11. september 2016 arkiv

Penkowa igen: Penkowa frifundet ved landsretten

11. september 2016

Østre Landsret har frifundet den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa. Det skete i torsdags, hvor landsretten frifandt hende i anklagen om at have bedrevet groft dokumentfalsk. Penkowa var tidligere blevet idømt ni måneders betinget fængsel ved byretten i samme sag.
Frifindelsen ved landsretten er dog alt andet en utvetydig, idet dommerne var enige om, at Penkowa havde gjort sig skyldig i dokumentfalsk, men var uenige om, hvorvidt der var tale om “groft” dokumentfalsk. Samtidig er sagen forældet.

På tv har Penkowa (Aftenshowet på DR i forgangne uge) plæderet for, at enten bliver man  dømt eller også bliver man frifundet. Så simpelt er det. Eller er det? Enhver, der har læst om sagen her – og ikke mindst om hele Penkowa-sagen (se fx mine skriverier) – vil vide, at det er alt andet en sikkert, at Penkowa er så uskyldig, som hun gerne selv vil fremstille det.

Who is Who? Pete Townshend genudgives

11. september 2016

Hans første soloalbum hed Who came first og hans erindringsbog hedder Who i am. Og det er svært ikke at lade titlerne som: Jeg – Pete Townshend – er Who – The Who. I hvert fald har Townshend aldrig ladet sit tællelys stå under en skæppe. Og selv om han selvfølgelig må dele æren for det hæderkronede bands musik med de andre, så har hans selvtillid ikke været bygget i den tomme luft. Som sangskriver og musiker har Townshend altid været noget for sig selv – og værd at lægge øre til. Derfor er det dejligt at læse, at hans soloalbums – syv stykker i alt – snart bliver genudsendt. Specielt glæder det mig, at hans duoprojekt Rough mix, som han lavede med Ronnie Lane, igen er til at få på plade. For det fortjener den, og den viser en anden tilbagelænet, diskret og kreativ side af manden, der vil være The Who.

Ikoniske fotos fra det 20. århundrede

11. september 2016

Når man er vokset op i sidste halvdel af det 20. århundrede, så har man været vidne til fotografiets og filmens forandring af kulturen. Og ikoniske, uforglemmelige billeder er blevet uløseligt forbundet med historiske begivenheder i samme århundrede. Jeg blev mindet om det i går, hvor en af historierne i medierne var den private virksomhed Facebooks bortcensureringen af et billede af en lille nøgen, vietnamesisk pige, der flygtede fra amerikanske napalmbombardementer under Vietnamkrigen. Du kan fx se det på denne side.

Og i dag kan man så læse om Greta Zimmer Friedman, der er død af lungebetændelse i en fremskreden alder af 92. Greta Friedman blev berømt, da hun som 21-årig blev kysset af den amerikanske marinesoldat George Mendosa på Times Square i New York den 14. august 1945. Et foto, der blev et – af mange – billeder på afslutningen af 2. Verdenskrig.

Eksemplerne på sådanne fotos er legio. Men man kan ikke lade være med at tænke, at disse fotos tilhører en svunden tid og at denne tid måske er forbi med det digitale fotos opkomst. Vil det 21. århundrede byde på tilsvarende ikoniske fotos? Eller vil det hele drunkne i vores fælles, konstante dokumentation af alt, hvad der foregår på kloden?