7. juni 2017 arkiv

Harpespil på Sgt. Pepper

7. juni 2017

“She’s leaving home” på Sgt. Pepper’s lonely hearts club band er den eneste sang på pladen, hvor de fire Liverpooldrenge ikke spiller selv. I stedet er der harpe, symfoniorkester og sang. Og her kan man høre harpenisten Sheila Bromberg fortælle om dengang, hvor hun – for en betaling på 9 £ – fik mulighed for at realisere nogle af Paul McCartneys musikalske ideer.

Keep on truckin’ and rockin’: Grateful Dead uden ende

7. juni 2017

Internetmagazinet Pitchfork har fået det indfald, at lave en vejledning til Grateful Deads live-sange. Umiddelbart forekommer det – omfanget af koncertindspilninger taget i betragtning – som en halsløs gerning. Og i øvrigt har det altid forekommet mig, at Grateful Dead spillede et langt, organisk, improvisatorisk stykke musik, der kun blev afbrudt af pauser og pladers opdeling i numre.

Under radaren: Blind Matty

7. juni 2017

Jeg ved ikke ret meget om Blind Matty. Bortset fra, at han har udsendt en EP, Gringo, der lugter langt væk af henkastet rockabilly-garagerock-country, der er langt fra glat produktion og fine fornemmelser.