22. september 2016 arkiv

Arab Strap er tilbage

22. september 2016

Det skotske band Arab Strap opdagede jeg ved en tilfældighed. Dengang havde vi en såkaldt bogbus, der kom i området (er siden blevet sparet væk desværre…), og jeg havde min gang der. Lånte bøger og ikke mindst plader. Og der stod altid et par uudlånte Arab Strap-plader i de små kasser, der var i bussen. Og jeg tror også bandnavnet var en væsentlig faktor, da jeg besluttede mig for at låne dem med hjem. Den slags tilfældige musikopdagelser har jeg haft mange af gennem årene som biblioteksbruger.

I år er det så to årtier siden Aidan Moffat og Malcolm Middleton dannede bandet og ti år siden de udsendte deres debutsignle “The firsk big weekend”. Og det resulterer i gendannelse og udsendelse af en slags jubilæumsopsamling med den opfindsomme titel 20 songs for 20 years.

Hvis det skal være mørkere

22. september 2016

“A million candles burning
for the love that never came.
You want it darker
we kill the flame.”

Den aldrende Leonard Cohen – nu 82 år – har udsendt titelsangen til sin kommende plade If you want it darker. Og man kan næsten mærke, hvordan mørket kommer nærmere. Både for den gamle kunstner og den verden, han endnu lever i.