29. maj 2017 arkiv

Den politiske sangs skæbne

29. maj 2017

Poppens historie har mange eksempler på sange, der er blevet “bandlyst” på radiostationer, fx BBC, fordi deres tekster ikke harmonerede med tidens politiske korrekthed eller moral.
Og sådan er det åbenbart stadigvæk. I hvert fald har det musikalske foretagende Captain Ska fået at mærke, at Storbritannien ledes af højreorienterede Theresa May, og at man derfor ikke slipper helt ustraffet fra at kalde hende en løgner i en sang. Men skamusikerne sover nok udmærket alligevel, for sangen er blevet et hit på den lokale downloadhitliste, hvor den indtager en tiendeplads.

Tilbage til Velvet Underground & Nico

29. maj 2017

Velvet Underground & Nico – kendt som bananpladen – rundede de 50 år i marts måned. Og det overlevende medlem, John Cale, markerer jubilæet ved koncerter i Storbritannien og USA, hvor hele værket fremføres – med hjælp fra forskellige musikalske venner. Optagelserne ovenfor er fra Liverpool.

Aftenens genhør

29. maj 2017

Det er blevet lidt af en fiks idë for mig at aflure indholdet af de soundtrack, der følger med i diverse tv-serier. Lige for øjeblikket gælder det genudsendte krimier fra Storbritannien. I går serien om inspektør George Gently. Ud over et par folkesange med Ebony Buckle bød serien på genhør med Manfred Mann og Van Morrison.

PS. Det er ikke altid, det er muligt at afdække, hvilken musik der bliver spillet. I sidste afsnit af George Gently kunne man høre noget af et heftigt rocknummer med meget medrivende guitarriffs. Men research på nettet gjorde mig ikke klog på, hvem der spillede.