Der er stadigvæk nogle timer tilbage af 2016, og hvis vi er heldige kommer der ikke flere dårlige nyheder i år. Men ellers nærmer vi os det tidspunkt, hvor ABBAs gode nytårssang er så aktuel som altid. Selv om smerten er der, selv om det svunde år skuffede fælt og så videre, så skal vi ranke ryggen og tro, at der er et håb og en fremtid (Ivan Malinovski).
DEt amerikanske psych-band Kaleidoscope (1966-1970) får lov til at slutte min ideosynkratiske og forhåbentlig lidt obskure alternative liste af med opsamlingen Beacon from Mars and other psychedelic side trips. Og så et hjerteligt lykkebringende nytår til bloggens læsere. Jeg vender tilbage allerede i morgen med nogle forsinkede pladeomtaler. Heldigvis kan de alle holde til at vente til i morgen.
Hovsa. Jeg glemte helt den alternative liste i går. Men skidt med det. I stedet for får i en fin optagelse med The King of Surf Guitar, Dick Dale. Sidste indslag i den alternative liste kommer lidt senere i dag.
Vi nærmer os årsskiftet. Og selv om vi ikke ved, hvad Manden med leen kan finde på, inden klokken slår 12 den 31. december 2016, så ved vi dog godt, at 2016 har budt på mange dødsfald i musikken (og andre steder). Og det gode musikblad Gaffa bruger i dag megen plads på at mindes mange af dem, der ikke er mere.
Men inden vi helt fortaber os i jammer og tænders gnidsel over de faktuelle dødsfald, så skal vi lige huske på, at rigtig mange af dem, der gik bort faktisk havde nået det man engang med en fin metafor kaldte støvets år. De havde nået en alder, hvor dødens indtræden nok kan ryste os, fordi dens komme altid er ‘banal og ufattelig’, som en filosof engang udtrykte det, men som vi ved nærmere eftertanke ikke må blive chokeret over. Leonard Cohen blev et par og firs år. Ikke mange får lov at leve så længe. Bare som eksempel.
Og de mange dødsfald understreger også, at populærmusikken – rocken og poppen – er blevet gammel og dens første udøvere med den. Vi skal vænne os til tanken om, at en dag er der heller ikke være en Bob Dylan, en Mick Jagger eller en Paul McCartney. Sådan er det. Så vi gør klogt i at tænke, at 2017 nok også vil byde på mange nekrologer og nekrogrammer.
Og oven på disse såre banale betragtninger fortjener vi et stykke livsbekræftende musik. Og hvem andre end the Beatles er garant for det?!
MIt første møde med Patti Smith var ikke nogen succes, men siden er hendes stjerne steget gradvist på rockens firmament – ikke mindst de sidste par årtier, hvor hun musikalsk og på anden kunstnerisk vis har foldet sine vinger helt ud. Her er hun i en optagelse fra 1975, hvor jeg oplevede hende i Aarhus. Her er det blot i Marseille:
Og hvad passer så til sådan en dag i slutningen af december, hvor det er mørkt – både i vejret, politiken og på andre måder? Måske lidt Tom Waits Og hvad skal vi tage? Franks vilde år? Den sorte rider? Nej, jeg tror vi skal omkring Rain Dogs, der var den plade, der får alvor fik mig med på Waits-vognen.
En af mine naboer fortalte mig i dag, at hun skulle holde nytårsaften alene i år. Hvor fedt er det?, tilføjede hun så. Jeg ved ikke, hvor fedt det bliver, men det fik mig til at tænke på den nytårsaften, jeg selv holdt mutters alene. Det var i 1985. Det var helt frivilligt (jeg havdee takket nej til et par invitationer) og det var en ret spartansk aften uden alkoholindtag og uden et oppulent måltid. Og så viste det sig at blive en dejlig aften, fordi jeg helt tilfældigvis fik åbnet for svensk tv, hvor Ulf Lundell gav en koncert, der – kan jeg læse – i dag betragtes om en “klassisk” koncert. I hvert fald fjernede den for mig enhver tvivl om den svenske poet og musikers format, og siden har jeg været meget begejstret for Lundell. – Og så viser det sig, at hele koncerter ligger på Youtube. Hvor heldig kan man være!? To timer og 46 minutters ren Lundell. Hep.
