Af en eller anden grund har den 35-årige Brandi Carlile været uden for min radar. i alt for lang tid. Men i anledning af at hendes album The Story fejrer et 10-års jubiliæum og Kris Kristofferson, Dolly Parton, Adele med flere fejrer det på coveralbummet Cover Stories, så er tiden inde til at give hende endnu en chance. Og hun passer godt ind under radaren, hvor andre kvinder med hang til country, folk og americana huserer.
Den 19. februar måtte vi sige farvel til guitaristen Larry Coryell, der nåede at blive 73 år. Billboard kalder ham med markskrigerisk ordvalg for “Godfather of Fusion”, og sigter med den betegnelse til Coryells rolle i det stilmøde mellem rock og jazz, som foregik i halvfjerdserne. Selv husker jeg, at jeg blev vanvittigt forelsket i albummet Introducing the Eleventh House with Larry Coryell (1974). Jeg fandt den også i Dandelion lille butik i det aarhuisianske minefelt, men fik aldrig købt den. Jeg husker ikke hvorfor, men det skyldes sikkert at et andet pladekøb kom i vejen. Men den virtuose jazz-guitaerist Coryell var, som Jazz-Times noterer, en af arkitekterne bag fusionen af moderne rock og jazz, en fusion, der både vandt mange fans, men også mødte modstand, ikke mindst fra jazz-purister som den danske dr. Jazz, Erik Wiedemann, der helst så jazzen udfolde sig på analoge, gammeldags instrumenter. Coryell optrådte så sent som i fredags og lørdags. Og man kan også læse, at han gik og vendtede på udgivelsen af et nyt album med netop the Eleventh House (Seventh Secrets). Coryell døde af såkaldt naturlige årsager.
Jeg ser en del krimier – krimiserier og -film – for tiden. Dels kan jeg ikke klare, hvad sendefladen ellers byder på af “livsstilprogrammer” og overfladig underholdning osv. Og dels er jeg godt gammeldags træt af mediernes optagethed af den nullitet, som amerikanerne med deres imperfekte valgsystem, har sat i spidsen for verdens vist nok største supermagt. Og han fylder efter min mening alt for meget, selv om han – indrømmet – udgør en trussel mod menneskeheden. Hans format er omvendt proportionalt med mediernes optagethed af ham…
I går fandt jeg så krimifilmen Blitz (af Elliott Lester), som jeg havde optaget på mit “smarttv”. Og det er en medrivende krimi med et nærmest klassisk plot. En gal morder myrder politifolk, som – viser det sig – har været involveret i morderens synderegister. Hvis de har arresteret ham eller været med til at arrestere ham, så skal de af med livet.
Og to på hver sin facon skæve politifolk får til opgave at få has på morderen. I den ene rolle ser man Jason Statham, der er godt typecastet til rollen som utilpasset, fordrukken, psykisk ustabil og alt andet end regelret betjent. I den anden ser man Paddy Considine, der er lige så velvalgt som den mobbede, homoseksuelle betjent Nash, der heller ikke er helt fin i kanten, når det gælder. Og så er scenen sat.
Ret hurtigt kommer de på sporet af morderen, Weiss, men har svært ved at få krammet på ham, fordi han forstår at slette alle spor efter sine drab. Uden at afsløre for meget, så får de selvfølgelig – som konventionen foreskriver – fat i Weiss til sidst i en scene, der må beskrives som moralsk diskutabel. Men selve handlingen er heller ikke det mest fængende ved filmen. Det er dels de to utilpassede betjente og deres indbyrdes forhold. Og så selve filmatiseringen, der helt i tidens æstetiske ånd, byder på en nervøs, intens kameraføring og en tilsvarende hurtig klipning. På mange måder kan man mærke, at filmen – et eller andet sted – står i gæld til Bourne-film-serien og et par andre nyere actionfilm, hvor der er skruet ned for forbruget af overflødig isenkram til fordel for filmæstetiske virkemidler.
Som sagt har jeg mine forbehold over for filmens slutning. Men ellers er det en medrivende og stærkt underholdende krimi. Og så gør det ikke noget, at den har et moderne lydspor.
Selv om man er blevet et stort navn, så kan man godt bevare forbindelsen til jorden og det, man er kommet af. Bruce Springsteen har gjort sig bemærket på sin aktuelle turné ved at tage en ung mand op på scenen til fælles musikalsk udfoldelse. Og det gik godt, som man kan se ovenfor. Og det minder mig om dengang samme Springsteen i 1988 gik på gaden i København for at “buske” lidt. Også et mindeværdigt øjeblik midt at al stjernedyrkeriet…
Det regner. Ikke voldsomt og i stride strømme, men konstant, sagte, disagtig regn. Og så er det Beatles dukker op med deres “Rain”. Her i en nyere, god version med makkerparret Susanna “Bangles” Hoffs og Matthew Sweet.
Erline Harris (1914-2004) er efter sigende en af de første, der bruger termen “rock and roll” på plade i sin jump blues-sang “Rock and roll blues”. Og i mine ører er vi med denne indspilning fra 1949 et godt skridt ind i rock’n roll.
