17. april 2017 arkiv

Merry Clayton and the Rolling ‘something’: Gimme shelter

17. april 2017

Historien om Merry Claytons backingvokal på Stones-klassikeren “Gimme Shelter” stammer fra den fremragende dokumentar 20 steps from Stardom. Clayton kendte åbenbart ikke Stones, og vice versa. Og resultatet kender vi: En fremragende Stones-sang, der får mindst en ekstra dimension i kraft af Claytons personlige, stærke stemme, der presses til det yderste her. Uden Clayton ville “Gimme shelter” ikke være den samme. Og det fortæller også noget om Mick Jaggers fine fornemmelse for sangen, at han kunne høre, at der manglede en kvindestemme – men han vidste ikke hvilken, før bagefter.

Påsken rinder ud: Jesus is all right

17. april 2017

Ja, påsken er ved at være en saga blot. Og det religiøse indhold spiller ikke nogen rolle her i casa, men fik mig dog til at ihukomme en af The Byrds fine indspilninger, “Jesus is all right”. Og det må de jo gerne mene, når blot sangen er god..

Nelly Furtado er tilbage: The Ride

17. april 2017

Undertiden kan man godt blive lidt bange for at poppen er blevet udvandet til xfactor-musik, hvor den klassiske popsangs melodiøsitet bliver opløst i autotuning, udvendighed og forglemmelig musik. Men – heldigvis – findes der stadigvæk kunstnere, der kan huske, hvad det drejer sig om. Og den kanadiske kosmopolit Nelly Furtado er en af mine moderne favoritter. Og nu er hun så tilbage med sit sjette LP-udspil efter en lille pause på fem år. I mellemtiden har hun – meget passende – droppet sit eget pladeselskab og er vendt tilbage til det, det gælder om: sangskrivningen. Og som altid bevæger Furtado sig let og ubesværet mellem diverse stilarter og arrangementer, medens hun laver pop, der let lader sig fordøje. Den nye plade hedder The Ride.