2017 rækker allerede ind i 2016. Her er fx den anden single fra Ryan Adams kommende, imødesete album Prisoner, hvor han genoptager folk-country-rocken. Og at dømme efter single 2, så har Adams bestemt ikke glemt, hvordan det lød i traditionen fra Gram Parsons.
Blandt bloggens læsere er der måske en, der har spurgt sig selv om, hvilke kriterier denne alternative liste er lavet ud fra. Jo, det er ganske enkelt. Jeg vælger musik inden for en radius af ca. 1 meter her på kontoret, musik, jeg selvfølgelig godt kan lidt og som ikke er af nyere dato.
Og fra Bob Dylan bevæger vi os over til Warren Zevon og hans vist nok eneste officielle live-album Stand in the Fire (1980) i den udvidede og lydforbedrede udgave fra 2007.
Et interessant lille interview om dengang, the Blues blev fælles referencepunkt for beatmusikken i England. Bemærk også Richards skarpe kommentarer i forbifarten og USA, cølibat osv…
Fra excentriske Joe Meek går turen til dette års Nobelpristager i litteratur og hans allerførste eponyme album, hvis tilblivelse jeg netop har læst lidt om i kæresten Suzes erindringer. Et album, der rangerer meget højt på min Dylan-skala – og på listen over væsentlige album i det tyvende århundrede.
For længe siden var jeg omkring Linda Scott, der huserede på de amerikanske poplister fra de sene halvtredsere til starten af halvfjerdserne. Og ret tilfældigt faldt jeg i dag over hendes allerførste indspilning, “In Between Teen” om teenagealderens trængsler. En nærmest programmatisk sang for teenagerne, der for alvor blev et segment i tresserne… Og en herligt tidtypisk popsang.
Og få dage, nærmere bestemt den 3. januar 2017, er det 50 år siden produceren, lydteknikeren og sangskriveren Joe Meek (Robert George Meek) døde, kun 37 år gammel. Meek var bøsse, psykisk ustabil og endte med at skyde sig selv.
Men i sit korte liv formåede han at sætte sit præg på populærmusikken i form af eksperimenterende lyd – med brug af bl.a. overdubbing, sampling og ‘reverb’. Han var med til at gøre pladeproduceren til den kreativ person i musikproduktionen, som han/hun blev i løbet af tresserne. Og dagens plade er en opsamling med titlen The Joe Meek Story (2012), en dobbeltcd med en række af de kunstnere, der fik lov til nyde godt af Meeks opfindsomme produktion. Fra John Leyton over the Honeycombs til the Outlaws. Og en del af dem endte også på hitlisterne.
Med tonerne af Whams til tider ulidelige julehit “Last Christmas” i ørene endnu, erfarer jeg, at Wham-forgrundsfiguren George Michael er fundet død i sit hjem i Oxfordshire, England. Kun 53 år gammel. Der er endnu ikke nogen forklaring på dødsårsagen, men politiet opfatter det som “uforklaret”. Michaels manager citeres dog for, at han døde af hjertesvigt i sin seng. Vi bliver klogere, når obduktionen engang foreligger.
På min pladehylde står to plader med Michael. Dels den dobbelte opsamling Twenty Five, der giver et godt udsnit af mandens kunstneriske virke (især solodelen) og så albummet Listen without prejudice, der viste Michael fra hans mest ambitiøse og modne side. En kunstner, man let kunne få et ambivalent forhold til, hvis man ikke er så meget til Wham-pop, men godt kunne høre potentialet i mandens stemme. Sådan har jeg det med George Michael. At han så som voksen slog et slag for de homoseksuelle og i det hele taget var en mand med meninger, der ikke altid var politisk korrekte, vejer kun positivt på min vægt. Men nu er han ikke mere og vi må nøjes med de musikalske spor han satte i jammerdalen. Fortsat god jul.
Vi springer igen. Fra gammel blues og boogie woogie og frem til Rolling Stones og deres genbrug af de gamle. De er aktuelle med retroalbummet Blue and lonesome, men det er jo ikke første gang rullestenene er gået tilbage. Det skete fx i 1995, hvor de barberede nogle af deres egne sange ned i forbindelse med koncerter i Paris, Tokyo, London, Lissabon og Amsterdam. Det resulterede i albummet Stripped, der for ganske nylig blev genudsendt som Totally Stripped Altså Rolling Stones så nøgne det nu lader sig gøre, musikalsk set. Og det passer lige i mit kram her i de fede juledage.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger