17. marts 2017 arkiv

Feist er tilbage: Pleasure

17. marts 2017

Seks år er gået, siden vi sidst hørte noget til Feist – Leslie Feist. Men nu er hun tilbage med albummet Pleasure, der skulle være ude i næste måned. Og en appetitvækker er sendt i forvejen og lover godt.

Spectator Records – Up in Smoke – en dokumentar om et kultpladeselskab

17. marts 2017

Gasolin, Tears, Furekåben, Blue Sun, Blues Addicts, Feo og Moses – har det til fælles, at de alle udkom på det lille aalborgeniske plademærke Spectator Records. Jeg har tidligere (gen)omtalt en del af udgivelserne, der – desværre – ikke er blevet overført til CD. Og nu er der kommet en dokumentarfilm, der fortæller historien om Spectator Records. Spectator Records – Up in smoke hedder den, og den bliver vist på CPH:Dox (sidste gang på søndag). Nu kan vi så bare håbe på, at nogen vil sørge for, at den bliver udstrålet på tv – og udgives som DVD.

Graceland – 60

17. marts 2017

I denen weekend er det 60 år siden Elvis Presley købte det hus, der siden er blevet kendt som Graceland. Navnet fik stedet efter den oprindelige ejers datter, der hed Grace. I 1957 blev Elvis nødt til at finde et sted at bo, hvor han kunne være lidt i fred for de mange fans, der fulgte ham, hvor han var, og han fik sine forældre til at være på udkig efter et hus på landet, hvor det var muligt at få lidt privatliv. Og det blev så Graceland, som Elvis købte den 19. marts 1957 for 102500 $. Siden 1982 har huset være åben for offentligheden som en slags museum, og har et årligt besøgstal på 650000, kun overgået af det hvide hus…

Og lidt musik til at sætte gang i weekenden…

17. marts 2017

Det behøver ikke at være som kompliceret, det med at lave musik. En tambourin, en stærk stemme og noget på hjerte. At nogle bidrager i baggrunden er mindre vigtigt. Power, power… [Anonym video fra Facebook]