8. oktober 2016 arkiv

Capac anbefaler: Janus Bechmann – Table Sketches

8. oktober 2016

Janus bechmann, der bl.a. har arbejdet sammen med Ester Brohus og Søren Krogh, er ude med soloalbummet Table Sketches. Og titlens sketches – skitser – kunne fortolkes derhen, at der var tale om nogle ufærdige sange. Men det vil være en fejllæsning. For sangene virker bestemt ikke ufærdige eller halvgjorte. Derimod kan der være noget skitseagtigt over dem i betydningen: noget basalt og enkelt.

For Janus Bechmann har været på en længere tur tilbage til sine musikalske, amerikanske rødder. Det vil sige en smeltedigel, vi her i bloggen gerne omtaler som americana og roots. Og mødet med rødderne i New Hampshire og Vermont har – måske ikke overraskende og forventeligt – medført en slags besindelse på netop disse rødders forkærlighed for det jordnære, enkle og upyntede udtryk. Down to basics, som man jo siger i det anglo-amerikanske sprogområde.

Og det er netop, hvad Janus gør på denne plade. Skærer ned til benet i det musikalske udtryk. skræller alle unødvendige lag af og lader sangene stå ret nøgne og rå. Så de kun fremtræder gennem Janus’ gode stemme og arrangementer, der er skrabede – og kun – nu og da – lader en slideguitar lægge et lille ekstra lag på. Og på tekstsiden modsvares enkelheden af sange om kærligheden og hverdagens problemer. Og det er helt efter bogen, kan man sige.

Table Sketches er en af den slags plader, der har potentiale til at blive en af mine kultplader. Altså en af dem, der ved gentagne genhør tiraner sig en plads på den hylde, hvor de minimalistiske singer-songwriter-plader står og ikke får lov til at støve til. Og måske kunne den også gå hen og blive en af dine særlige plader -giv den en chance. Hermed anbefalet.

Janus Bechmann. Table Sketches. Produceret af Janus Bechmann og Jeremiah Bindrum. Target. Er udkommet.

 

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Fródi – Ultramarine

8. oktober 2016

Fródi kommer fra Argir på Færøerne, fra en musikalsk familie. Og han har været med i forskellige lokale og danske konstellationer, inden han nu springer ud som minialbumsolist med Ultramarine.

EP’en titel sigter både til havets blå og den emotionelle blåhed, der både omfatter den tidtypiske melankoli og følelser som tab, længsel og adskillelse mellem personer. Og Fródi fremfører sangene med sin særprægede, maskulint lyse stemme, der foretrækker det høje toneleje og intonerer og fraserer teksterne med en inderlig følelsesfuldhed, der på en måde modsvarer teksternes tematik af afstand og distance.

Og netop stemmens dominans og den instrumentale fokusering på guitaren placerer Fródi i en singer-songwriter-sammenhæng, der går helt tilbage til tresserne og ikke mindst halvfjerdserne – og med klare forbindelseslinjer til nogle af de senere års mest følelsesmæssige singer-songwriters, fx den populære James Blunt. Men pladens ialt seks numre viser også, at ikke kun singer-songwriter-kunst har haft indflydelse på Fródi. Også den moderne indierock har sat et kraftigt aftryk på passager af pladen, fx og i udpræget grad et nummer som “Mickey Mouse”, hvor balladen er vævet ind i hårdslående rock med tunge trommer og fræsende guitarer.

Men først og fremmest fremstår Fródi med sin nye plade som et vekomment, følsomt bidrag til den aldrig uaktuelle eller uinteressante singer-songwriter-tradition. Næste naturlige skridt er så, at Fródi kaster sig over det klassiske albumformat og viser, at han også behersker de krav og forventninger, man kan have til sådan en størrelse. Hermed anbefalet.

Fródi. Ultramarine. Produceret af Mikael Blak. Target. Er udkommet.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

En tur i ørkenen

8. oktober 2016

Det lyder som enhver rockelskers våde drøm. Rolling Stones, Bob Dylan, Paul McCartney, Neil Young, Roger “Pink Floyd” Waters og The Who på en og samme plakat. Men det er den skinbarnlige virkelighed, og den realiseres lige nu i disse dage – dvs. i denne og næste weekend. Og mon ikke begivenheden resulterer i en aller anden form for dokumentation – film, musikudgivelse eller noget samlet?

Bortset fra nogle få kommentarer på Facebook har begivenheden vist endnu ikke kastet rigtige anmeldelser af sig, men det kommer jo også nok engang.

Er der grund til at forvente noget særligt – ud over samtidigheden af nogle af rockens store ikoner? Jeg tillader mig at tvivle. Jeg tror de respektive navne vil optræde som de ellers ville gøre – business as usual. Men det behøver jo heller ikke at være så ringe endda.

Og Stones spiller Beatles…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »