. Og de er også på vej til Danmark for at give koncert i København. Men ikke i Jylland, damn. Og så må vi nøjes med at sniglytte til sangen “Someone to lose”

Teenagefanklubben forsvinder i den tynde luft…

31. august 2016

Eller snarere: Det gør bandet ikke, for deres tilbagevenden til plademediet holder. Selv om årene er gået, så holder bandet skruen i vandet rent musikalsk med deres nemme for den gode sang… Her med den anden single fra deres nye plade Here.

45 år: Beach Boys – Surf’s up

30. august 2016

Jeg ved godt, at Pet Sounds er det ubestridelige mesterværk. Men i mine ører rager Surf’s up også meget højt op.

Exit Gene Wilder – 83

30. august 2016

Frankenstein Junior, Blazing Saddles og andre film af Mel Brooks nød godt af skuespilleren Gene Wilders gale humor. Og jeg nød godt af disse anarkistisk morsomme film. Nu er Gene Wilder død og amerikansk film er blevet lidt mindre morsom.

Capac anbefaler: Folkeklubben – Slå flint!

29. august 2016

Det koncertaktive og højproduktive band Folkeklubben er til bage med albummet Slå flint! Titlen er lånt fra Klaus Rifbjergs sene digtsamling Knastørre digte (2006): “Slå flint!/<hvis gnisten falder heldigt/Brænder bålet./Slå flint!/Og vhis det hele kikser/var der gnisten/Som stinker tørt og/Fucking godt./Slå flint!”

I titlen ligger der et ønske om at vi skal se på vores virkelighed med andre øjne. Et ønske om, at vi skal ændre perspektivet. At vi skal fokusere mere på æstetikken og legen (end på det ‘perfekte’ resultat), mere på lys end mørke, mere på op-lysning end almen uvidenhed og i den dur.

Og det kommer stærkt og billedligt frem i den første sang, der hedder “Torben Ulrich”. Ulrich var ikke kun far til trommeslageren i Metallica, men også en ener i dansk kulturliv i tresserne og halvfjerdserne. Han blev berømt/berygtet for at spille tennis uden interesse for kampens udfald. Det var legen og den æstetiske detalje (slaget med ketcheren), der optog ham. Han var også kendt for at være en stor jazz-elsker, men samme tilgang til jazzen som til tennis.

“Der er sol over Danmark.
“Vi synger dine sange og glemmer dine nederlag
“Folkehelt, fanebærer, beatnik, laissez-faire,
Hej hej bolighaj, skåltaler 1. maj.
Folkehold, fattigrøve, Egon, Benny, Keld og Børge.
Kan du ikke gå, så stå på dine ben.

I dag bliver en god dag.
Jeg går som Torben Ulrich efter det perfekte slag.
Og jeg klapper det klaptræ, til filmen om en mand,
der blev sin egen herre en dag.
Yeah, yeah juhu.
Yeah, yeah juhu.

Ulrich var i sin tid (og i vores) eksempel på en mand, der gik mod tidsånden og var bærer af et personligt opgør eller -rør mod netop konformiteten og “almindeligheden” i vores fælles virkelighed.

“Tænk hvis man kunne bringe legen og æstetikkens fra Torben Ulrichs boldspilds-filosofi ind i velfærds-Danmark; i politik, i parforholdet, i musikken ect.. Tænk hvis vi kunne forstå, at der også i nederlagene – de store som i 1864 og de små som vi løber ind i hverdag, er noget at lære. Det handler ikke om at tabe eller vinde. Om dem eller os. Rød eller blå. Men om at spille og lege sammen. Om at slå Flint. Gå efter det perfekte slag!

– sådan skriver tekstforfatter Kjartan Arngrim i forlængelse af ovenstående sang og bærer dermed – i kraft af identifikationen med den langhårede tennisspiller – gnisten til et oprør og -gør med vores samtid med sig. Hvorved sangen – og hele pladen – bliver en politisk plade i den forstand, at politik handler om at ændre på tingenes tilstand. Og det kan der være mere end god grund til anno 2016.

“Og sådan er det med Folkeklubbens tekster. De vil have os til at se verden på en ny og anderledes måde. Som fx i singleudspillet, sangen om “overlæge Jacobsen”. En autentisk sang om en aarhusiansk psykiater, der begyndte at eksperimentere med LSD og derved som person bevægede sig ind i den galskab, han skulle kurere…

Overlæge Jacobsen synger ”Lucy in the sky”.
Bukker dybt, siger goddag til sit eget kontrafej.
Jacobsen er skør, som det sig hør og bør.

Overlæge Jacobsen kører flere 1000 mil.
På sin knallert, uden stop, rundt og rundt og uden hvil.
Fang ham hvis du kan; den fine gamle mand

Her går det godt.
Vi tager receptpligtig speed
og vi ryger pot.
Men doktor, er De rigtig klog? oh no no no.

