21. august 2016 arkiv

Vagn Lundbye er død

21. august 2016

Forfatteren Vagn Lundbye døde i går aftes, hvor han sov stille ind. Dermed forstummer endnu en af de stemmer, der gav lyd og skrift til den særlige tidsånd, der opstod i løbet af tresserne. Lad nekrologerne blomstre rundt omkring.

70 år med el-guitaren

21. august 2016

En britisk avis diskuterer med sig selv om, hvor gammel el-guitaren er. Og ender med at konkludere, at den – hvis man forstår el-guitaren som en pick-up-forstærket guitar med solid, homogen bund, så stammer den fra fyrrerne. Og dermed har det elskede instrument rundet de 70 år i år. Den forklaring køber jeg gerne. I hvert fald har el-spaden været med i hele min levetid og har været og er fortsat et undværligt element i pop, rock, jazz osv. Måske, fordi den har en enorm variation af udtryk, samtidig med, at den er et meget demokratisk og folkeligt instrument, som man både har råd til og kan lære at håndtere.

Crazy – 55 år på bagen

21. august 2016

I dag er det 55 år siden Patsy Cline indspillede sangen “Crazy” af sangskriveren Hugh Nelson (siden bedre kendt som Willie Nelson). Og den blev en af Clines store hits og emblematiske sange. Siden er den blevet fortolket af mange andre, men kun få har tangeret Clines magiske udlægning. En af dem er Linda Ronstadt…

Og her er Nelsons egen udgave fra 1961…

Mere Lydia Loveless

21. august 2016

Loveless’ album Real er på gaden og i den anledning var Loveless forbi CBS-studierne for at spille lidt fra skiven.

En lynhurtig præsentation af Håkan Hellströms nye skive

21. august 2016

Du gamla, du fria hedder Håkan Hellströms med spænding imødesete nye plade. Og det svenske tidsskrift Sonic har været hurtige med en lynpræsentation af pladen og dens enkelte numre. De skriver:

“#10 DREAM
Ljudcollaget som leder oss in… inte vilket som helst. George Jones nämns ju. Mamma Hellström tonar fram. En »What would the world be without rhythm? God made the world and he gave it to a beat«-röst.

I SPRICKORNA KOMMER LJUSET IN
»Det är så jag säger det«-rytmik i hasorna. återhållen sång. Kallades »Gryning« när skivbolagsboss Isse smög in den i ett DJ-set på Woah Dad-kontoret härom veckan.

RUNAWAY (FRI SOM EN BYRD)
Mer Byrds-ig, för att inte säga Gene Clark-ig, variant av den »1974«-bekanta låten. Simon Ljungman står för de tolvsträngade klangerna.

ÖPPEN GENOM HELA NATTEN
»Sommarnatten är varm som en sauna…«. Teatralisk sång. Cityserenad med episkt anslag. Konsertfavorit i vardande.

JAG UTAN DIG
Hjärtekrossare. En av de där patenterade Björn Olsson-melodierna (även Jocke åhlund är med som kompositör). Texten nämner Piff och Puff, Lennon och McCartney, Bonnie och Clyde.

PÄRLOR
Längst på skivan. En annan tickande livebomb. Börjar försiktigt, pumpar sedan i gång avsevärt i gränslandet mellan postpunkångest och stadiumrockextas. Saknar kanske en förlösande refräng.

DU GAMLA (THAT’S ALRIGHT SINCE MY SOUL GOT A SEAT IN THE KINGDOM)
Mellanspel i form av field recording-blues med Anders Berglund-arrangerade stråkar ovanpå ser vi inte varje dag i svensk popmusik.

DIN TID KOMMER
Ifrågasatt, omdiskuterad, likafullt med här. Och känns tämligen självklar.

ELEFANTEN & SPARVEN
Ett av skivans mest… dunkla och intressanta spår. Håkans röst och i viss mån även låten som vill så mycket får en att tänka på Thåström i slutet av Imperiet/i början av solokarriären-tiden.

HOPPAS DET SKA Gå BRA FÖR DE YNGRE OCKSå
Skivans finaste låttitel. Anmärkningsvärd skapelse. Underbara gamla röster från dokumentärfilmen »Den inre hamnen« – »Vi hade skoj men vi hade ett jädra sketjobb« – paras med pådrivande electrorock.

INGEN ORO, TJABO!
Bakom den roligaste låttiteln döljer sig faktiskt skivans mest intima stund; »Hon var från stans finaste kvarter/och jag var tunn som ett rakblad«.

DU FRIA
Dansgolvets vemodiga sorglöshet.

Snabbsammanfattning:

Den som väntar sig mer av samma vara som på »1974«-EP:n får allt tänka om. Det här är rörigare, mer osorterat och mer framåttänkande än så. Det händer mycket. Långt ifrån allt är Ullevi-anpassat. Och: såväl Theodor Jensen som Poplars medverkar. “

Love will tear us apart – again

21. august 2016

Vi har efterhånden fået mange – og mange fine – fortolkninger af Joy Divisions “Love will tear us apart”. Og nu tilføjer det franske band Nouvelle Vague, der mest er kendt for smækre bossa nova-inspirerede fortolkninger af sange fra 80’erne og frem, endnu en version. Og den udmærker sig ikke ved at være særlig loyal over for Joy Divisions sang. Det er lige før melodien opløses i æterisk drømmende electronica-ambience…

  • og den giver mig mest af alt lyst til et genhør med originalen…