april 2017 arkiv

Sgt. Pepper’s yderste rille

25. april 2017

Og medens vi er ved Fab Four, så er det 50 år siden – nærmere bestemt i sidste uge, d. 21/4 – at de fire musikere brugte tid på at indspille den famøse udløbssekvens på Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Et lydstump, der blev fortolket meget og helt i tidens ånd. Nogle (religiøse) kunne høre selveste Satans lokkende ord, andre opfattelse den kakofoniske støj som endnu et bevis på Beatles’ syreeksperimenter. Hvad man end måtte få ud af anstrengelserne, så er det i hvert fald udtryk for bandets kreativitet på det tidspunkt. En opfindsomhed, man ikke genfinder i nutidens musik, tror jeg….

The Beatles på lokummets tag

25. april 2017

https://youtu.be/xmFDcZVDopE

Denne filmoptagelse skulle angiveligt vise The Beatles i 1958 og være en af de allertidligste filmvidnesbyrd om de fire fra Liverpool. At man så ikke rigtig kan se dem alligevel, er en helt anden sag. Måske er det John, Paul, George og Pauls broder Mike, men det er ikke til at se. Men 34 minutter og 33 sekunder inde i filmen kan man angiveligt – og med god vilje og fantasi – se fire personer sidde på taget til toilettet hos familien McCartney. Og hvad kan vi så bruge det til? Ingenting, andet end at konstatere, at Beatles-arkæologien når nye højder – eller er det dybder – her i 50-året for Sgt.Pepper’s udgivelse.

b2

Billedet nedenfor viser de fire Beatler i 1963.

b

Men hvorfor er det her overhovedet interessant? Det er det vist også kun for hard core Beatlefans, for hvem ingen detalje er ligegyldig. Selv synes jeg ikke det fortæller andet end noget om det hverdagsliv, man levede dengang i halvtredserne i Liverpool. Og så kan man jo heller ikke engang se, om det er dem…

Kilde: Liverpool Echo

 

Mere fra Hannah Aldridge

24. april 2017

Endnu et singleudspil fra Hannah Aldridges “Gold Rush”…

Pudderfinger

24. april 2017

https://youtu.be/FMvjfBdeiKw

Vi starter ugen med en relativt ny coverversion af Neil Youngs “Powder finger” (Rust never sleeps) med selveste Cowboy Junkies, der leverede den engang i sidste uge.

Stones i Latinamerika

23. april 2017

rolling_stones_ole-480x613

For at det ikke skal være løgn, så er Rolling Stones aktuelle med en ny koncertudgivelse. Ol olé, olé hedder den og følger Rolling Stones på deres koncerttur i Latinamerika i 2016. Instruktør Paul Dugdale følger gruppen på og bag scenen i 105 minutter. Så hvis de danske tv-stationer skulle mangle ideer til, hvad de skal sende, så er det et oplagt emne.

Stones i parken

23. april 2017

sss

Man skal holde godt øje med de danske tv-kanaler for tiden, hvis man er til Rolling Stones. Forleden fik vi dokumentaren om deres franske eksil. Og i går sendte seniorkanalen TV” Charlie Rolling Stones Hyde Park-koncert fra 2013, Sweet Summer Sun: Live in Hyde Park. Absolut en af de bedre koncertoptagelser med gruppen. Koncerten markerede gruppen 50-års jubilæum og en reprise af deres 1969-optræden samme steds. Også denne gang var Mick Taylor med på guitar på et par af sangene. Det eneste man kan brokke sig lidt over er, at seniorkanalen sendte koncerten ret sent. Den ville have fortjent at blive sendt i prime time…

Prinsen spøger endnu…

22. april 2017

Selv om det er et årstid, siden Prince døde, så er han stadigvæk i mediernes fokus. Senest har man afsløret, at han havde mange smertestillende piller hos sig før døden indtraf, og en EP med nyt materiale har set dagens lys – og er straks blevet blokeret af “boet” efter kunstneren.

Der er da også god grund til at huske den lille prins med det store musikalske potentiale. Han album Sign of the Times har 30-års jubilæum og er nok et genhør værd.

Og så er der dukket en video op, hvor prinsen tager sig kærligt af Led Zeppelin-klassikeren “Whole lotta love”. For det med coversange, det kunne han jo også …

https://youtu.be/TCKr8SdW3ys

Rolling Stones i landflygtighed

22. april 2017

Poster_of_the_movie_Stones_in_Exile

Og var man heldig (som jeg), så fik man set Stephen Kijaks dokumentarfilm Stones in Exile, der blev vist i går på DRK kl. 18.50. En fremragende film om Rolling Stones indspilning af Exile on Main Street i deres franske eksil i 1972.

