19. januar 2017 arkiv

Vi elsker….

19. januar 2017

Jeg har ofte nok kritiseret DRs stedmoderlige behandling af musik, der ikke passer ind i X-Factor-segmentets smag. Så derfor er det også på sin plads, når den gamle mediestation kommer til at udstråle noget andet, at omtale det.

Det skete således i DR2s temalørdagsserie Vi elsker... Først elskede de Randers. Så elskede de – Thy. Journalisten Gitte Løkkegaard og kokken Søren Ejlertsen drager rundt og studerer, hvad der sker i det såkaldte “udkantsdanmark” og smager på de lokale råvarer i egen sovs, så at sige. Og det kommer der – tro det eller ej – faktisk noget ganske interessant ud af. Især fordi Løkkegaard og Ejlertsen holder sig nede på jorden og snakker med ganske almindelige danskere. Her er ikke plads til meget kændisdyrkelse og elitepromovering, som det ellers er almindeligt på de store tv-kanaler. Og det er ganske befriende.

Og i Thy får Løkkegaard så sneget lidt udkantsdanmarksmusik ind i programmet, nemlig i form at det lokale band Jonah Blacksmith, der spiller – ikke udkantsdanmarksmusik – men “alternativ folk” med deres egen betegnelse. Det kan – i mine øre – komme ud på det samme. En slags Damarkana kunne man måske også kalde det. Og det er godt…

PS. Udsendelsen kan ses på DRs hjemmeside, og du skal ca. 1 time og 25 minutter ind i programmet for at møde gruppen.

50 år med Savage Rose

19. januar 2017

I år er det 50 år siden, Savage Rose blev dannet. Hør Annisette fortælle om skabelsen af bandet ovenfor.
Savage Rose var det første beatorkester, jeg oplevede live. Til en koncert i en sportshal i Esbjerg i 1968. Det var, som jeg tidligere har fortalt, ikke nogen succesoplevelse. Akustikken var forfærdelig og lyden fra orkesteret blev derefter, så jeg forlod koncerten halvvejs ind i den.

Diagnose-samfundet

19. januar 2017

I’m too terrified to walk out of my own front door,
They’re demonstrating outside I think they’re gonna start the third world war,
I’ve been to my local head shrinker,
To help classify my disease,
He said it’s one of the cases of acute schizophrenia he sees.

Well the milkman’s a spy, and the grocer keeps on following me,
And the woman next door’s an undercover for the K.G.B.,
And the man from the Social Security
Keeps on invading my privacy,
Oh there ain’t no cure for acute schizophrenia disease.

I’ve got acute schizophrenia, paranoia too,
Schizophrenia, schizophrenia,
I’ve got it, you’ve got it, we can’t lose,
Acute schizophrenia blues.

I’m lost on the river, the river of no return,
I can’t make decisions, I don’t know which way I’m gonna turn,
Even my old dad, lost some of the best friends he ever had,
Apparently, his was a case of acute schizophrenia too.

I got acute schizophrenia, paranoia too,
Schizophrenia, schizophrenia,
I’ve got it, you’ve got it, we can’t lose,

They’re watching my house and they’re tapping my telephone,
I don’t trust nobody, but I’m much too scared to be on my own
And the income tax collector’s got his beady eye on me,
No there ain’t no cure for acute schizophrenia disease.

No there ain’t no cure for
Schizophrenia disease.

Ja, Ray Davies og Kinks var tidligt ude med en diagnose af diagnose-samfundet, der gør os allesammen mere eller mindre syge i hovedet….