12. marts 2017 arkiv

Sid Vicous & Nancy Spungen

12. marts 2017

Sid Vicious fra Sex Pistols døde d. 2. februar 1979 af en overdosis narkotika. Kun 21 år gammel. Blandt hans efterladte ejendele har man fundet et brev- eller rettere: en note – hvor han opremser de egenskaber ved veninden Nancy som i hans øjen gjorde hende til noget særligt. Samtidens debat om kvindefrigørelse og mandschauvinisme er sikkert gået helt hen over hovedet på unge Sid, der bare var glad for tøsen. Og det prøvede han så at sætte ord på.

What Makes Nancy So Great By Sidney

1 Beautiful
2 Sexy
3 Beautiful figure
4 Great sense of humour
5 Makes extremely interesting conversation
6 Witty
7 Has beautiful eyes
8 Has fab taste in clothes
9 Has the most beautiful wet pussy in the world
10 Even has sexy feet
11 Is extremely smart
12 A great Hustler

(Kilde: dangerousminds.net)

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Sonny Boy Williamson

12. marts 2017

“Boy, you play too fast” (Sonny Boy Williamson til Bob Dylan i John Lee Hookers hotelværelse tilbage i tresserne).

Jeg har et svagt punkt dybt derinde, når det drejer sig om the blues. Såvel den gamle og den nye. Og jeg kom i tanke om, at den afgåede radio- og tv-mand Hans Otto Bisgaard, da han startede i radioens beatafdeling, igen og igen henviste til Sonny Boy Williamson. Sikkert, fordi han var inspirationskilde for de mange bluesbands, der kom frem dengang i tresserne.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

James Taylor – 69

12. marts 2017

Og den unge mand på fotoet ovenfor nærmer sig et skarpt hjørne. I dag bliver han 69 år. Musikalsk set lyder han nærmest som om årene ikke er gået.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

50: The Velvet Underground and Nico

12. marts 2017

I dag er det 50 år siden “Bananpladen” med Velvet Underground og Nico udkom med det ikoniske Andy Warhol-cover. Pladen blev en kommerciel fiasko og samtidens kritikere lod stort set hånt om den, og i dag diskuteres pladens betydning på nettet i anledning af jubilæet. Er den ikke noget overvurderet?

Sådan genlyder det mellem linjerne. Men, som alle store plader, så peger bananen både frem og tilbage i tiden og kulturen. Den foregriber, hvad der vil ske i rockmusikken de følgende årtier – punk, post-punk, art rock, grunge, indie osv. Og den griber tilbage til rockens elementarpartikler – lige fra Sun-studier, garagerne, Link Wray osv. Og så absorberer den lyden af den moderne metropol, den hvide lyd, rastløsheden, nervøsiteten, ængsteligheden, dekadencen, eksperimentet, eklekticismen, melankolien og så videre. Alt det, der gennemsyrer storbyens mentalitet og liv.

Og betydningen af dette værk – som ethvert andet kunstværk af betydning – kan ikke måles i gode anmeldelser og salgstal. Det kan godt være, at der kun gik 30000 eksemplarer over disken dengang, men effekten hos de mange lyttere er ikke til at tage fejl af. Bananpladen er uomgængelig, hvis man vil beskæftige sig med rock’ roll. Lige som James Joyces romaner er, hvis  man vil beskæftige sig med romankunsten.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »