På fredssporet – nyt fra Neil Young
26. oktober 2016En hjerneblødning kunne ikke stoppe ham. Tværtimod. Det er som om den satte ekstra skub i Neil Young, der har været mere aktiv og udadvendt end nogensinde før. Og i december er han ude med en ny plade på sit gamle plademærke Reprise. Peace Trail kalder han den og sender dermed et budskab om, at han ikke har i sinde at lægge det politiske til side foreløbigt.