Jeg glemte at få lagt dette indlæg op i går, hvor Yoko Ono fyldte 84 år. Ja, 84. Og forsinket til lykke med det Yoko. Hun er stadigvæk aktiv, og for ikke så længe siden blev flere at hendes plader genudgivet i forbedrede udgaver, bl.a. Yoko Ono Plastic Ono Band.
Margaret Glaspy gjorde et vist indtryk med sit debutalbum Emotions and Math. Og med god grund. Hun er en af de mange, der finder musikalsk tryghed i de amerikanske rødder. Hendes stemme er ikke særlig køn, til gengæld er den særpræget nok til, at man gider at lytte til mere fra hende. Her er hun med titelsangen fra albummet i en optagelse fra tv-stationen CBS.
Lana Del Rey er klar med en ny plade, der følger op på Honeymoon fra 2015. Og en forløber for albummet er sangen “Love”, som en webside kalder for “svulstig”. Døm selv.
Apropos rockens rødder, så har Klaus Lynggaard gjort mig opmærksom på duoen Raketterne, der huserede i Københavnsområdet i slutningen af 1950’erne. I ovenstående video er der flere oplysninger om duoens medlemmer og bedrifter, bl.a. at den ene af dem fortsatte i det navnkundige orkester Hitmakers. Tja, så blev man så meget klogere.
Jeg har stor fornøjelse af at dykke ned i rock’n roll-forhistorien. Og til den hører mange af den musikere, mine forældre og deres generation dyrkede i fyrrerne og trediverne. Fx Lionel Hampton & his Orchestra og nummeret “Flying home”, der af indlysende årsager i dag betragtes om en forløber for rock’n roll (ja, måske er det endda rock’n roll, hvis vi ser stort på instrumentering osv. – for hvor langt er der egentlig fra dette nummer til fx Bill Haley & the Comets?). Nummeret findes bl.a. på albummet The First Rock And Roll Record, som jeg omtalte for nogle år tilbage.
Der er ikke så meget at fortælle om Hannah Aldridge, der har været under min radar et stykke tid. Hun har to album i baggagen, hvoraf den ene Gold Rush er helt ny. Hun er datter af den navnkundige Walt Aldridge, der har leveret sange til en række musikere, lige fra Conway Twitty til – ja – Lou Reed. Men vigtigst af alt er, at Hannah stikker sine musikalske rødder helt ned i Mississippi Delta-blues, New Orleans-jazz, Muscle Shoals-lyd og andre gamle rodnet. Så hun lyder lang ældre og mere erfaren end hun vitterlig er, at dømme efter hendes unge udseende.
Det er en kendt sag, at Charlie Watts ved siden af sit arbejde ved gryderne i Rolling Stones har dyrket sin lidenskab for jazz. Med sine egne orkestre har han udgivet adskillige plader gennem de seneste tre årtier eller mere. Og nu til april føjer han endnu et afsnit til den historie, idet han møder Danmarks Radios Big Band på plden Charlie Watts meets The Danish Radio Big Band. Pladen gemmer på en koncert optaget i Koncerthuset i 2010. Og Rolling Stones er ikke helt væk, idet den nye konstellation fortolker Jagger og Richard-kompositionerne “Paint it black”, “Faction” (Satisfaction) og “You can’t allways get what you want”.
The Charlie Watts Quintet i en ældre optagelse fra 1992
Ingen tvivl om det. Jeg foretrækker Bob Dylan, når han fremfører sine egne sange. Punktum. Men jeg er overbevist om, at han har det fantastisk med at fortolke andres sange. Han gjorde det tidligt i sin karriere og fortsætter ufortrødent i en fremskreden alder. Her har han igen kastet sig over Sinatra —
Jeg har tidligere omtalt min barndoms svømmeanlæg, Grådybbadet. Men i går fandt jeg ovenstående fine foto (af et gammelt postkort), der viser det lille kommunale badeanlæg, som man så det, når man kom gående fra Vardevej. Og det gjorde jeg en del gange i de tidlige tressere, hvor jeg gik til obligatorisk svømmeundervisning som elev på Vestre skole. En tid, der mest er forbundet med dårlige oplevelser, fordi jeg ikke fik lært at svømme dengang, men i stedet fik jaget en vandskræk i livet, som det tog nogle årtier at kommer over. Autoritær undervisning, tørsvømning, kolde, våde morgener med kolde, våde korkbælter og -brædder og en alt andet end pædagogisk anlagt lærer.
Til de ubehagelig erindringer hører, at jeg efter en svømmelektion kom ud i omklædningsrummet, hvor jeg ikke kunne finde mine underbukser. I stedet for dem, min mor havde givet med på om morgenen, lå der et snavset par, der var skidt i. Jeg ved godt, hvem skurken var, men har aldrig sagt det til nogen, heller ikke ham selv. For han var en stakkels knægt, der kom fra nogle kummerlige forhold. Og han døde i en tidlig alder. Jeg tog mit øvrige tøj på og gik hjem forbi barndomhjemmet for at få et par nye underhylere – og så var den historie lagret i erindringens store kammer.Â
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger