22. april 2017 arkiv

Prinsen spøger endnu…

22. april 2017

Selv om det er et årstid, siden Prince døde, så er han stadigvæk i mediernes fokus. Senest har man afsløret, at han havde mange smertestillende piller hos sig før døden indtraf, og en EP med nyt materiale har set dagens lys – og er straks blevet blokeret af “boet” efter kunstneren.

Der er da også god grund til at huske den lille prins med det store musikalske potentiale. Han album Sign of the Times har 30-års jubilæum og er nok et genhør værd.

Og så er der dukket en video op, hvor prinsen tager sig kærligt af Led Zeppelin-klassikeren “Whole lotta love”. For det med coversange, det kunne han jo også …

Rolling Stones i landflygtighed

22. april 2017

Poster_of_the_movie_Stones_in_Exile

Og var man heldig (som jeg), så fik man set Stephen Kijaks dokumentarfilm Stones in Exile, der blev vist i går på DRK kl. 18.50. En fremragende film om Rolling Stones indspilning af Exile on Main Street i deres franske eksil i 1972.

Filmen følger bandet og dets entourage af gæstemusikere, familiemedlemmer og løse venner gennem perioden og beskriver den økonomiske baggrund (skatteflugten og udbytningen fra musikindustrien), familielivet, bohemelivet med sprut, stoffer og letpåklædte damer osv. Og ikke mindst: Stones kunstneriske overvejelser omkring indspilningen af de legendariske album, der blev nedsablet af kritikken lige efter udgivelsen.

Kijak fortæller uden hang til stjernedyrkelse ganske nøgternt historien om eksilet og den plade, der kom ud af det. Og man får et fint billede af et band, der bag alle udenomsværkerne brænder for det de laver og lykkes med projektet i Frankrig. En film, som enhver Stoneslytter bør unde sig selv at se.

 

Jack Nicholson – 80

22. april 2017

jn

Måske var der nogen af læserne, der var heldige at gense “Det bliver ikke bedre” med Jack Nicholson i rollen som den tvangsneurotiske forfatter Melvin, der langsomt men sikkert oplever, at han kan være meget mere menneskelig, end han forestiller sig. En fin film og en fantastisk præstation af Nicholson. Og det er blot en af de bedrifter, Nicholson har leveret på det hvide lærred, siden han debuterede tilbage i – ja! – 1958 med “The Cry Baby Killer”.

Gennembruddet kom i 1969 med rollen som den flippede sagfører på hjul George Hanson i Dennis Hoppers “Easy Rider”, der henledte den amerikanske filmindustris opmærksomhed på Nicholson. Og siden gik det slag i slag med den ene prisnominerede og -vindende titel efter den anden. Lad os bare for en ordens skyld nævne “Chinatown”, “Gøgereden”, “The Shining”, “Postbuddet ringer altid to gange” og altså “As good as it gets”. En fornem karriere, som de færreste amerikanske, mandlige skuespillere kan matche. Det forlyder, at han stadigvæk er aktiv og er i gang med en genindspilning af den tyske film “Tony Erdman”. Og det lyder som en rolle, der vil passe som fod i hose til Nicholson.

PS. I aften viser DRK en anden perle med Nicholson, nemlig “Rundt om Schmidt”, hvor Nicholson portrætterer en pensionist i krise.