marts 2017 arkiv

Musik og penge i stride strømme

14. marts 2017

KÆRE SANGSKRIVERE OG KOMPONISTER
MILLIARDERNE VÆLTER IND HOS STREAMINGSELSKABERNE, SPOTIFY OG CO. Musikselskaberne melder om stor fremgang. Aldrig før har der været så mange penge i musik. Men de fleste af dem, der er årsag til det hele, musikskaberne, tjener stort set ingenting. Noget må gøres. Derfor har jeg besluttet at stille op til KODAs bestyrelse. Er det klogt, det ved jeg ikke. Ved kun, at som det er nu, duer det ikke. Er du enig, så meld dig ind i kampen for vores rettigheder. Kom til KODAs generalforsamling og brug din stemmeret, hvad enten den er ny eller gammel.
Ses vi? Del gerne.

Kærlig hilsen
Arne Würgler(på Facebook)

Og Arne er ikke den eneste, der har indset, at den moderne streamingteknologi viderefører den udbytning af kunstnerne, som har været gængs praksis, siden ‘tidernes morgen’. Her i bloggen har jeg været fortaler for streamingteknologien – før den blev en realitet – men sværger nu til gammeldags fysiske medier som vinyl og CD, bl.a. på grund af den moderne udbytning.

Men også den højproduktive rocker Ty Segall har et horn i siden på Spotify, Apple Music og hvad alle de store streamingstjenester hedder, og udgiver sin musik på grammofonplade og CD. Til tidsskriftet Stereogum siger ham:

“With Spotify and all those streaming services you don’t get paid anything,..You have to be like Madonna or something to actually make a real royalty from that. You make better royalties off YouTube than Spotify. Apple Music is the same. The truth of the matter is I don’t have problem with any of those things if they paid better, I would do them. But they don’t, they totally rip off artists. So I don’t want to be a part of it. But YouTube and all that stuff, free music — totally cool, go for it. I’d rather have the music [be] free than get ripped off by Spotify, personally. It’s just funny to me I’ve heard people say, ‘I don’t have the money to buy your album, man. Why isn’t it on Spotify?’ And I want to just be like, ‘Here’s the album for free, dude. I don’t know.’

Tiden må være inde til noget oprør fra kunstnernes side. De må finde andre veje end de traditionelle musikselskaber, når de vi have deres musik ud. Selv udgive noget, danne kooperativer, crowd funding osv. Der er muligheder nok.

En sang til fyldebøtterne

13. marts 2017

Drinking Song

Drunk men stagger, drunk men fall,
Drunk men swear and that’s not all,
Quite often they will urinate outdoors.
Like widowed women, drunk men weep,
Like children curled up, drunk men sleep,
Like a dog, a drunk will crawl around on all fours.

Be he broke bum or rich rake, his dinner be it bread or cake
His beverage be the worse of whiskey, finest wine.
Puke it stinks and so it seems that drunkards go to great extremes
But there has yet to be a perfectly straight line

Drunks talk strong when drunks are weak,
It’s easy for a drunk to speak – straight from the heart
Yeah, drunks will fight they’re not afraid
To kiss the mistress, make the maid
It’s a manly art.

Oh but big toll will take, blood vessels in nose will break
Bags beneath the eyes another sign

Drunks get ugly, so it seems that drunkards go to great extremes
But there has yet to be a perfectly straight line.

Drunks are friendly when they’re drunk and
Drunks are hostile when they’re drunk
Which drunk it is, it depends upon.
When drunks aren’t drunk, they thirst for drink,
The elephants are grey not pink
And the drink evaporates the man is gone, gone , gone

Back to the yachts and the subway cars
The hip-flasks and fruit jars
Flat on the face and flat on the behind

Oh, drunks get drunk and so it seems that drunkards go to great extremes
There has yet to be a perfectly straight line.

Og så er tiden inde til et genhør med min musikalske ven Loudon Wainwright fra hans album II. Han er altid god for en kommentar til livets forskellige sider, både de pæne og de mindre pæne. Og altid med mindst et smil på læbet eller i øjenkrogen. Som her, hvor han besynger dem, der får en tår -eller flere – fordi livet nogle gange kan blive for nøgternt og ædrueligt. Og det er måske ikke altid til at holde ud…

Renlivet pop: Izzy Bizu

13. marts 2017

Nogle gange får jeg det indtryk, at den gode, gammeldags pop, hvor melodilinje og medrivende omkvæd er forsvundet til fordel for overfladisk iscenesættelse og sange, der er så forglemmelige, at de halve kunne være nok.

Men så, pludselig, dukker der alligevel en rigtig popsang op. Som tilfældet ville, da jeg i går bivånede Graham Norton Show på en DR-kanal for at høre lidt om den nye Trainspotting-film, der snart har premiere. Og vups så indtager Izzy Bizy scenen med en smadderenkel, helt igennem iørefaldende og medrivende lille bitte popsang, “Talking to you”. Ikke en sang, der vil går over i evigheden som uundværlig eller sådan. Men en lille sang, man godt gider lytte en ekstra gang til og nynne med på. Vaskeægte pop med andre ord.

Clapton på jagt efter blues og autonomi

13. marts 2017

Apropos autonomi og egensindighed (hvf. foregående indlæg), så er dagen i dag en mærkedag. Det var på denne dag i 1965, at Eric Clapton forlod The Yardbirds. Angiveligt, fordi han mente, at gruppen var ved at blive for kommerciel. I hvert fald gik han ud og over til nestoren John Mayall & the Bluesbkreakers, hvor han – for en tid i det mindste – kunne dyrke sin kærlighed til the blues. Og det resulterede i albummet Bluesbreakers with Eric Clapton, et uomgængeligt album for alle, der kærer sig om britisk bluesinficeret beatmusik fra tresserne og frem.