Overlæge Jacobsen synger Lucy in the sky.
Bukker dybt, siger “farvel” til sit eget kontrafej.
Jacobsen er død, af dope og øllebrød.

Her går det godt.
Vi tager receptpligtig speed.
og vi ryger pot.
Men doktor, er De rigtig klog? oh no no no

Doktor er De rigtig klog? Oh no.

“Som anti-psykiaterne Cooper og Laing i tresserne vendte Jacobsen med sit liv op og ned på forholdet mellem galskab og normalitet. Måske var det ikke Jacobsen, der var gal, men samfundet, der var galt afspadseret!?

“I pressematerialet til sangene sporer man en vis modstand i gruppen mod at være samfunds- og systemkritiske. Men det er netop, hvad de er – selv om det er politisk ukorrekt at være det i disse tider. Men enhver, der prøver at tænke mod strømmen bliver automatisk politisk i vores konforme konjuktur.

“Og det er velgørende og befriende, at et dansksproget band som Folkeklubben ikke går af vejen for tankevækkende og provokerende tekster. Og binder det hele op med medrivende folk-rock, der oser langt væk af, at bandet de foregående mange måneder har givet den ene koncert efter den anden. Hvad enten de spiller energisk rock eller kaster sig over lidenskabelige ballader. Med den nye plade lever Folkeklubben op til de forventninger, man kunne have til dem.

Folkeklubben. Slå flint! ArtPeople. Udkom d. 26/8-2016

Capac anbefaler tysk musik: Roosevelt

28. august 2016

Med Roosevelts – alias tyske Marius Laubers – nye album er vi her i bloggen tilbage ved electronicaen. Og som hos andre af nutidens dyrkere af den elektroniske musik bevæger Lauber sig behændigt og klogt på den skarpe æg mellem den klassiske, dansante popsang og electronicaens leg med lydflader, hvor det elektroniske isenkrams ofte hårde lyd opblødes af guitarer og af Laubers stemme. Og Lauber maler med en bred pensel, der er dyppet dybt ned i den electroniske traditions mange malerbøtter. Vi mødes både af klart danse- og diskoteksorienterede flader, som fx i den hitpotentielle “Night moves” og af mere meditative og suggestive sange som fx “Belong”, der trækker tydelige veksler på ældre forbilleder som fx Tangerine Dream. Og det er netop i kraft af den udtryksmæssige spændvidde, at pladen her burde kunne nå ud over sit kultpublikum og indfange dem, der godt kan lide electronica – uden at være en del af miljøet.

Roosevelt, som Lauber kalder sig som kunstner, er uden tvivl et talent inden for sin genre. Og med sit eponyme album burde han uden besvær kunne konkurrere med mange af de andre, fortræffelige genredyrkere, som jeg har omtalt her i bloggen. Pladen går uden tvivl efter både dem, der elsker at danske til heftige beats og sværiske lydlandskaber – og dem, der kan nøjes med at indtage musikken via hovedtelefonerne. Hermed anbefalet.

Roosevelt. City Slang. Udkom d. 19. august

Capac anbefaler: Karoline Munksnæs – Lyt til alle pauserne

28. august 2016

Karoline Munksnæs er skuespillerinde og har igennem en årrække arbejdet som dubbingleverandør til film. Og der skal da heller herske nogen tvivl om, at stemmen er hendes store aktiv på den EP, hun lige har udsendt med titlen Lyt til alle pauserne.

Munksnæs besidder en ren, klar pigestemme, som hun bruger med al den professionalisme, som hendes skuespillerskoling og arbejdserfaring har givet hende. Fraseringerne og hele udtrykket sidder lige i skabet, som man siger. Og Munksnæs har selv skrevet de syv sange, der kan beskrives som enkle, voksne popsange, der tematisk kredser om livets imperfektion og – måske lidt paradoksalt – besinder sig på det uudtalte, usigelige og usagte. Som det fx kommer til udtryk i titelsangen: “Lyt til alle pauserne/ de siger nemlig noget/ stands dine ord/når du er her/Ja jeg er stille/ men jeg prøver at sige noget/ så lyt til alle pauserne der er”.

Bag sig har Munksnæs et hold musikere, der forstår at forløse de enkle folk-poppede sange. Mikkel Petterson har produceret og leverer guitar, klaver og andre tangenter. Eva Skipper håndterer bassen, Andreas Estrup trommerne, Annevig Schelde Ebbe en lidt mørk og kontrapunktisk backingvokal til Munksnæs lyse stemme, Bjarke Falgren smider stemning ind over sangene med sine strenge (violin og bratsch) og John Ehde supplerer med sin cello.

Lyt til alle pauserne er et velment og velkomment bidrag til den voksende strøm af voksenpop, der både vil underholde og som har noget på hjerte. Hermed anbefalet.