Filmen følger bandet og dets entourage af gæstemusikere, familiemedlemmer og løse venner gennem perioden og beskriver den økonomiske baggrund (skatteflugten og udbytningen fra musikindustrien), familielivet, bohemelivet med sprut, stoffer og letpåklædte damer osv. Og ikke mindst: Stones kunstneriske overvejelser omkring indspilningen af de legendariske album, der blev nedsablet af kritikken lige efter udgivelsen.

Kijak fortæller uden hang til stjernedyrkelse ganske nøgternt historien om eksilet og den plade, der kom ud af det. Og man får et fint billede af et band, der bag alle udenomsværkerne brænder for det de laver og lykkes med projektet i Frankrig. En film, som enhver Stoneslytter bør unde sig selv at se.

 

Jack Nicholson – 80

22. april 2017

jn

Måske var der nogen af læserne, der var heldige at gense “Det bliver ikke bedre” med Jack Nicholson i rollen som den tvangsneurotiske forfatter Melvin, der langsomt men sikkert oplever, at han kan være meget mere menneskelig, end han forestiller sig. En fin film og en fantastisk præstation af Nicholson. Og det er blot en af de bedrifter, Nicholson har leveret på det hvide lærred, siden han debuterede tilbage i – ja! – 1958 med “The Cry Baby Killer”.

Gennembruddet kom i 1969 med rollen som den flippede sagfører på hjul George Hanson i Dennis Hoppers “Easy Rider”, der henledte den amerikanske filmindustris opmærksomhed på Nicholson. Og siden gik det slag i slag med den ene prisnominerede og -vindende titel efter den anden. Lad os bare for en ordens skyld nævne “Chinatown”, “Gøgereden”, “The Shining”, “Postbuddet ringer altid to gange” og altså “As good as it gets”. En fornem karriere, som de færreste amerikanske, mandlige skuespillere kan matche. Det forlyder, at han stadigvæk er aktiv og er i gang med en genindspilning af den tyske film “Tony Erdman”. Og det lyder som en rolle, der vil passe som fod i hose til Nicholson.

PS. I aften viser DRK en anden perle med Nicholson, nemlig “Rundt om Schmidt”, hvor Nicholson portrætterer en pensionist i krise.

Dødsfald: Allan Holdsworth – 70

21. april 2017

Igginbottom, Tony  Williams’ Lifetime, Soft Machine, U.K., Gong og Jean-Luc Ponty. For blot at nævne nogle af de sammenhænge den autodidakte guitarist Allan Holdsworth indgik i. Altid uden den store kommercielle succes, for Holdsworth gik aldrig på kompromis med sine musikalske idealer. Til gengæld opnåede han stor anerkendelse fra andre guitarister, fx Frank Zappa og Eddie van Halen. Holdsworth døde lørdag af et hjertetilfælde.

 

Den globale jukebox: Alan Lomax på nettet igen

21. april 2017

Jeg har flere gange omtalt folkloristen og musikarkivaren Alan Lomax, der er skyld i, at en stor del af fortidens musik er blevet gemt for eftertiden. Og nu spøger han igen på nettet – nemlig på den globale jukeboks. Her kan man høre musik fra en stor del af kloden. Et fornemt eksempel på, hvad internettet kan, når det er bedst.

Iggy Pop – 70

21. april 2017

Ann Arbor, Michigan, 1965, The Iguanas med James Newell Osterberg (alias Iggy Pop) på trommer. Navnet Iggy er i øvrigt udledt af Iguanas.

The go’go’s goes Stiff

20. april 2017

Jeg fandt en gammel opsamling med musik fra Stiff Records frem fra reolen, og på den finder man amerikanske The Go-go’s fra dengang, de endnu ikke var et navn og spillede punket new wave med energi og fremdrift. Siden blev de jo noget mere strømlinede…

En Carl til Peter Ingeman

20. april 2017

yf

“…Peter Ingemann, som hædres med Æresprisen for sit livslange virke i musikkens tjeneste, hvor han igennem nu seks årtier har været med til at forme, skabe og definere den danske musikscene ved blandt andet at være medlem i så legendariske bands som Skousen & Ingemann, Young Flowers, Røde Mor, Kim Larsen & Bellami, Jomfru Ane Band, Musikpatruljen, Stig Møller trio m.m. Med prisen følger en check på 30.000 kroner, som han sædvanen tro, skal give videre til et talent, som han selv finder værdigt. Hvem dette er, afslører Peter Ingemann først på mandag den 24. april til prisfesten. Et stort og velfortjent tillykke til Peter Ingemann herfra!” [ af Musikforlæggernes begrundelse for at give Peter Ingeman Carl Prisen]. Til lykke til Peter – det er velfortjent.

Hey hey my my rock’n roll will never die…

20. april 2017

Blixa Bargeld og Teho Tehardo har kastet sig over Neil Youngs “Hey hey my my”. Og med et atypisk rockarrangement og fx brug af strygere finder Bargeld ind til det, der banker i den gamle rock’n roll-hyldest. Det er flot gjort af den gamle Einstürzende Neubauten- og Nick Cave-musiker og hans partner.