11 år med CAPAC

13. marts 2017

I dag er det 11 år siden bloggen her lagde fra land som en lille smartlog. En lille, lidt utæ¦t jolle, der siden er blevet kalfatret, moderniseret og bygget om til den lille sødygtige båd, den har væ¦ret siden autonomien tog over for snart mange år siden. Og som skibsfører har jeg ikke noget at klage over. Selv om webloggene har fået hård konkurrrence fra andre sociale medier, så klarer CAPAC sig godt med fine besøgstal, (tro)faste læsere og i det hele taget vind i sejlene. Så til lykke til CAPAC, der nu sejler mod kendte og ukendte destinationer. Fluctuat nec mergitur.

Sid Vicous & Nancy Spungen

12. marts 2017

Sid Vicious fra Sex Pistols døde d. 2. februar 1979 af en overdosis narkotika. Kun 21 år gammel. Blandt hans efterladte ejendele har man fundet et brev- eller rettere: en note – hvor han opremser de egenskaber ved veninden Nancy som i hans øjen gjorde hende til noget særligt. Samtidens debat om kvindefrigørelse og mandschauvinisme er sikkert gået helt hen over hovedet på unge Sid, der bare var glad for tøsen. Og det prøvede han så at sætte ord på.

What Makes Nancy So Great By Sidney

1 Beautiful
2 Sexy
3 Beautiful figure
4 Great sense of humour
5 Makes extremely interesting conversation
6 Witty
7 Has beautiful eyes
8 Has fab taste in clothes
9 Has the most beautiful wet pussy in the world
10 Even has sexy feet
11 Is extremely smart
12 A great Hustler

(Kilde: dangerousminds.net)

Sonny Boy Williamson

12. marts 2017

“Boy, you play too fast” (Sonny Boy Williamson til Bob Dylan i John Lee Hookers hotelværelse tilbage i tresserne).

Jeg har et svagt punkt dybt derinde, når det drejer sig om the blues. Såvel den gamle og den nye. Og jeg kom i tanke om, at den afgåede radio- og tv-mand Hans Otto Bisgaard, da han startede i radioens beatafdeling, igen og igen henviste til Sonny Boy Williamson. Sikkert, fordi han var inspirationskilde for de mange bluesbands, der kom frem dengang i tresserne.

James Taylor – 69

12. marts 2017

Og den unge mand på fotoet ovenfor nærmer sig et skarpt hjørne. I dag bliver han 69 år. Musikalsk set lyder han nærmest som om årene ikke er gået.

50: The Velvet Underground and Nico

12. marts 2017

I dag er det 50 år siden “Bananpladen” med Velvet Underground og Nico udkom med det ikoniske Andy Warhol-cover. Pladen blev en kommerciel fiasko og samtidens kritikere lod stort set hånt om den, og i dag diskuteres pladens betydning på nettet i anledning af jubilæet. Er den ikke noget overvurderet?

Sådan genlyder det mellem linjerne. Men, som alle store plader, så peger bananen både frem og tilbage i tiden og kulturen. Den foregriber, hvad der vil ske i rockmusikken de følgende årtier – punk, post-punk, art rock, grunge, indie osv. Og den griber tilbage til rockens elementarpartikler – lige fra Sun-studier, garagerne, Link Wray osv. Og så absorberer den lyden af den moderne metropol, den hvide lyd, rastløsheden, nervøsiteten, ængsteligheden, dekadencen, eksperimentet, eklekticismen, melankolien og så videre. Alt det, der gennemsyrer storbyens mentalitet og liv.

Og betydningen af dette værk – som ethvert andet kunstværk af betydning – kan ikke måles i gode anmeldelser og salgstal. Det kan godt være, at der kun gik 30000 eksemplarer over disken dengang, men effekten hos de mange lyttere er ikke til at tage fejl af. Bananpladen er uomgængelig, hvis man vil beskæftige sig med rock’ roll. Lige som James Joyces romaner er, hvis  man vil beskæftige sig med romankunsten.

 

Dylan-rødder: Len Chandler

11. marts 2017

“…der var kun få optrædende rundt omkring der skrev sange og en af dem, min favorit, var Len Chandler” (Bob Dylan)

50 år siden: Beatles på American Bandstand med “videoer”

11. marts 2017

På denne dag for 50 år siden kunne amerikanerne opleve Beatles’ “Strawberry Fields Forever” og “Penny Lane” som musikvideoer (før vi fik sådan nogle) på udsendelsen American Bandstand.

Ty Segal – igen, igen

10. marts 2017

Myreflittig må være det rette ord for Ty Segall, der er aktuel med et eponymt album, der udkom i januar. Og nu er han allerede på banen igen med en mindre udgivelse kaldet Sentimental Goblin, der bl.a. rummer ovenstående psychedelisk inspirerede sang “Black Magick”.

Patti Smith i radioen

10. marts 2017

“Because of my nature, I wanted to [record] an album that was authentic,” says Patti Smith, “I didn’t really make use of production or arrangements, I just wanted us to sound the way we were.”

I den forløbne uge kom jeg til at diskutere autencitet i musikken, bl.a. i forhold til Patti Smith, og helt tilfældigt falder jeg så over et radiointerview med damen selv, hvor hun også kredser lidt om det emne. Lyt til hende her. Anledningen er, at Smith for øjeblikket er på en turné, hvor hun genfremfører hele albummet Horses.

1,2,3 – Girlpool

9. marts 2017

Minimalisterne i Girlpool er snart pladeaktuelle igen og har sendt en meget minimalistisk lille sang i forvejen, “123”. Selv om der sættes strøm på til sidst, så er der virkelig tale om minimalisme.

“Kun Prine kunne skrive sådan” (Bob Dylan)

9. marts 2017