17. januar 2017 arkiv

KLF – Tammy Wynette – Justified and ancient

17. januar 2017

Ved nyheden om, at det britiske electronica-projekt The KLF alias The Justified Ancient of Mu Mu, efter en pause på mere end tyve år er gendannet, sprang et gammelt hit op i hovedet på mig. Nemlig KLFs samarbejde med den amerikanske countrystjerne Tammy Wynette, “Justified and ancient (Stand by the Jams)”. Jeg var ikke rigtig til electronica i halvfemserne, men denne popsang må alligevel have fundet et sted derinde bag brillerne, hvor den kunne overvintre og vente på den rette association. I øvrigt var det vist det nummer, der markerede afslutningen KLFs første periode. En ny kan begynde.

Og hitlisten for 50 år siden

17. januar 2017

Ja, det er halvtreds år siden, vi skrev 1967. Og 67 var et godt musikår med stor kreativitet og stort udbud. Kigger vi lidt på den danske top 20 fra denne uge i 1967, så domineres den af danske popgrupper i krydsfeltet mellem pigtrådsmusik og dansktop. Mange dansksprogede sange, fx Defenders med “Jeg har aldrig fået noget”. Højestliggende udenlandske navn var de dengang meget populære Herman’s Hermits og Tom Jones. Ellers er det lutter kendte navne med mindeværdige hits.

Mick Taylor, guitarist – 68

17. januar 2017

Sammen med Alexis Corner leverede John Mayall fra tresserne og frem rugekasser for britiske talenter inden for beatmusikken. Hvis først man havde trådt sine barnesko hos Alexis eller John, så var man nogenlunde sikker på at få grundlagt et renommé, der ville række langt frem i karrieren.

Det gjaldt fx for guitaristen Mick Taylor, der fik lov til at afløse Peter Green hos Mayalls Bluesbreaker i 1967. Det blev til to år for unge Mick, der så fik en telefonopringning fra The Rolling Stones. Med et tilbud, det kunne være svært at sige nej til, når man var ung og lovende i britisk R&B-beatmusik. Og Taylor sagde ja tak og debuterede hos Stones ved deres berømmede koncert i Hyde Park, sommeren 1969. Og i en femårig periode satte Taylor med sit teknisk fornemme spil sit markante aftryk på nogle af Stones’ bedste plader. Let it Bleed, Sticky Fingers, Exile on Main Street, Goats Head Soup og It’s only rock’n roll. Og så valgte han at forlade rullestenene som en fri mand, der kunne spille med hvem han havde lyst til at spille med, fra Jack Bruce til Bob Dylan. Han er dog blevet forenet med Rolling Stones – midlertidigt – i forbindelse med deres 50-års jubilæum, hvor han har spillet med ved en række koncerter – bl.a. ved gensynet med Hyde Park (Sweet summer sun: Live at Hyde Park).