20. april 2017 arkiv

The go’go’s goes Stiff

20. april 2017

Jeg fandt en gammel opsamling med musik fra Stiff Records frem fra reolen, og på den finder man amerikanske The Go-go’s fra dengang, de endnu ikke var et navn og spillede punket new wave med energi og fremdrift. Siden blev de jo noget mere strømlinede…

En Carl til Peter Ingeman

20. april 2017

yf

“…Peter Ingemann, som hædres med Æresprisen for sit livslange virke i musikkens tjeneste, hvor han igennem nu seks årtier har været med til at forme, skabe og definere den danske musikscene ved blandt andet at være medlem i så legendariske bands som Skousen & Ingemann, Young Flowers, Røde Mor, Kim Larsen & Bellami, Jomfru Ane Band, Musikpatruljen, Stig Møller trio m.m. Med prisen følger en check på 30.000 kroner, som han sædvanen tro, skal give videre til et talent, som han selv finder værdigt. Hvem dette er, afslører Peter Ingemann først på mandag den 24. april til prisfesten. Et stort og velfortjent tillykke til Peter Ingemann herfra!” [ af Musikforlæggernes begrundelse for at give Peter Ingeman Carl Prisen]. Til lykke til Peter – det er velfortjent.

Hey hey my my rock’n roll will never die…

20. april 2017

Blixa Bargeld og Teho Tehardo har kastet sig over Neil Youngs “Hey hey my my”. Og med et atypisk rockarrangement og fx brug af strygere finder Bargeld ind til det, der banker i den gamle rock’n roll-hyldest. Det er flot gjort af den gamle Einstürzende Neubauten- og Nick Cave-musiker og hans partner.

Og så noget tysk: Von Wegen Lisbeth – meine Kneipe

20. april 2017

Det tyske sprog kan være en hæmsko for danske pop- og rockelskere, men kan man huske lidt fra sine tysktimer i folkeskolen og gymnasiet, så er der meget at hente syd for grænsen. Fx Berliner-bandet Von Wegen Lisbeth. Her med en fil poprocksang med titlen “Meine Kneipe” (der kan fordanskes til: “Mit værtshus”).

Bruce Springsteen: Donald Trump er en “con man”

20. april 2017

En “con man” er nærmest, hvad vi på godt dansk vil kalde en “fupmager” eller en “bondefanger”. Og det, hvad Bruce Spingsteen kalder ham i en ny sang, som han har lavet sammen med sin samarbejdspartner Joe Grushecky. “That’s what makes ud great” kalder Springsteen sangen med allusion til Trumps snak om at gøre Amerikan stor igen. Sangen kan købes for lidt under 1 $ på denne side.