Karoline Munksnæs. Lyt til alle pauserne. Ashtam Drops Productions. Udgivet digitalt d. 26. 08. 2016

Indtil videre ingen smagsprøver her…

40: Eric Clapton – No reason to cry

28. august 2016

Med No reason to cry skulle Eric Clapton leve op til successen fra 461 Ocean Boulevard. Og gjorde det. Med hjælp fra gode venner som Bob Dylan, The Band, Ron Wood, Carl Radle og Billy Preston (plus en lang række andre) lykkedes det Clapton at skabe et album, der solgte godt og stadigvæk hører til hans mest vellykkede.

Clapton og Dylan med venner

En sexpistol runder de 60: Glen Matlock

28. august 2016

Glen Matlock var basist i Sex Pistols, inden Sid Vicious tog over. Efter at have sat sine mærkbare spor i bandets musik – bl.a. pladen Never mind the Bollocks – forlod Matlock gruppen i februar 1977. I følge bandets manager blev han gået fordi “han kunne lide The Beatles”. Men Matlock fortsatte i det musikalske spor. Først som musiker i The Rich Kids (der også omfattede Midge Ure), og siden i The Vicious White Kids (med Sid Vicious), kultbandet Dead Men Walking og seneste The Philistines. I 1996 udsendte han sit eneste soloalbum ‘Who’s He Think He Is When He’s At Home’. I dag fylder han 60.

Fotoet ovenfor er lånt fra Sex Pistols officielle hjemmeside.

Hun er tilbage (i medierne og retsalene): Milena Penkowa

27. august 2016

Den fhv. elite-hjerneforsker Milena Penkowa. hvis sag jeg har skrevet udførligt om her i bloggen, er tilbage i mediernes og retsalenes søgelys. Det skyldes, at hun har anket sagen om sine kontroversielle forskningsresultater. På mandag begynder en sag om de dokumenter, som Københavns Universitet lagde til grund for vurderingens af hendes påståede forsøg med rotter. Jeg vil ikke repetere hele sagen, men henviser til min gennemgang af den komplicerede sag om Penkowa.

Men i forbindelse med den ny sag har DR fundet det betimeligt at give Penkowa hele 120 sekunder (altså 2 minutter!) til at besvare spørgsmål fra DRs brugere. I kan se hendes svar i videoen på DRs hjemmeside – her. Jeg vil ikke kommentere, hvad hun siger, men blot anholde, at det er udtryk for manglende proportionssans, når DR på denne måde skøjter hen over en sag, der fortjener en seriøs og dybdeborende journalistisk behandling, fordi det er en sag, der på eksemplarisk vis demonstrerer, hvad videnskabens udsættes for i vores ny-liberalistiske konjunktur.

 

50 år: Sunshine Superman – Donovan

27. august 2016

Heller ikke folkemusikeren Donovan gik ram forbi, da den psykedeliske bølge skyllede ind over populærmusikken i midten af tresserne. Og hans tredje album Sunshine Superman er netop beviset herpå. Her finder man Donovans sange iscenesat med fuldt rockband og brug af tidstypiske lyde og effekter. Fx finder man en tidlig brug af den indiske citar her. Her 50 år efter lyder det såmæn ganske troskyldigt, og Donovans tæft for at skrive poppede, charmerende melodier sørger for at pladen holder helt – alderen til trods.

Da Stranddrengene var drenge…

27. august 2016

Over to CD’er indfanger udgivelsen Becoming the Beach Boys: The Complele Hite & Dorinda Sessions denformative periode, hvor The Beach Boys fandt deres egen lyd. Her er deres første single “Surfin'” og tilløb til andre hist som !Surfin’ Safari” og “Surfer girl”. årene er 1961 og 1962,

Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip

Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip

Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip

Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip

Woody Allen om sex

26. august 2016

“Sex is the ultimate end. The ambition is so that they can fulfil their sexual drives; that’s what everybody is going for. This is what animals are. People are in a kind of meaningless jumble to recreate, and nobody knows why. The same woman who says, ‘People are terrible, life is awful, it’s sad, it’s short, nasty and meaningless’ still wants to have a couple of children. It defies any intellect. It’s strictly emotional.”

Woody Allen er efterhånden en aldrende herre. Ikke desto mindre er han stadigvæk værd at lytte til og se på film. Fordi – tror jeg – der er en ærlighed et eller andet sted, som styrer, hvad han laver og siger.

25 år: Out of Time

26. august 2016

25 år er gået siden R.E.M. udsendte et af deres populæreste album, Out of Time. Og selvfølgelig genudsendes den i den anledning i en udvidet og lydforbedret udgave, der skulle være på gaden til oktober. Og det giver mig en passende anledning til et genhør med en af mine favoritter med gruppen:

Før-MTV-videoer

26. august 2016

Jo, der blev også lavet promotion-film, før MTV kom til og gjorde det til en obligatorisk disciplin. Beatles fik for nylig udgivet en hel DVD med sådanne filmklip, men også andre var på banen. Og sitet Pitchfork har gravet i halvfjerdsernes “videoer” og fundet seværdige klip med Prince, Grace Jones og The Rolling Stones. Bare for at nævne et par stykker.