21. marts 2017 arkiv

Under radaren: Samantha Fish

21. marts 2017

Den 28-årige Samantha Fish synger blues, som blev hun betalt for det. Og det gør hun jo nok også. Og hendes rene ungpigestemme står næsten i en ejendommelig kontrast til den smertetyngede, melankolske blues, hun excellerer i. Men det er kun et ekstra plus for the blues – og for Samantha Fish. Hold øre med hende.

Thåström – 60

21. marts 2017

Et lidt forsinket til lykke til svensk rocks vel nok største sanger, Joakim Thåström, der i går rundede de 60 år. Det er ingen alder på en ged, som min mor ville sige. Og Thåström fortsætter med sikkerhed ufortrødent de kommende år som endnu en understregning af, at rocken ikke længere er forbeholdt ungdommen. Her er han sammen med en endnu ældre musiker… Mikael Wiehe…