En power-pop-sang har Pete Townshend kaldt “Pictures of Lily”, der nåede top 5 i Storbritannien. En sang om unge mænd og deres forhold til afbillede piger – uden at overfortolke teksten. Og fra en højproduktiv periode i gruppens historie. Der kom fire singler det år fra bandet alene det år.
Lidt underligt er det nu. I min Beatlesforestillingsverden var Paul McCartney den evigt unge mand. Det var ham, der så yngst ud, da de faktisk var unge – og senere. Nogle gange kunne jeg næsten bilde mig ind, at vi var jævnaldrende. Men sådan er det ikke. I dag fylder han 75 år.
Heldigvis er han stadigvæk aktiv. Har været med til at relancere Sgt. Pepper’s lonely hearts club band i forbindelse med 50-året for pladens udgivelse, har spillet en lille rolle i den seneste film om piraterne i det karibiske hav og er efter sigende i gang med en splinterny plade. Tak for musikken så langt Macca.
Kinks kommer vi selvfølgelig heller ikke uden om i året 1967, hvor de udsendte klassikeralbummet Something Else og singlen herfra “Waterloo Sunset”. Vel nok en af Ray Davies” allermest berømt og elskede sange. En sang, der oser af lokalkolorit, sentimentalitet og med en uforskammet iørefaldende melodi.
Den nåede andenpladsen i England, men kunne ikke vippe The Tremoloes og deres “Silence is golden” af pinden – forstå det, hvem der kan.
I 2011 – det år, hvor hun fyldte 50 – genopdagede jeg Alison Moyet. Og nu er hun så igen pladeaktuel med albummet Other, hvor hun viderefører sin electronicafarvede pop med tekster, der afspejler en voksen kvindes iagttagelser af livet halvvejs.
Næppe har jeg haft Allison Moorer under radaren, før det viser sig, at hendes nye plade er en duoplade med – ja – søsteren Shelby Lynne. Og et første udspil fra pladen er damernes coverversion af Bob Dylans “Not dark yet”.
Singlen udkom i september 1966, og vi kan godt diskutere, om den skal kaldes et hit. I hvert fald nåede den ikke op i top 10. Til gengæld blev det en af de mest kontroversielle singler i de år, fordi den unge singer-songwriter Janis Ian havde forfattet en tekst om noget så pinligt – dengang i hvert fald – som en amourøs forbindelse mellem en hvid pige og en sort dreng. Men publikum kunne lide sangen, der blev skrevet, da Ian var 14 år gammel, og afspejlede hendes opvækst i et raceblandet område af New Jersey.
Bedre sent end aldrig. Selv om Allison Moorer har hele 10 album i rygsækken, har jeg aldrig lyttet til en sang af hende før for nylig. Og der er noget umiddelbart tiltrækkende og forførende ved hendes stemme og sange.
I øvrigt er hun lillesøster til Shelby Lynne, der skuffede mig noget, da hun for snart længe siden var her i byen…
https://youtu.be/aihtAeqXkIM
https://www.youtube.com/watch?v=LMG8xW2HrAM
The Move er et af mine personlige favoritbands blandt tressernes beatgrupper. De væltede sig ikke i hitlisteførstepladser, men skrev en lang række, slidstærke poprocknumre, der i dag står som tresserklassikere. En af dem er “Flowers in the Rain” med Carl Wayne i den vokale forgrund (i øvrigt sidste gang, før vildbassen Roy Wood tog over).
Han har været på banen siden 1963, men er langtfra færdig med rock endnu. Alice Cooper – manden, der blev kendt som gotisk rocker med slanger og mørk make-up, men som på sine mange plader har vist, at han håndterer mange genrer med talent og nogle gange perfektion. Og nu er han så tilbage med et nyt soloalbum, der dog gemmer på et par ekstranumre med hans gode gamle band.
Neil Young og ex-konen Pegge meddeler, at de stopper med de kendte Bridge School Concerts – til fordel for handicappede børn som deres egen fælles søn Ben. Årsagen angives som “personlige årsager”. Men mon ikke skilsmissen mellem Peggy og Neil spiller ind – og måske også Neil almene tilstand. Han er jo ikke helt ung længere.
Koncerterne vil komme til at mangle blandt de mange velgørenhedskoncerter, der dukker op, fordi de altid har haft et højt musikalsk niveau og haft appel i kraft af musikken alene.
Det havde jeg ikke lige set komme. Et formelt samarbejde mellem Joan Baez, Mary Chapin Carpenter og de to Indigo Girls Amy Ray og Emily Saliers. De fire damer er vist nok venner uden for scenen, men har så fundet ud af, at de kan føre venskabet videre på scenen. Turplanlægning m.v. er i fuld gang.
Rod Stewarts og Ronnie Woods sang “Stay with me” nåede kun en sjetteplads i Storbritannien og mindre i USA. Og det er der ingen retfærdighed i. Den burde have været nr. 1 i ugevis allesteds. Rod synger fantastisk, Wood spiller en fantastisk guitar, Ian McLagan tryller på det elektriske piano og de to andre binder det hele sammen i en sej, tæt, svingende rytmik.
Familien Sinatra havde et godt år i 1967. Både som solister og som duo nåede far og datter Nancy ind på den eftertragtede hitliste.
Og et af de mindre hits, Nancy fik, var med Sonny Bono-sangen “Bang Bang (My baby shot me)”, der var et hit for Bonos kone, Cher. Nancys udgave fik en renæssance i forbindelse med lanceringen af filmen Kill Bill vol. I, hvor den er en del af lydsporet.
