9. april 2017 arkiv

Flashback… til Radiserne

9. april 2017

Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig kom jeg til at tænke på Charles M. Schulz’ tegneserie Peanuts, der herhjemme fik navnet Radiserne og var en stor succes i tresserne og halvfjerserne. Og jeg havde ikke spor svært ved at identificere mig med Søren Brun (Charlie Brown), der var bærer af alle lidt mobbede skoledrenges lidt melankolske og mørke syn på livet og dets genvordigheder. Jeg græmmes var et af Søren Bruns fast udtryk, som jeg sagtens kunne gøre til mit i de år.

Og fra Søren Brun er der ikke langt til Nuser (Snoopy), den muntre hund, der må være Schulz’ alter ego. Nuser, der kom på hitlisten med The Royal Guardsmens hit “Snoopy vs. the Red Baron”. Det var i 1966. The Royla Guardsmen kom fra Florida og var et af de mange amerikanske bands, der lod sig forføre af Beatles og den britiske invasion i USA. Efter en mindre hit med “Baby let’s wait” røg de ind på Billboards Hot 100-listes andenplads med sangen om Nuser og hans heroiske kamp med den røde baron. Royal Guardsmen holdt sammen til 1969, men formåede ikke at følge op på Snoopy-sangens succes. Siden er bandet, som så mange andre, blevet gendannet med nye medlemmer – og flere af de gamle er døde og borte i dag.

En slags jubilæum: Doobie Brothers – Minute by minute

9. april 2017

I dag er det 38 år siden The Doobie Brothers indtog førstepladsen på Billboards toneangivende 200-liste med albummet Minute by minute. Og det er værd at nævne, fordi det var det album, der for alvor sparkede min dør ind til dette amerikanske halvfjerdser-rockband. Til trods for, at bandet da allerede havde lavet hele syv absolut lytteværdige album. Til gengæld kneb det lidt med at holde momentum lige efter den plade. Intern ballade, bl.a. omkring sangskriver Michale McDonald, gjorde at luften gik ud af ballonen i de efterfølgende år.

Når Minute by Minute blev så stor en succes – med tre hitsingler og storsalg – så skyldes det nok, at bandet med denne plade formåede at gøre Fleetwood Mac kunsten efter, da de lavede Rumours: Et album, der på smukkeste vis legerede den rene pop med halvfjerdser vestkystrocklyd til en produkt, der kunne lægge et lydtæppe bag den voksne lytters hverdag – på stadion og på FM-båndet. Det var der succes og penge i dengang. Og pladen holder i dag.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11