26. januar 2017 arkiv

David Bowie på mærkerne…

26. januar 2017

Når man først kommer på de kongeligt supporterede frimærker, ja, så er man nok for alvor død og borte. Og nu har britterne så sat David Bowie på mærkerne. Jeg er ikke sikker på, at Bowie – der heller ikke ville adles – ville være tilfreds med den disposition. Men man kan jo ikke protestere hinsides graven…

Goldfrapp er tilbage…

26. januar 2017

Hypnotiserende, kalder Rolling Stone Goldfrapps nye single “Anymore”. Og hvis man kan nøjes med et adjektiv til at beskrive den britiske electronica-danse-pop-duo, så er det ikke helt ved siden af. De kan noget med at turnere forførende melodilinjer, der suggestivt sniger sig ind i blaserte popører som mine. Og det er bestemt ikke det værste, der kan ske.

The Times They Are A-Changin – Back!

26. januar 2017

Billy Bragg, der altid er god for en kritisk holdning til verdens skæve gang, har opdateret Bob Dylan klassiske sang om tidernes skiften for at tale Donald Trump midt imod. Den kunstneriske protest og modstand mod amerikanernes præsident fortsætter ufortrødent – og det vil den nok lang tid fremtover, tror jeg…